FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Glyptotekets arkitektur - Radio Update
Sendt første gang den: 08-06-2023
Glyptotekets arkitektur


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Glyptotekets bygninger er samlet set museets største kunstværk.

Sådan lyder kort og godt den første sætning i bogen, der har samlet en lang række bidrag om tre arkitekter, mange, mange andre kunstneres og håndværkeres arbejde - for slet ikke at forglemme bygherrernes indsats. Efter en kort introduktion til bogen af kunsthistoriker og direktør på Ny Carlsberg Glyptotek, Gertrud Hvidberg-Hansen, får vi en illustreret tidslinje til Ny Carlsberg Glyptotekets tilblivelse. Denne tidslinje er meget mere end en opremsende oversigt - den giver indsigt i hele det kalejdoskopiske forløb - og i forløbets hoved- (og de mange bi-) personer. Tidslinjen er optegnet af arkæolog Claus Grønne.

Tre arkitekter har stået bag bygningen: Vilhelm Dahlerup, Hack Kampmann og Henning Larsen. De har tegnet henholdsvis den første bygning (1897) med hovedindgangen, den anden bygning (1906) med Festsalen og den tredje bygning (1996). Mellem Dahlerups og Kampmanns bygninger ligger Vinterhaven. Henning Larsens bygning er så senere genialt og elegant bygget ind i Kampmanns bygning - vel at mærke i en tidligere gårdhave.

Århundredets collage’, kalder kunsthistoriker Kasper Lægring Glyptotekets arkitektur - han har skrevet om de meget forskellige bygningstyper og stilretninger - først om Dahlerups bygning med sine tre fløje omkring en gård. Hovedindgangen midt på hovedfacaden har altid ligget på samme sted - og indgangen fører direkte ind i forhallen - ”det mest monumentale af rummene i Dahlerups oprindelige bygning”, skriver han og forklarer, at rummet definerer hele bygningens midterakse og giver adgang til alle de øvrige rum - både i stueetagen og i de to højere plan. Da Dahlerups bygning stod færdig i 1897, var det klart ikke rigtigt færdigt, en torso, kalder Lægring det og citerer endda fra et nummer af bladet ’Architekten’ som omtaler gårdrummet mellem de tre fløje som noget lig ’ en ussel baggård’. Egentlig skulle Dahlerup have leveret en ’kuppelbygning i sten’, men sådan gik det jo ikke - i hvert fald ikke i første omgang. Men i december 1903 vedtog Ny Carlsbergfondets direktion at opføre kuplen over Vinterhaven efter Dahlerups tegninger - Carl Jacobsen havde altid ønsket sig netop en vinterhave og kuppel til Glyptoteket. Den stod så færdig samtidig med Hack Kampmanns bygning i 1906. ” Jeg er saa glad ved den kuppel, nu den er færdig”, sagde Vilhelm Dahlerup i en tale ved åbningen. Kampmanns opgave (som han havde vundet i en konkurrence) bestod i at skaffe plads til den voksende kunstsamling i sammenhæng med Dahlerups allerede færdige bygning. Kampmanns festsal på 1. etage skyder sig ud i nærmest forlængelse af Vinterhaven i stueplanet - begge arkitekter har været lige store tilhængere af symmetri. Men derudover kunne de nok ikke være mere forskellige - både hvad angår rumopdelinger, materialevalg og, ja, generel stil. Endnu en tredje og helt anderledes stil kom så til, da Henning Larsen vandt en arkitektkonkurrence i 1996. Der var sandelig sket meget på 90 år: denne nye tilføjelse er på den ene side helt enkel - og på den anden side passer den bare så godt ind i at udfylde det rum, der var til rådighed til opgaven, nemlig den ene af to indre gårde i Kampmanns bygning. Materialerne er moderne, f.eks. stål og glas, men på den anden side har vi jo allerede mødt metal i Glyptoteket som i Dahlerups Vinterhaven med dens støbejernskonstruktioner.

Glyptoteket giver et (stort!) bidrag til den europæiske museumshistorie, sådan som man kan læse ud af kunsthistoriker Martin Søbergs fortolkning af de kompositoriske grundidéer i Glyptotekets arkitektur i hans kapitel Tilblivelse og typologi. Brygger Carl Jacobsen var selv helt klar over samtidige europæiske tradition, som han var i færd med at bygge sig ind i. Søberg henviser til Carl Jacobsen egen bog, Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse. Dette gælder blandt den meget andet en forkærlighed for ovenlys. Et specielt træk udgøres af den pyramide, der som et slags tårn ses på toppen af og midt på den fløj, der vender ud mod Glyptotekshaven - et ’ typologisk nybrud’, kalder Søberg det. Glyptoteket blev færdigt, netop som det moderne København blev til - Metropolens Fuldendelse, kalder Jakob Ingemann Parby sit kapitel. Han er selv museumsinspektør ved Københavns Museum og fortæller tankevækkende om København som en by, der næsten klaustrofobisk var lukket inde bag byportene, der blev låst om natten, og om vinteren først blev låst op kl 7. Men arbejdsdagen for de fleste startede kl 6 - og hvad gjorde man så? Ja, man kunne betale sig til at få låst op - for et beløb, der udgjorde en betragtelig del af en dagløn - det var ikke bæredygtigt. Koleraen i 1853 dræbte uhyggeligt mange mennesker og understregede med slumkvarterernes sammenstuvede huse behovet for nye boligformer i mere luftige omgivelser. Som den sidste byport blev Østerport åbnet i 1858. Derpå gik det hurtigt gennem resten af århundredet, og i dette spændende kapitel med sjældent sete fotos kunne Glyptoteket i skikkelse af Dahlerups bygning i 1897 åbne - og folk strømmede begejstrede til. Begejstring lyste til gengæld ikke ud af anmeldernes avisartikler, der citeres af Parby - interessant at læse her i et nyt årtusinde!

De overleverede former og de nye opgaver er arkitekt Peter Thule Kristensens bud på historicismen på Dahlerup og Kampmanns tid. Det 19. århundredes arkitekter arbejdede ud fra en sikkerhed om, at de stod på skuldrene af deres forgængere i en lovmæssig udvikling af arkitekturen - de var helt fortrolige med tidligere tiders værker, selvom de naturligvis hver især arbejdede egne fortolkninger ind i deres værker og sandelig i høj grad inddrog teknologien, som i 1800-tallet blandt andet omfattede støbejernskonstruktioner. Det viser Kristensen os eksempler på i fotos f.eks. fra Ottilia og Carl Jacobsens vinterhave i deres Valby-hjem og et andet med et blik bag kulisserne - oppe under tagkonstruktion i Glyptoteket, hvor slanke jernbjælker bærer kuppeltaget over Dahlerups Vinterhave.

I kapitlet Bag Facaden fortsætter arkitekt Birgitte Kleis tråden med de byggetekniske nybrud i Glyptoteket - her handler det om det, vi ikke kan se, nemlig fundamenterne til hele bygningen. Man skal huske Glyptotekets placering nogle få hundrede meter fra Kalvebod Brygge. Her stod grundvandet højt. Dahlerup var klar over, at man løbende måtte pumpe grundvandet ud af fundamentkanalerne umiddelbart inden støbningen af betonfundamenterne. Dahlerup beskriver proceduren med betonmassen sådan ” Massen [skal] være som en stiv og haard grød og aldrig saa fugtig, at den nærmer sig begrebet ’Vælling’….”. Blandt meget andet kan man her også læse om etageadskillelserne og loftskonstruktionerne - Kleis slutter kapitlet med at pege på, hvor fremadskuende og teknologisk nyskabende både Dahlerup og Kampmann har arbejdet - uden at klippe båndene til mange århundreders erfaringer. Et kapitel man kan lære meget af, mener denne anmelder, som også bliver inspireret til at bringe sit privatfoto af bygherre og arkitekt i samtale foran bunker af jord/mudder - her har været megen tung transport! Kakkelfrisen sidder på en mur i en af Glyptotekets indre gårde -

og det er sandsynligvis Karl Hansen Reistrup (KHR), der står bag frisen her - og i øvrigt bag mange andre udsmykninger på Kampmanns bygning, oplyser kurator Jannie Rosenberg Bendsen.

Så er der farverne - det gælder om At stræbe efter den rette farve sætter Anne Jonstrup Simonsen og Kristina Lindholdt som titel på deres farvearkæologiske undersøgelse af Glyptoteket. I 2021 ville Glyptoteket gerne have undersøgt de oprindelige farver på væggene i de to bygninger. I 2021 var det stort set samme farveskala, man mødte i begge de to bygninger, som jo ellers adskiller sig meget i deres arkitektur. De to konservatorer, som er identiske med kapitlets to forfattere, greb arbejdet an fra to vinkler - dels ud fra ren farvearkæologi, hvor man kan få afdækket alle de historiske lag af maling på f.eks. en væg - så fås en såkaldt farvetrappe - der er flere eksempler i kapitlet f.eks. fra en væg i Dahlerups bygning, hvor man kan se i alt 12 farvelag. Den anden vinkel er den skriftlige - og rigelige - dokumentation, der har fulgt de skiftende farvesætninger. Så nu kan det konkluderes, at de to bygninger oprindelig har været meget forskellige i deres farvesætninger - og der har desuden i den grad i nogle situationer været uenigheder mellem bygherre og arkitekt - ikke ukendt. Kapitlet afrundes med ’Glyptotekets farver i fremtiden’, for hvordan skal man nu benytte den nye viden? Fascinerende overvejelser!

Fra Friuli til København, hedder det sidste kapitel - om mosaikgulvene i Hack Kampmanns bygning. Det er skrevet af Ida Carnera og Vibeke Cristofoli og det er en fantastisk historie, der fortælles her: i 1878 var Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup sammen på Verdensudstillingen i Paris, hvor der på flere pavilloners facader blev vist mosaikker af italienske mestre fra Friuli. Der gik nogle år, og da Carl Jacobsen ønskede sig netop mosaik og terrazzogulve, skrev han til mosaikmesteren Vincenzo Odorico - derpå fulgte korrespondance og forhandlinger, og resultatet blev mosaikker og terrazzogulve i det første Glyptotek i Valby (1885), så i Glyptoteket i København (1897 og 1906) - desuden blandt andet i Jesuskirken i Valby. Hvis man ikke før har kigget ordentligt på gulvene specielt i Kampmanns bygning s 306 ff så må man gøre det nu. Det var Kampmann selv, der tegnede mønstre og motiver - nogle, der f.eks. henviser til Carl Jacobsens liv - andre med blomstermotiver. Det må have været et fantastisk samarbejde - også med de højt værdsatte håndværkere, der udførte det egentlige arbejde. Begge forfattere til dette kapitel er efterkommere af friulanske mosaikmestre - Vibeke Cristofoli har selv studeret og arbejdet med mosaikkunst i Italien - og har ligesom Ida Carnera, som er arkitekt, bevaret tæt tilknytning til familiernes oprindelige landsby i Friuli.

Værket er gennemillustreret dels med billeder i de enkelte artikler - dels indsat i stor helsides gengivelse mellem artiklerne. I begge tilfælde er gengivelsen perfekt og det er en nydelse langsomt at betragte især helsidesbillederne. Kunne tekster her have været en god idé? Nej, det synes jeg ikke - de taler fint for sig selv hver især. Langt de fleste af fotografierne er af Anders Sune Berg.

Mellem bogens faglige hovedartikler ligger en række korte, personligt funderede essays. Desværre måtte jeg opgive at læse dem, fordi de er trykt på en grå/mørkegrøn baggrund. Mine øjne kunne ikke klare den opgave, desværre.

Jeg behøver vist nærmest ikke at sige det, men jeg er vildt imponeret over bogen. Der er masser af faglighed i teksterne, lige så meget skønhed i billederne - og desuden nogle gode historier.

Bogen på 344 sider er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Dreyers Fond og naturligvis af Ny Carlsberg Fondet. Den er udgivet af Glyptoteket og Strandberg Publishing i forbindelse med udstillingen ” Bag facaden - opdag Glyptotekets arkitektur”, 17. maj - 19. november 2023.

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Glyptotekets arkitektur




Jesper Stein: CITY




Elsker du at hade dine fjender




Tine Wøbbe og Kristina Antivakis: De siger jeg er psykopat




Marco Malvaldi: En speget affære


Byggeriet bør arbejde mere sammen
ERHVERV:
En undersøgelse peger på, at længerevarende samarbejder imellem byggevirksomheder, leverandører og bygherrer kan gavne virksomhederne, der får både effektivitet og besparelser ud af det. Vi går i dybden med, hvad virksomhederne bør gøre.

Alexej Jawlensky - mit sprog er farver
KULTUR & FORBRUG:
Maleren Alexej Jawlensky blev præsenteret på Louisiana 30. januar 2025 i en fornem udstilling, som kan ses helt frem til 1. juni 2025.

- flere interviews om emnet

Tag på udflugt til vores industrielle revolution
ERHVERV:
Se 25 af de mest betydende steder, der fik det moderne Danmark til at vokse frem - med alt fra den lille smedje til den store industriproduktion med dampmaskine eller vandkraft. Hele landet er dækket og turen kan starte derhjemme på nettet.

- flere interviews om emnet



Firmaets eventyr groede frem af danske kirsebær
ERHVERV:
Hør historien om familien, der blev rige på danske kirsebær, men tabte det hele igen, da de forsøgte sig med rederivirksomhed. Et københavnsk eventyr, der har sat sine spor på Christianshavn.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Erhvervslivet har betalt rekord meget i skat

KORT NYT
Kulden er hård ved el-bilernes rækkevidde viser ny test



Nu må unge godt arbejde i nærheden af farlige maskiner
ERHVERV:
Arbejdstilsynet forklarer at reglerne nu fortolkes betydeligt lempeligere. arbejdsgiver kan sikre arbejdet med enkle foranstaltninger.

- flere interviews om emnet


Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

”Vores gener har betydning for livslængden, men vores egen indsats vægter langt tungere,”


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Fra nytår bliver det dyrerer at tanke bilen

KORT NYT
Færre og færre unge lærer tysk og det skader eksporten



Vigtige centralbank møder i USA og Europa
ERHVERV:
Trump kræver lavere renter, men vil Powell & Co. levere - og hvad bliver beslutningen i Frankfurt, som også får betydning for den danske rente. Det ser Nordeas finansmagasin på i denne ekstra udgave.

- flere interviews om emnet



Håndværkere skal lære at være bedre ledere
ERHVERV:
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiver-organisationen Dansk Håndværk i en situation, hvor det bliver mere og mere svært at finde folk til de ledige stillinger.

- flere interviews om emnet



DanskApp-succes til 575 millioner - Hør Mette Lykke fortælle historien
ERHVERV:
Mindst fire stjerner, i app-stores, var vejen til en global-appsucces. Kvaliteten af applikationen er altafgørende. Hør historien om salget af Endomondo i 2025 og få gode råd fra stifteren selv.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN






Svært at være chef, når den ansatte er en primadonna


I vores serie om ledelse handler det denne gang om primadonnaer. Det kan nemlig være en kompleks opgave, men det er umagen værd at forstå disse kreative medarbejdere, forklarer Helle Hedegaard Hein i en spændende bog.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Sådan leder du teams i virksomheden
En effektiv måde at bringe virksomheden videre på. Sådan forklarer denne ledelsesbog om at udnytte samarbejdet og det hver enkelt kan bidrage med.....


Ledere af små virksomheder får hjælp til at trives
ERHVERV:
Uanset om det er bagerforretningen, den lokale tømrer eller skobutikken på hjørnet, kan det være en hård opgave at lede en mindre virksomhed. Derfor vil en række toneangivende fag-, branch....


Førstehjælp til den nye leder
ERHVERV:
Bogen i denne uge er en erhvervsbog. Har man netop fået ledelsesansvar i en virksomhed kan der være god hjælp at hente her.....


Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet
ERHVERV:
I dette afsnit af vores serie om ledelse kan du høre hvordan chefen kan være med til at skabe balance for sine medarbejdere. Helle Rosdahl Lund har sammen med Kim Reich skrevet en bog, der k....

Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere
Stress har i årtier været et af de hyppigste og vanskeligste problemer for medarbejderne - og dermed også for ledelsen af virksomheden. Få inspiration til hvad du kan gøre - og hvad du ikke bør forsøge.....

Når motivationen er i top stiger produktiviteten


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 6/2 - RADIO DER GIVER MENING


Ikonoklasme, Kunsten som kampplads
MAGASIN:
Billeder - ikke mindst portrætter har altid været (og er stadig) genstand for et væld af følelser lige fra i den ene ende af spektret beundring og måske ligefrem kærlighed og i den anden ende mishag, afsky og måske ligefrem had.

....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Dansk økonomi i fortsat fremgang
ERHVERV:
Det er usikre tider, men den stærke danske økonomi står stærkt rustet, og der er udsigt til at, at privatforbruget kan komme op i tempo. Markederne har taget godt mod de første meldinger fra Trump i Det Ovale Værelse.....


- mere om dette emne



Vores boliger stiger i værdi - men slet ikke så meget som du tror
POLITIK:
Næsten hver uge kan vi læse, at ejerlejligheder, villaer eller sommerhus nu igen er steget i værdi. Men hvad er fakta bag tallene, når man ser over lidt længere tid.....


- mere om dette emne



Sådan bevarer du dit engagement på jobbet
ERHVERV:
Hvordan bevarer du koncentrationen og fastholder engagementet i den opgave du skal udføre - eller til dagligt på arbejdet. Det handler bogen "Dit engagement" om.....


- mere om dette emne



Scandlines er langt i brug af moderne og bæredygtige færger
ERHVERV:
Overfarten foregår helt eller delvist på el. Færgerne kan i bund og grund sammenlignes med forvoksede hybrid-biler. Og nu er turen kommet til rene el-færger på Rødby-Putt....


- mere om dette emne



Hvis Grønland river sig løs
POLITIK:
En bog, hvor forfatteren Martin Breum går i dybden med baggrunden for den politiske udvikling mod selvstændighed for Grønland. Det bliver en rejse i kongerigets sprækker.....


- mere om dette emne


Derfor er det danske søværn i Arktis
POLITIK:
Hør historien om Forsvaret af Arktis og Henrik Kauffmanns Grønlandstraktat, der blev skælsættende for forholdet mellem USA, Danmark, rigsfællesskabet og Arktis.

I udsendelsen har vi besøg i studiet af Amelie Theussen, der er ph.d. i international politik og forsker i Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.

Udsendelsen er produceret af Den Elektroniske Folkeoplysning i samarbejde med organisationen Udsendt af Danmark. ...


- mere om dette emne



En iværksætter er risikovillig og tør tage en chance
ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Alexej Jawlensky - mit sprog er farver






Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv






Jesper Stein: Lejr

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER