|
 |
|||||
|
KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto af forsiden fra forlaget Men Stevns er også den fantastiske klint, som udgør 14 kilometer af kommunens kyststrækning, og som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det er der en særdeles solid basis for. Klinten fortæller nemlig om den frygtelige begivenhed, der indtraf for omkring 66 millioner år siden, da en asteroide bragede gennem atmosfæren, slog ned i Mexico, udsendte skyer af grus, støv og sod, som fordunklede solen og forårsagede en masseuddøen af op mod halvdelen af de daværende dyr på jorden – deriblandt dinosaurerne. Hvordan kan man nu vide, at der er en sammenhæng her? Klinten er hvid, hvor den nederste del er ret blødt skrivekridt og den øverste udgøres af den hårde kalksten, kaldet bryozokalk. Mellem skrivekridtet og bryozokalken findes et tyndt, sort eller gråsort lag – kun cirka fem centimeter. Det er det såkaldte fiskeler, som rummer svaret på sammenhængen med asteroiden. Fiskeleret har nemlig et for vores jord unaturligt højt niveau af grundstof nr 77, iridium,– men meget peger på, at dette grundstof er langt mere almindeligt i hvert fald i visse asteroider. Hele den spændende historie er fortalt i et ’tema’ i bogen – hen over et dobbelt-opslag med svagt nougatfarvet baggrund. Disse temaer har alle sammen en svagt farvet baggrund og kan have forskellig længde, men de giver en fin mulighed for lige at zoome ind på et enkelt emne og kan læses uafhængigt af den øvrige tekst. Temaerne er en rigtig god idé og findes i alle TRAP-bindene. Skrivekridtet er meget blødere end bryozokalken, som derfor mange steder hænger udover de ældre kridtlag og ikke så sjældent er det faldet udover kridtlaget. Det skete mest spektakulært med Højerup Gamle Kirke, som ligger helt tæt på kanten af klinten – her styrtede hele koret ned i havet i 1928. Man havde nu allerede små 20 år inden forsigtighedvist opgivet at bruge kirken, men nu blev det tydeligt, at resten skulle sikres. Det er så også sket i form af en solid betonfundering. Kirken blev fredet og er nu en såkaldt ’ødekirke’, og der hvor koret lå ligger nu en fin udsigtsterrasse, som giver et smukt udsyn over havet og over klintens forløb i begge retninger. Der er mange myter og fortællinger knyttet til Stevns – ikke mindst til dens klint: Klintekongen – eller elverkongen, som han også kaldes, spiller en stor rolle. Han hersker over ikke alene Stevns Klint, men også over Møns og Rügens klinter. Klintekongen siges at bo i gange nede i klinterne – og minsandten også i et kammer i Store Heddinge Kirke – forbundet med Stevns Klint via en hemmelig gang, fortæller myten. Det er en velvalgt kirke (mener denne anmelder), for kirken i Store Heddinge ligner ikke andre kirker, jeg mindes at have set i Danmark. Den stammer tilbage fra 1100-tallet og er en af kommunens i alt 14 romanske kridtstenskirker. Den har helt usædvanligt et ottekantet skib, en apsis i to etager – og der er skjulte trapper og rum, fortæller forfatteren veloplagt. Alle de gamle romanske kirker fik senere til-og ombygninger i gotisk stil. Klintekongen selv fik langt senere en rolle, da Johan Ludvig Heiberg i romantikkens tid i 1828 skrev sit skuespil Elverhøi: her kan vi læse, at denne konge hersker fra Tryggevælde Å ” til Stevns høje klint/han taaler ingen anden konges nærhed/Det vide vore konger ganske vel/Og derfor kommer ingen af dem did. ” I TRAP Danmark slutter hver kommunes tekst med et litterært citat – og i Stevns bogen er det netop et uddrag fra Elverhøi. Men vi får nu også at vide, at Christian 5 i 1685 faktisk besøgte Stevns herred, men så blev han da også helt fortjent hyldet af sprogforskeren Peder Syv for sit vovemod i den forbindelse. Renæssancen har kun sat sit præg et enkelt sted i kommunen, nemlig i Vallø Slot –det er til gengæld imponerende og gennemført – bygget i 1580’erne, ombygget og rekonstrueret flere gange – og ligger i dag i en pragtfuld park, der glider over i Vallø Dyrehave. Vallø er et af landets største godser og drives med både land-og skovbrug, jagt- og fiskeriudlejning – for slet ikke at tale kursus-og konference center. Den helt nyere tids historie har også sat sit præg på Stevns – helt præcist handler det om Stevnsfortet, som blev anlagt i 1950’erne under den kolde krig. Fortet er på ikke færre end 7500 m2 og ligger skjult omkring 22 meter nede i klinten, hvor der er udhugget 1,7 km gange i kalken. Fortet kunne med sine kanoner kontrollere gennemsejlingen af Øresund og var døgnet rundt bemandet med op til 160 mand ad gangen. Fortællingen om fortet er tankevækkende – og udgør et tema i bogen. I 2000 blev fortets funktion indstillet, og det blev derpå åbnet som en del af Østsjællands Museum med navnet Koldkrigsmuseum Stevnsfort – og blev endda i 2012 fredet. Det omtalte sorte lag af fiskeler er endda meget tydeligt at se i gangene dernede. Stevns er en af landets forholdsvis små kommuner. Ved strukturreformen i 2007 fusionerede kun to kommuner her: det var de to oprindelige landkommuner Vallø og Stevns, som tilsammen kun mønstrede knapt 22.000 indbyggere – kun lige over det fra strukturkommissionens side krævede mindstemål på 20.000. Ligesom så mange andre steder var der en helt fredelig diskussion om den nye kommunes navn – Vallø Slot var meget velkendt, men det fortsættende navn blev altså Stevns. Her er en interessant politisk pointe: kunne Stevns og Vallø ikke have fusioneret med den store Køge Kommune? Det var Køge dog ikke interesseret i. Køge havde i mange år (siden 1921) haft socialdemokratisk styre og var ikke interesseret i fusion med en række små kommuner med venstre borgmestre, som det gjaldt for både Vallø og Stevns. Der er nu ikke helt ro i den nye kommunes politiske landskab, kan man læse, hvor navnlig diskussionerne om betingelserne omkring fredning af Stevns Klint har givet stridigheder med partiekskluderinger samt dannelse af en ny lokalliste. Som i alle kommunebøgerne er der et dejligt kort lagt ind i en plastiklomme bagerst – det giver en fin mulighed for at fordybe sig i landskabets detaljer – hvad byerne angår er der i selve teksten indsat udmærkede kort af centrale dele. Der er stikordsregister med både sted- og personnavne. Det kan i den grad anbefales at gå ind på Trap Danmarks hjemmeside , hvor der er et væld af oplysninger om tilblivelsen af værket – blandt andet netop kortmaterialet Stevns Kommune er på omkring 60 sider, har blødt omslag og er udgivet af TRAP Danmark Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
|
| RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne. | 
Søg på RadioUpdate- skriv et enkelt ord |
