|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 12-09-2023 Peter Olesen: Træbygninger Danmark rundt KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Gulvene knirker, når man går på dem, og når det blæser, kan man høre væggene give sig. Træhuse er levende, skriver Peter Olesen. Han har før skrevet om huse af træ, men dengang var det kun huse i København. I den nye bog er der huse fra hele landet, og bogen er blevet til ved, at han sammen med sin fotograf Henrik Bjerregrav har foretaget et regulært roadtrip landet rundt. Billederne i denne anmeldelse er alle fra bogen. Som altid i denne forfatters bøger er der gode kort sat ind både først i bogen og sidst, så det er let at orientere sig - og når man slår op på et af de i alt 25 bygninger, er det grundigt forklaret, hvordan man finder det man er ude efter at se. Fælles for (næsten) alle disse huse er, at de ligger tæt på vand - hav eller sø. Peter Olesen gør opmærksom på, at det er så gennemført, at det ikke kan være et tilfælde. Til gengæld er bygningernes størrelser i den grad forskellige - lige fra helt små som et helårshus på 35 m2 (godt nok en del af et bofællesskab) til kæmpestore som f.eks. en lade i fem etager. 
Denne lade hedder Plums Trælade og ligger i Assens. Laden blev oprindeligt bygget som en del af en købmandsgård etableret af Frederik Plum i 1860. I 1914 brændte laden, men blev allerede i 1915 genopført - der må virkelig have været brug for den - og den er stadig Nordeuropas største af slagsen beregnet til at lagre og tørre tømmer, træ, brædder og lister. Den var indtil for nyligt stadig ejet af familien Plum, som igennem nogle år forsøgte at sælge den. Det var ikke let, men i 2021 lykkedes det - salgsprisen var én krone. Køberne var to af byens matadorer, fortæller Peter Olesen og tilføjer, at ’der er mange drømme for denne vidunderlige og helt unikke bygning lige midt i byen’. Der har været en del forskellige muligheder fremme lige fra madmarked til bibliotek. Laden er fredet, så det er i hvert fald ikke muligt at ændre på bygningens ydre. Men ligegyldigt hvad, vil det være omkostningstungt, og laden bruges for øjeblikket som lagerplads for en af de to købere, medens der stadig håbes på en medinvestor med dybe lommer. Vi bliver lidt på Fyn, for Peter Olesen var også forbi en anden lade, Holckenhavns korntørringslade. 
Det er en af de bygninger, som forfatteren fra starten af var sikker, på skulle med i bogen. Den ligger og stråler med sin dybt røde farve på vejen mellem Nyborg og Svendborg og hører under Holckenhavn Slot. Slottets ejer var helt med på, at Olesen kunne se laden indefra, hvor der netop ankom kæmpestore lastvogne med korn til tørring - og han kunne så glæde forfatteren med, at en metalplade anbragt på en af siderne var planlagt til at blive taget ned! Ved rigtigt mange af bygningerne i bogen har fotografen stillet skarpt på loftet - også her, hvor konstruktionen er et spændende mylder af bjælker på kryds og tværs op gennem flere etager. Det er faktisk et karakteristisk træk ved alle de store træbygninger. Hele køreturen fra Nyborg til Svendborg er virkelig smuk, kan man læse i bogen - og nærværende anmelder er i den grad enig. Og sørg for at tage rute 163 ud af Nyborg, så kommer slottet ret hurtigt.
Det er en glæde at se ikke færre end tre af Danmarks største arkitekter aktive de sidste årtier omkring år 1900 være repræsenteret med huse af træ - Martin Nyrop var arkitekten for Vallekilde Højskoles Gymnastikhuset (Øvelseshuset) fra 1884 - smukt udefra - overdådigt indvendigt. Det kunne han altså også, Nyrop, som ellers er kendt for imponerende store huse af sten som Københavns Rådhus og Eliaskirken. Så er der Søvilla ved KunstCentret Silkeborg Bad fra 1883, som Vilhelm Dahlerup har tegnet - også han er ellers kendt for de store prægtige stenbyggerier: både Glyptoteket og Statens Museum for Kunst. 
Alle de røde fiskepakhuse ved havnen i Skagen er tegnet af Thorvald Bindesbøll og de første var færdigopført i 1908 - samme år, som arkitekten døde. Det var staten, der var bygherre Der er lidt snyd her, for medens træværket på husene er malet røde, er der en hvid mur forneden, så husene er altså ikke ’rene’ træhuse. Bindesbøll har for øvrigt også været en af arkitekterne på Skagens Kirke, men den er af sten, så ikke med her. Husene er nu fredede, og de fleste af dem fungerer som fiskerestauranter - og de er i øvrigt kopieret flere steder i landet- såmænd også her i Skagen, men det er i en sortmalet udgave. Er alle træbygningerne gamle? Nej, slet ikke - selvom mange er af ældre dato, er der fra den nyere tid Peter Kjærs Kolonihavehus fra 2016 i Havebyen Mozart i Københavns Sydhavn. Peter Kjær er selv arkitekt og har fået legater og fondsstøtte, og så har han helt selv (dog med hjælp fra familie og venner) bygget det muntreste hus - strøm og VVS er dog klaret af professionelle. For at holde sig indenfor reglerne om bebyggelsesgrad er huset udstyret med en lille elegant hat-agtig konstruktion med spinkle træbjælker, der leverer ovenlys til rummene. Peter Kjærs egen tegnestue arbejder næsten udelukkende med byggerier af træ. 
Og så til sidst vil jeg lige have et Sommerhus ved Vejby Strand med, og nej, det er ikke forfatterens eget hus, men må være lige i nærheden. Huset er fra 2019, og det par, der ejer grunden og fik huset bygget, er henholdsvis arkitekt og landskabsarkitekt. Det er enormt smukt - materialet er hele vejen igennem træ - indvendigt er loft og vægge beklædt med fyrretræsplanker og udvendigt er huset overalt beklædt med grå spåner af egetræ og ligner lidt en norsk stavkirke. Flere steder i huset er benyttet tombak - en kobber-/zinklegering med særligt højt kobberindhold med en flot gylden glød, som det ses i rammen omkring et ovenlysvindue. Det er et fint element i bogen, at forfatteren hver gang gør det klart, hvorfor netop denne bygning har gjort sig fortjent til at komme med blandt de 25 udvalgte. Derfor er det heller ikke så underligt, at han lige en gang imellem stopper op og erkender, at det er ” en god idé at være varsom med brugen af de store begejstrede ord” - for straks derefter alligevel at begejstres. Det er helt i orden, kære forfatter, man kan sagtens have mere end en enkelt yndlings - og her er så 25 af dem… Og alligevel - der er jo også andre fine huse, som ikke kom med, men nogle af dem er så puttet ind alligevel, men allersidst i bogen. Det tætte samarbejde mellem forfatter og fotograf Henrik Bjerregrav er meget tydeligt - og en kæmpefordel for det samlede resultat. F.eks. er Voer Klostermølle kommet med på fotografens anbefaling. Det grafiske design er ved Henriette Wiberg Danielsen, som ved hvert eneste af de 25 bygninger har forstået at få tekst og billede til at hænge sammen og gensidigt støtte hinanden. Bogen, 191 sider i solid indbinding, ligger fint åben på opslag og er udgivet af Frydenlund. Sendt 13/9 2023 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
