|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 01-09-2022 Trap Danmark Bind 1 Natur og Landskab KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto: Palle Peter Skov, 2018. Svanemosen nær Kolding Kunne det nu lade sig gøre at skrive et spritnyt bind om den danske natur sådan bredt set, efter at samtlige landets 98 kommuner allerede har været beskrevet og afbildet i de forudgående bind? Det korte svar er ’JA’ – for det er faktisk en helt anden opgave, forfatterne har løst her. I de foregående bind har basis for beskrivelserne helt entydigt været den enkelte kommune og dens særpræg med ret faste rammer. I de nærværende bind 1 og 2 har forfatterne til gengæld fået relativt frie rammer, skriver redaktionen i forordet. Det svarer (synes jeg) til, at der i arbejdet med de enkelte kommuner er foretaget en præcis og lodret boring ned i stoffet, medens der i de to nye bind er lagt et horisontalt lag henover stoffet: Dette giver flere muligheder for sammenligninger. Det ses f.eks. i bogens første kapitel: Danmarks landskab Hvis man vil forstå Danmarks geologi, så er der Bornholm – og hele resten af landet. Så sammenligning giver rigtig god mening – hvis man f.eks. vil se på klipper og klinter på de danske kyster. Bornholm er det eneste sted, hvor grundfjeldet af gnejs og granit kommer frem til overfladen, i resten af landet ligger grundfjeldet mange hundrede meter dybt nede. Til gengæld er istidens aflejringer tyndere end de gennemgående er i resten af landet, selvom gletcherne også på Bornholm har gnavet i de svagere stenarter og flyttet rundt på erosionsmateralet og nogle steder dannet klinter. Det øverste lag, som er sort ler, bærer dinosaurers fodspor fra Kridttiden, hvor Bornholm var et landområde – kun for i den sene Kridttid i en periode at blive overskyllet af havvand - her er vi så ’kun’ 70-66 millioner år tilbage i tiden. Det er ikke helt let at overskue disse geologiske perioder, men bogens første (af mange) figurer hjælper på forståelsen. Læg mærke til, at grænsen mellem den sene Kridttid og den følgende periode kaldet Danien ligger netop 66 millioner år tilbage. Grænsen mellem de to perioder kan ses flere steder i Danmark, hvor et tyndt lerlag – det såkaldte fiskeler deler to forskellige slags kalkaflejringer fra tiden før og efter mindst en - og måske flere - katastrofer, der betød masseuddøen af en lang række dyrearter – heriblandt og mest kendte er dinosaurerne. En af katastroferne var et meteornedslag, men der har sandsynligvis i samme periode været et par voldsomme vulkanudbrud. Jylland og øerne kan ikke fremvise grundfjeld – her er istiderne eneherskende med deres skubben sig frem og tilbage. Men det har sandelig mange steder givet spektakulære klinter, hvor man alligevel kommer 66 millioner år tilbage og hvor fiskeleret kan ses mellem tykke kalkaflejringer. Her er det en fordel, at forfatterne i samme kapitel kan beskrive og sammenligne klinter på det sydlige Bornholm, på Fur og på Stevns – uden der er gentagelser fra kommunebøgerne. Hvert kapitel i bogen indledes med et foto hen over et dobbelt opslag. En dramatisk himmel med cumulusskyer indleder Vejr og Klima. Selvom Danmark ikke er et stort land, er der forbløffende forskelle i klimaet. F.eks. i antal solskinstimer årligt, hvor Læsø har flest og Ikast-Brande kommune færrest – en forskel på i gennemsnit 370 timer. Hvis man undrer sig over forskellene, kan man prøve at studere et såkaldt ’vejrkors’, som angiver banerne af kolde/varme, tørre/fugtige luftstrømme ind over landet. Yderst instruktivt, selvom billedteksten indrømmer stærk forenkling! De store klimahændelser udgør et tema henover fire sider om kæmpe stormfloder og orkaner gennem flere hundrede år. Ekstremt vejr er ikke kun noget vi oplever i vores tid. S 69ff Men at egentlige klimaforandringer er over os netop nu, argumenteres der også for i dette kapitel, der afrundes med et tema om klimapolitik. Der sluttes så med et vidunderligt billede fra Søholt Storskov på Lolland, der danner overgang til kapitlet om Skovene, som først ankom sent her til landet. Det er en fascinerende historie at følge træernes march – først kom birketræerne, som er så effektive til at sprede pollen og frø – og så alle de andre i spredt fægtning alt efter foretrukken jordbund. Skovene har været genstand for mange forskellige interesser i gennem hundredvis af år – der har været kvæg, som har græsset i skovene, grise har rodet i jorden for at finde olden og mennesker har jaget. Industrien har udnyttet træer til alskens formål. Fra politisk side er der mange gange taget stilling til, hvad Danmark vil med sine skove, og i 2018 udsendte Miljø-og Fødevareministeriet en hensigtserklæring om bæredygtig skovdrift. Det er ikke nemt, for ’ økologisk, økonomisk og social bæredygtighed forenes sjældent uden konflikt’, konstateres det tørt. Skovene skal vi passe på – men det samme gælder bestemt også Havene og ingen af os bor fjernere end 50 km fra en kyst s 98. Det er mærkeligt at læse sig til, at i den såkaldte fastlandstid (for mellem 11.700 og 9000 år siden) var Jylland landfast med både Skåne og England, og der voksede skov i store dele af Storebælt, og man kan mange steder i de danske farvande finde stenalderbopladser. Men så begyndte havet at komme tilbage under afsmeltning af isen. Det er et meget komplekst billede, der tegner sig af, hvordan havniveauerne i verdenshavene forplantede sig til de danske farvande. Fiskeriet har altid været et vigtigt erhverv her i landet, og det skal også være bæredygtigt. Det er ikke simpelt at overskue, hvordan EU's fælles fiskeripolitik, som Danmark jo er underlagt med dens kvoteregler og blandt andet den såkaldte landingspligt, påvirker erhvervet. Desuden er der jo alt det andet, havene rummer (udover gas og olie) – ikke mindst havvinden. Det åbne land – er et vidt begreb. Et tema, der kan bringe læseren fint ind i emnet er Ejendomsret og kulturlandskab – det giver i næsten en nøddeskal hele Danmarks kulturhistorie – med udgangspunkt i netop ejendomsret. Men hvad med fremtiden for det åbne land? Danmark har en befolkningstæthed på ca. 136 mennesker pr km2 - syvende højeste tæthed i Europa. Lidt overraskende får vi at vide her, at danskerne faktisk spreder sig temmelig jævnt ud over landet, selvom vi nok er klar over, at der er en vis sammenklumpning i byerne. Her er dermed en glidende overgang til Det bebyggede land, som viser, hvordan forfatterne i deres tekster bevæger sig frit rundt i hele landet. Landboreformerne i slutningen af det 18. århundrede er illustreret med nytegnede kort over to udskiftninger i henholdsvis Østjylland og Vestsjælland – og med et luft(drone?)foto af en såkaldt ’stjerneudskiftning’ fra Bukkerup på Midtsjælland. Så forstår man det hele, specielt, når der rundes af med faktaboksen ’En landsbys historie’, hvor udviklingen af Horbelev på Falster beskrives med tekst og tre kort. Bogens sidste kapitel er Velfærdssamfundets landskab – et lidt vanskeligt begreb at forholde sig til og beskrive, indrømmes det i de første afsnit. Det er tankevækkende, at begrebet biodiversitet først dukkede op i den politiske dagsorden sent i det tyvende århundrede, hvor den såkaldte Biodiversitetskonvention i 1992 blev vedtaget i Rio. Herhjemme fulgte Skov-og naturstyrelsen op med et udspil, som tolkede ’naturkvalitet’ som noget, der var upåvirket af menneskelig aktivitet. Her er problemet så, at det ikke altid er muligt at finde ud af, hvordan f.eks. et vandløb ’oprindeligt’ har set ud. Og hvad vil ’oprindeligt’ for resten sige? I en lille faktaboks introduceres begrebet rewilding, et ord som kun er omkring 20 år gammelt. Der findes endnu ikke et anerkendt dansk ord for det, fortæller en faktaboks, hvor der foreslås ”naturgenopretning” eller ”genforvildning”. Men hvad enten det kaldes det ene eller det andet, er der forsøg med det flere steder i landet – forsøg, som allerede har affødt et hav af protester. Skal ”genforvildede” områder måske indhegnes? Hvis de skal, hvordan kan folk så bruge f.eks. skoven? Kan de cykle derinde? Tage deres hund med? Hvis de ikke skal indhegnes kan store dyr så smutte alle mulige andre steder hen? Hvad med kysterne? Og så er der jo også de såkaldte invasive arter – både planter og dyr. Det er et afsluttende kapitel, som i høj grad indbyder læseren til selv at tænke med – og der sluttes af med et blik ud på fremtidens landskaber og de tendenser, der kan komme til at præge dem. Lige efter forord og indledning i dette bind 1 kan man læse et kapitel, der fortæller Historien bag Trap Danmark ikke bare om denne 6. udgave af Trap Danmark, men også fortællingen om de fem første udgaver – og om Traps forgængere. Sidst i Bind 2 findes et kapitel med Redaktionelle metoder, principper og kriterier. Begge disse kapitler findes også på nettet – samt alt det øvrige materiale i hele værket med ca. 60.000 artikler. At alt dette materiale er frit tilgængeligt digitalt skyldes de fonde, der også har støttet den trykte udgivelse af værket. Læs og hør også anmeldelsen af Trap Danmark Bind 2 Samfund og kultur Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
