SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Glyptotekets arkitektur - Radio Update Glyptotekets arkitektur


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Glyptotekets bygninger er samlet set museets største kunstværk.

Sådan lyder kort og godt den første sætning i bogen, der har samlet en lang række bidrag om tre arkitekter, mange, mange andre kunstneres og håndværkeres arbejde - for slet ikke at forglemme bygherrernes indsats. Efter en kort introduktion til bogen af kunsthistoriker og direktør på Ny Carlsberg Glyptotek, Gertrud Hvidberg-Hansen, får vi en illustreret tidslinje til Ny Carlsberg Glyptotekets tilblivelse. Denne tidslinje er meget mere end en opremsende oversigt - den giver indsigt i hele det kalejdoskopiske forløb - og i forløbets hoved- (og de mange bi-) personer. Tidslinjen er optegnet af arkæolog Claus Grønne.

Tre arkitekter har stået bag bygningen: Vilhelm Dahlerup, Hack Kampmann og Henning Larsen. De har tegnet henholdsvis den første bygning (1897) med hovedindgangen, den anden bygning (1906) med Festsalen og den tredje bygning (1996). Mellem Dahlerups og Kampmanns bygninger ligger Vinterhaven. Henning Larsens bygning er så senere genialt og elegant bygget ind i Kampmanns bygning - vel at mærke i en tidligere gårdhave.

Århundredets collage’, kalder kunsthistoriker Kasper Lægring Glyptotekets arkitektur - han har skrevet om de meget forskellige bygningstyper og stilretninger - først om Dahlerups bygning med sine tre fløje omkring en gård. Hovedindgangen midt på hovedfacaden har altid ligget på samme sted - og indgangen fører direkte ind i forhallen - ”det mest monumentale af rummene i Dahlerups oprindelige bygning”, skriver han og forklarer, at rummet definerer hele bygningens midterakse og giver adgang til alle de øvrige rum - både i stueetagen og i de to højere plan. Da Dahlerups bygning stod færdig i 1897, var det klart ikke rigtigt færdigt, en torso, kalder Lægring det og citerer endda fra et nummer af bladet ’Architekten’ som omtaler gårdrummet mellem de tre fløje som noget lig ’ en ussel baggård’. Egentlig skulle Dahlerup have leveret en ’kuppelbygning i sten’, men sådan gik det jo ikke - i hvert fald ikke i første omgang. Men i december 1903 vedtog Ny Carlsbergfondets direktion at opføre kuplen over Vinterhaven efter Dahlerups tegninger - Carl Jacobsen havde altid ønsket sig netop en vinterhave og kuppel til Glyptoteket. Den stod så færdig samtidig med Hack Kampmanns bygning i 1906. ” Jeg er saa glad ved den kuppel, nu den er færdig”, sagde Vilhelm Dahlerup i en tale ved åbningen. Kampmanns opgave (som han havde vundet i en konkurrence) bestod i at skaffe plads til den voksende kunstsamling i sammenhæng med Dahlerups allerede færdige bygning. Kampmanns festsal på 1. etage skyder sig ud i nærmest forlængelse af Vinterhaven i stueplanet - begge arkitekter har været lige store tilhængere af symmetri. Men derudover kunne de nok ikke være mere forskellige - både hvad angår rumopdelinger, materialevalg og, ja, generel stil. Endnu en tredje og helt anderledes stil kom så til, da Henning Larsen vandt en arkitektkonkurrence i 1996. Der var sandelig sket meget på 90 år: denne nye tilføjelse er på den ene side helt enkel - og på den anden side passer den bare så godt ind i at udfylde det rum, der var til rådighed til opgaven, nemlig den ene af to indre gårde i Kampmanns bygning. Materialerne er moderne, f.eks. stål og glas, men på den anden side har vi jo allerede mødt metal i Glyptoteket som i Dahlerups Vinterhaven med dens støbejernskonstruktioner.

Glyptoteket giver et (stort!) bidrag til den europæiske museumshistorie, sådan som man kan læse ud af kunsthistoriker Martin Søbergs fortolkning af de kompositoriske grundidéer i Glyptotekets arkitektur i hans kapitel Tilblivelse og typologi. Brygger Carl Jacobsen var selv helt klar over samtidige europæiske tradition, som han var i færd med at bygge sig ind i. Søberg henviser til Carl Jacobsen egen bog, Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse. Dette gælder blandt den meget andet en forkærlighed for ovenlys. Et specielt træk udgøres af den pyramide, der som et slags tårn ses på toppen af og midt på den fløj, der vender ud mod Glyptotekshaven - et ’ typologisk nybrud’, kalder Søberg det. Glyptoteket blev færdigt, netop som det moderne København blev til - Metropolens Fuldendelse, kalder Jakob Ingemann Parby sit kapitel. Han er selv museumsinspektør ved Københavns Museum og fortæller tankevækkende om København som en by, der næsten klaustrofobisk var lukket inde bag byportene, der blev låst om natten, og om vinteren først blev låst op kl 7. Men arbejdsdagen for de fleste startede kl 6 - og hvad gjorde man så? Ja, man kunne betale sig til at få låst op - for et beløb, der udgjorde en betragtelig del af en dagløn - det var ikke bæredygtigt. Koleraen i 1853 dræbte uhyggeligt mange mennesker og understregede med slumkvarterernes sammenstuvede huse behovet for nye boligformer i mere luftige omgivelser. Som den sidste byport blev Østerport åbnet i 1858. Derpå gik det hurtigt gennem resten af århundredet, og i dette spændende kapitel med sjældent sete fotos kunne Glyptoteket i skikkelse af Dahlerups bygning i 1897 åbne - og folk strømmede begejstrede til. Begejstring lyste til gengæld ikke ud af anmeldernes avisartikler, der citeres af Parby - interessant at læse her i et nyt årtusinde!

De overleverede former og de nye opgaver er arkitekt Peter Thule Kristensens bud på historicismen på Dahlerup og Kampmanns tid. Det 19. århundredes arkitekter arbejdede ud fra en sikkerhed om, at de stod på skuldrene af deres forgængere i en lovmæssig udvikling af arkitekturen - de var helt fortrolige med tidligere tiders værker, selvom de naturligvis hver især arbejdede egne fortolkninger ind i deres værker og sandelig i høj grad inddrog teknologien, som i 1800-tallet blandt andet omfattede støbejernskonstruktioner. Det viser Kristensen os eksempler på i fotos f.eks. fra Ottilia og Carl Jacobsens vinterhave i deres Valby-hjem og et andet med et blik bag kulisserne - oppe under tagkonstruktion i Glyptoteket, hvor slanke jernbjælker bærer kuppeltaget over Dahlerups Vinterhave.

I kapitlet Bag Facaden fortsætter arkitekt Birgitte Kleis tråden med de byggetekniske nybrud i Glyptoteket - her handler det om det, vi ikke kan se, nemlig fundamenterne til hele bygningen. Man skal huske Glyptotekets placering nogle få hundrede meter fra Kalvebod Brygge. Her stod grundvandet højt. Dahlerup var klar over, at man løbende måtte pumpe grundvandet ud af fundamentkanalerne umiddelbart inden støbningen af betonfundamenterne. Dahlerup beskriver proceduren med betonmassen sådan ” Massen [skal] være som en stiv og haard grød og aldrig saa fugtig, at den nærmer sig begrebet ’Vælling’….”. Blandt meget andet kan man her også læse om etageadskillelserne og loftskonstruktionerne - Kleis slutter kapitlet med at pege på, hvor fremadskuende og teknologisk nyskabende både Dahlerup og Kampmann har arbejdet - uden at klippe båndene til mange århundreders erfaringer. Et kapitel man kan lære meget af, mener denne anmelder, som også bliver inspireret til at bringe sit privatfoto af bygherre og arkitekt i samtale foran bunker af jord/mudder - her har været megen tung transport! Kakkelfrisen sidder på en mur i en af Glyptotekets indre gårde -

og det er sandsynligvis Karl Hansen Reistrup (KHR), der står bag frisen her - og i øvrigt bag mange andre udsmykninger på Kampmanns bygning, oplyser kurator Jannie Rosenberg Bendsen.

Så er der farverne - det gælder om At stræbe efter den rette farve sætter Anne Jonstrup Simonsen og Kristina Lindholdt som titel på deres farvearkæologiske undersøgelse af Glyptoteket. I 2021 ville Glyptoteket gerne have undersøgt de oprindelige farver på væggene i de to bygninger. I 2021 var det stort set samme farveskala, man mødte i begge de to bygninger, som jo ellers adskiller sig meget i deres arkitektur. De to konservatorer, som er identiske med kapitlets to forfattere, greb arbejdet an fra to vinkler - dels ud fra ren farvearkæologi, hvor man kan få afdækket alle de historiske lag af maling på f.eks. en væg - så fås en såkaldt farvetrappe - der er flere eksempler i kapitlet f.eks. fra en væg i Dahlerups bygning, hvor man kan se i alt 12 farvelag. Den anden vinkel er den skriftlige - og rigelige - dokumentation, der har fulgt de skiftende farvesætninger. Så nu kan det konkluderes, at de to bygninger oprindelig har været meget forskellige i deres farvesætninger - og der har desuden i den grad i nogle situationer været uenigheder mellem bygherre og arkitekt - ikke ukendt. Kapitlet afrundes med ’Glyptotekets farver i fremtiden’, for hvordan skal man nu benytte den nye viden? Fascinerende overvejelser!

Fra Friuli til København, hedder det sidste kapitel - om mosaikgulvene i Hack Kampmanns bygning. Det er skrevet af Ida Carnera og Vibeke Cristofoli og det er en fantastisk historie, der fortælles her: i 1878 var Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup sammen på Verdensudstillingen i Paris, hvor der på flere pavilloners facader blev vist mosaikker af italienske mestre fra Friuli. Der gik nogle år, og da Carl Jacobsen ønskede sig netop mosaik og terrazzogulve, skrev han til mosaikmesteren Vincenzo Odorico - derpå fulgte korrespondance og forhandlinger, og resultatet blev mosaikker og terrazzogulve i det første Glyptotek i Valby (1885), så i Glyptoteket i København (1897 og 1906) - desuden blandt andet i Jesuskirken i Valby. Hvis man ikke før har kigget ordentligt på gulvene specielt i Kampmanns bygning s 306 ff så må man gøre det nu. Det var Kampmann selv, der tegnede mønstre og motiver - nogle, der f.eks. henviser til Carl Jacobsens liv - andre med blomstermotiver. Det må have været et fantastisk samarbejde - også med de højt værdsatte håndværkere, der udførte det egentlige arbejde. Begge forfattere til dette kapitel er efterkommere af friulanske mosaikmestre - Vibeke Cristofoli har selv studeret og arbejdet med mosaikkunst i Italien - og har ligesom Ida Carnera, som er arkitekt, bevaret tæt tilknytning til familiernes oprindelige landsby i Friuli.

Værket er gennemillustreret dels med billeder i de enkelte artikler - dels indsat i stor helsides gengivelse mellem artiklerne. I begge tilfælde er gengivelsen perfekt og det er en nydelse langsomt at betragte især helsidesbillederne. Kunne tekster her have været en god idé? Nej, det synes jeg ikke - de taler fint for sig selv hver især. Langt de fleste af fotografierne er af Anders Sune Berg.

Mellem bogens faglige hovedartikler ligger en række korte, personligt funderede essays. Desværre måtte jeg opgive at læse dem, fordi de er trykt på en grå/mørkegrøn baggrund. Mine øjne kunne ikke klare den opgave, desværre.

Jeg behøver vist nærmest ikke at sige det, men jeg er vildt imponeret over bogen. Der er masser af faglighed i teksterne, lige så meget skønhed i billederne - og desuden nogle gode historier.

Bogen på 344 sider er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Dreyers Fond og naturligvis af Ny Carlsberg Fondet. Den er udgivet af Glyptoteket og Strandberg Publishing i forbindelse med udstillingen ” Bag facaden - opdag Glyptotekets arkitektur”, 17. maj - 19. november 2023.

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Glyptotekets arkitektur




Jesper Stein: CITY




Elsker du at hade dine fjender




Tine Wøbbe og Kristina Antivakis: De siger jeg er psykopat




Marco Malvaldi: En speget affære
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Økonomi: Trump er tilbage
POLITIK:
Donald Trump vandt en overbevisende sejr ved det præsidentvalget og er klar til igen at indtage Det Hvide Hus. Det er baggrunden for denne uges finansmagasin fra Nordea.

Vi passer for dårligt på vores træer
POLITIK:
Der er nærmest frit slag for at fælde træer - også store, gamle træer, som er vigtige for naturen uanset om de står i vores haver eller ude i det vilde landskab. Andre steder i Europa gælder langt strengere krav.

- flere interviews om emnet

Rugbrødet er blevet moderne igen
KULTUR & FORBRUG:
Danskerne bliver sundere, og de seneste år, er vi begyndt at spise flere fuldkorns produkter. Og det er godt, for fuldkorn indeholder flere sunde elementer end det hvide, bløde brød, forklarer Sisse Fagt, der er seniorforsker ved DTU fødevareinstituttet

- flere interviews om emnet



Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse
KULTUR & FORBRUG:
Det er blevet gratis at hente en lang række geografiske data, som kan vise et hav af oplysninger om geografien i dine omgivelser. Også virksomheder kan bruge en række data ganske gratis.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Antallet af butikstyverier eksploderer og købmændene må betale af egen lomme

KORT NYT
Flere byggepladser kan se frem til ekstra besøg af arbejdstilsynet




Varebiler er spændende - og vi kan ikke klare os uden dem
POLITIK:
Tænk bare på, hvor mange der kører og hvad de betyder for os. Derfor ser motormagasinet denne gang på Toyotas udvikling af denne vigte biltype.

- flere interviews om emnet


Det behøver ikke være så svært det med stress
ERHVERV:
Stresscoach Tine Tangdal mener, at problemet er så stort, fordi vi løser det forkert.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Mange faglærte går videre med en yderligere uddannelse

KORT NYT
Vi er igen flittige til at låne for at købe vores drømmebolig




Hver femte har en chef, der ikke er dansker
ERHVERV:
De udenlandske virksomheder etablerer sig i stor stil i Danmark. Det betyder at stadigt flere har en chef, der ikke er fra Danmark. Vi ser på konsekvenserne.

- flere interviews om emnet



Peter Garde: Nødværge i fortid og nutid
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Forfatteren gennemgår her først ’begrebet Nødværge’, som opfattet gennem historien henover mere end 2000 år - derpå foretager han en nøje undersøgelse og sammenligning af eksempler på nødværge og den efterfølgende behandling i retten i dag i Danmark og i en lang række andre lande og endelig foretager han en analyse af selve begrebet ’nødværge’.



- flere interviews om emnet



Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal vi denne gang høre om en barnevogn, et stearinlys og et stykke papir, som gjorde danske lamper internationalt kendte.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt






Fra håndværker til super koncern og retur






Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Manden bag butikken, der har alt


Amazon er mest kendt for bøgerne, men Jeff Bezos ville skabe den ultimative detailvirksomhed, fortæller Brad Stone i bogen om Butikken, der har alt: jeg taler med Rasmus Dahlberg, historiker og forfatter om bogen, der er mere spændende end de fleste romaner.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Alt er netværk, og du er forbundet med alle andre i verden
Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, forklarer Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet....


Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen: Fremtidsklar
MAGASIN:
Om at lære, leve og lede i en eksponentiel verden, hedder det i en undertitel. ....


Lars Bo Kirk: Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
MAGASIN:
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma.....


Sådan får din virksomhed succes i Kina
ERHVERV:
Det kinesiske marked er stort, spændende og udfordrende. Det er et godt sted for nye investeringer, for der er fuld gang i aktiviteterne. Hugo Gaarden forklarer, hvad der har givet succes og....

Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg
Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet. ....

Containeren forandrede verden - og Danmarks erhvervsliv


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 10/11 - RADIO DER GIVER MENING


De opfindsomme danskere: Iværksætterne
ERHVERV:
I vores lille serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til manden bag den margarine vi alle kender.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Hvad bør virksomheden vide om CSR
ERHVERV:
Social ansvarlighed og oplysninger om, hvad virksomheden gør er vigtigt for virksomhederne. Både i forhold til bundlinjen, pressen og lovgivningen. Her er en bog, der forklarer, hvad man skal gøre.....


- flere interviews om dette emne



Varebiler er spændende - og vi kan ikke klare os uden dem
POLITIK:
Tænk bare på, hvor mange der kører og hvad de betyder for os. Derfor ser motormagasinet denne gang på Toyotas udvikling af denne vigte biltype.....


- flere interviews om dette emne



Videoserie skal hjælpe, hvor folkeskolen svigter
ERHVERV:
Det er svært at få unge til at vælge en faglig uddannelse som tømrer, murer, vvs-installatør eller snedker. Men nu bliver det lidt lettere for Lars og Lotte i 8. eller 9.....


- flere interviews om dette emne



Drama på Christiansborg fortalt med nerve
POLITIK:
Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh. En bog af den erfarne Christiansborg journalist Kaare R. Skou som har skrevet bogen Land at lede.....


- flere interviews om dette emne



Find det bedste brænde til din ovn
Hvilket træ er bedst, hvad hygger mest og hvad giver mest varme. Og hvordan du kan skaffe brænde på en billig og morsom måde.....


- flere interviews om dette emne


Hver femte har en chef, der ikke er dansker
ERHVERV:
De udenlandske virksomheder etablerer sig i stor stil i Danmark. Det betyder at stadigt flere har en chef, der ikke er fra Danmark. Vi ser på konsekvenserne.....


- flere interviews om dette emne



Økonomi: USA går til valg
POLITIK:
Økonomien er stærk før valget, men føles det sådan hos den almindelige amerikaner? I Finansmagasinet har Nordeas cheføkonom Helge Pedersen denne gang Ulrik Bie med i stud....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Svært at være chef, når medarbejderen er en primadonna






Sådan leder du teams i virksomheden






Nu får lokale virksomhedsledere hjælp til at trives


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER