|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 23-06-2023 Bonnie R. Mürsch & Jens Peter Munk: Dragespringvandet KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Hvem er stærkest og vinder kampen - dragen eller tyren? Når man står og ser på kampen mellem de to på toppen af Dragespringvandets midtersokkel på Københavns Rådhusplads, kan man let komme i tvivl, for ganske vist har tyren tilsyneladende sat tænderne godt ned i dragens strube, men uhyrets klør har også fat i tyrens hoved, ser det ud til. Så intet er nok afgjort endnu. Selvom denne kamp er det centrale tema i springvandet, så er der mange flere elementer: for det første kan man jo prøve at tælle drager, for udover den store på den høje midtersokkel så er der tre mindre drager placeret på randen af den indre kumme - og adskillige bittesmå drageunger myldrer rundt på den store drage. Og der er et væld af detaljer i skønvirkestil, når man først kigger efter - både frugtkurve på kanten af det yderste bassin og blomster i relief på kanten af den inderste, hvor de svungne kroppe af de halvstore drager peger i samme stilretning: 
Onsdag14 juni 2023 stod Dragespringvandet nu på sin nye plads - det var en 100-års fødselsdag, men her må man lige trække vejret dybt. For sjældent har en så stor og tung vandkunst haft så omskiftelig en tilværelse, men det hele forklares i bogen. Historien begynder tilbage i 1885, hvor Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse blev stiftet og som det første besluttede at rejse et springvand - en vandkunst - på Højbro Plads Det var arkitekten Thorvald Bindesbøll og billedhuggeren Joakim Skovgaard, der i første omgang blev bedt om et forslag til vandkunsten, men det blev Edvard Petersens og Vilhelm Bissens Storkespringvand, som vandt. Den var ganske vist oprindeligt tænkt til Kultorvet, men endte altså på Amagertorv! Skovgaard og Bindesbøll havde jo udarbejdet et forslag, som i store træk også blev virkelighed - men det tog tid - lang tid. Der blev lagt mange planer om både placering, arten af figurer og pynt - og planerne blev den ene gang efter den andet ændret. Den historie er nu fortalt i en statelig bog og grundigt dokumenteret med fotos - ikke bare af springvandet i alle dets udgaver, men også af gamle dokumenter i form af både tegninger, regninger og meget andet. I bogen er gengivet en meget speciel tegning af Skovgaard - hans egen kommentar er pragtfuld: ”Om udviklingen af den kunstneriske Tanke, kan jeg udrede, at…….”Tyren” stammer fra Fugtighedspletter paa et Papirskillerum, jeg laa og glode paa engang jeg ikke var rask” . Set i det lys er det måske ikke så mærkeligt, at tyrens og dragens hoveder er svære at tyde på den endelige figur. Springvandet i det hele taget er stort og komplekst, så det er svært at få overblik over det hele på én gang. Det står helt fast, at de to kunstneres samarbejde har været forbilledligt tæt, som Skovgaard citeres for at have understreget ved indvielsen i 1923. I et interview med Politiken tidligere havde Bindesbøll desuden formuleret det sådan, at de begge to havde ” ligget og rodet med det alt sammen” . Da Joakim Skovgaard fik den enorme opgave med at udsmykke Viborg Domkirke, bidrog Bindesbøll også til det arbejde. Intet springvand uden vand - gennem hele springvandets historie har der tilsyneladende været problemer med vandtrykket. Problemerne burde være løst nu, men det var de i hvert fald ikke mandag 19 juni 2023, da undertegnede anmelder var en tur på Rådhuspladsen - men der var tydeligt folk på sagen, så mon ikke der er håb? Bogen har et nyttigt lille kapitel om vandteknik. Bogen afrundes med kapitlet ’Kunst koster kassen’. Her kan man læse, at de samlede udgifter til flytning og retablering af springvandet i 2023 er løbet op i 21 millioner kr. Der foreligger ikke tal på de tilsvarende udgifter tilbage i 1923, men bogen bringer en smuk håndskreven kvittering af kunstneren E. Salbo for arbejdet i 46 timer med ’en extra Drageunge’. Beløbet var på i alt 115 kr - svarende til en timeløn på 2,50 kr. Det står hen i det uvisse hvilken af drageungerne, der var den ’extra’ - men det kunne jo være en af de her: 
I sin indvielsestale i 1923 gjorde Københavns borgmester op med enhver tanke om, at springvandet skulle opfattes symbolsk som en slags St. Georg og Dragen. ” Lad os nu ikke glemme, at det er et springvand”, sagde han dengang. Og ” Netop!....Dragespringvandet er helt sin egen oplevelse” , lyder det nu i bogens efterskrift fra de to hovedforfatteres side. Disse er tidligere formand for Hovedstadens Forskønnelse Bonnie Mürsch og kunsthistoriker, Jens Peter Munk, der er fagansvarlig for Københavns Kommunes monumenter. Desuden har en lang række specialister bidraget - og det er blevet en bog med masser af velvalgte illustrationer og gode historier, der tilsammen tegner billedet af Dragespringvandets lange og virkeligt snirklede vej til genplaceringen i dag. Som en elegant hyldest til denne vandkunsts stil er alle kapiteloverskrifter sat med en skønvirkefont. Bogen på 137 sider er udgivet af Politikens Forlag med tak til Politiken-Fonden for generøs støtte. Sendt 24.06.23 Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |
|
