|
 |
|||||
|
KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Selvom Nyrop 1849-1921 har stået for nogle af Danmarks største og mest monumentale bygninger, har han også tegnet helt beskedne huse - og det er overalt karakteristisk, at han har interesseret sig for enhver detalje i alle værkerne. De sidste og de første årtier omkring år 1900 var i Danmark velsignet med talent og tanker hvad angik arkitektur - hjulpet godt på vej af urbaniseringen af København, for der var simpelthen brug for mange huse. Nyrop var med til det hele: I 1870’erne studerede han på Kunstakademiet og foretog en to-årig studierejse til Sydeuropa - ikke mindst Italien, som han senere vendte tilbage til. Han sendte mange og udførlige breve hjem til blandt andre sin søster og svoger, og hans skitsebøger og tegninger fra rejserne er bevarede - det er ekstremt omhyggeligt udførte tegninger, der i dag ligger på Det Kongelige Bibliotek - og en del er gengivet i bogen. I Danmark fik han en stor omgangs-og vennekreds blandt andre arkitekter, og han var i perioder også ansat hos andre arkitekter bl.a. en kort tid hos Meldahl og i længere tid (fem år) hos Vilhelm Dahlerup, Glyptotekets første arkitekt. Glyptotekets anden arkitekt, Hack Kampmann var en god ven af Nyrop - og en del rejser foretog de sammen. I 1884 etablerede Nyrop sin egen tegnestue. Men lad os nu se på nogle af hans værker: i 1889 blev der vedtaget en lov om, at der skulle bygges tre landsarkiver - et i Viborg, et i Odense og et i København. Hvert arkiv skulle også omfatte en bolig til arkivaren samt en læsesal - og byggematerialet skulle være sten hele vejen igennem af hensyn til brandfaren. Der blev udskrevet en konkurrence - og Martin Nyrop kom til at stå for landsarkivet for Sjælland, som blev bygget 1891-92. Stringent form hedder det kapitel, hvor vi kan læse om landsarkivet, som er strengt rektangulært og nærmest virker lidt utilnærmeligt med sine små døre og smalle vinduer. Arkivarboligen er for længst revet ned. Også arkivet skulle egentlig være revet ned, men det blev afværget, og tanken er nu, at det indre skal omdannes til en forretningsgade i to etager, fortæller Gelfer-Jørgensen. Landsarkivet for Sjælland ligger på Nørrebro lige ved Ringmetroens station ’Nuuks Plads’, hvor en lokalplan altså snart skal realiseres. Bogens titel er Dialog med samtiden og undertegnede anmelder har spekuleret på, om forfatteren har Nyrops samtid i tankerne - eller om det snarere er dialog med vores tid? Måske begge dele er relevant: f.eks sammenligner Gelfer-Jørgensen Nyrops Stadsarkiv med Herholdts godt 30 år ældre Universitetsbibliotek - begge bygninger er strengt rektangulære med dejlige røde mursten, medens forfatteren alligevel peger på væsentlige forskelle. Dialogen med nutiden udspiller sig lige nu, hvor det f.eks. bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske med Nyrops bygning i forbindelse med lokalplanen for området. Københavns Rådhus er uden diskussion et hovedværk blandt Nyrops mange bygninger, men også et hovedværk i dansk arkitektur. Hvordan det foregik, da byen skulle have et nyt rådhus, er en spændende fortælling her i bogen - fortalt ikke bare om arkitektkonkurrencen i ord, men også i billeder i kraft af de mange forslag fra de konkurrerende arkitekter, der lykkeligvis stadig foreligger i Københavns Stadsarkiv. Konkurrencen forløb i to etaper - først med skitser - her indkom 15 forslag og endelig den afgørende runde, som Nyrop vandt. Kapiteloverskriften her er Ideologisk arkitektur, og hvordan (og hvorfor) forskellige stilarter her er oppe mod hinanden, er der gjort grundigt rede for med udgangspunkt i, at Nyrop her ikke mere var afhængig af ’Kunstakademiets rigoristiske stilmanual’, men valgte sine både store linjer og detaljer suverænt og helt frit ud fra egne erfaringer og inspirationer - og altså uden direkte forbilleder. Forfatteren formulerer det sådan, at hun ved gennemgang af hans talrige skitser kun fandt et eneste direkte forbillede til noget på Rådhuset - og det var formen til en række papirkurve i form af kobberspande….Bygningen rummer mange forskellige funktioner, som Nyrop har haft fuldt overblik over samtidig med, at han har givet bygningen et præg af detaljerigdom fra øverst til nederst, som i Mirjam Gelfer-Jørgensens formulering er uden sidestykke i nyere dansk arkitektur. 
P.S.Krøyer: Nyrop og medarbejdere, Kbh.Rådhus, bibliotek,HBfoto Rådhuset gløder med sine røde mursten i forskellige nuancer af rødt afhængigt af brændingstiden. Nu var mursten ikke det eneste materiale, som Nyrop holdt af. Indvendigt er der søjler af bornholmsk granit et sted og et andet sted er søjlerne norsk marmor, og træ er overalt udnyttet fint til lofter, paneler, døre og møblement. Elektricitet var ny på den tid - og lamper af enhver slags samt installationen bagved, kunne arkitekten tegne, så det passede til den samlede indretning af rummet. Nyrops hovedtanke var at skabe et helstøbt kunstværk, og meget er stadig bevaret. Men skiftende borgmestre har mange gange erstattet den originale indretning af deres kontor med, hvad de nu selv lige foretrak. Det lykkedes endda for Ritt Bjerregaard, da hun en periode var overborgmester, at få dispensation fra Kulturstyrelsen til at fjerne både vægpaneler og inventar i sit kontor, som i stedet blev udstyret med et moderne hvidt kontorinventar. Gelfer-Jørgensen undrer sig over, at det ikke kan lade sig gøre at frede et helstøbt kunstværk, som Rådhuset udgør, men hun glæder sig samtidig over, at rigtigt meget faktisk er bevaret. Det er svært ikke at være enig med hende i begge dele. 
Kbh.Rådhus, Trappe, Foto: Pernille Klem Rådhuset er prydet med mange skulpturer - en del af dem ved billedhugger Anders Bundgaard - jeg har f.eks. glædet mig over at se Vejvæsenets indgang prydet med en god gammeldags brolæggerjomfru. En lillebitte detalje ses på kanten af loftet i Magistratens mødesal: to-tre små duer sammen med to meget eftertænksomme ugler. Fugle er meget gennemgående i Nyrops værker. Nyrops projekt omfattede også rådhusklokkerne - de har deres egen interessante historie, som også fortælles i bogen - inklusiv en sur kommentar i et samtidigt, populært blad, der om de høje toner fra klokkerne skrev, at ” Københavnerens Sind er i Oprør”. Nyrop var selv bekymret for, at netop alle disse detaljer, skulle gå ud over helheden i bedømmelsen og ’det fik han desværre ret i’, skriver Gelfer-Jørgensen, for mens københavnerne ser ud til at have taget det nye rådhus til sig, var Nyrops samtidige og efterfølgende fagfæller ikke særlig positive. Ikke mindst Ferdinand Meldahl, historicismens arkitekt over dem alle. Han var direktør for Kunstakademiet og desuden medlem af borgerrepræsentationen, og han var derfor oplagt som faglig repræsentant i det udvalg, der skulle vælge vinderen i den nævnte konkurrence om projektet med det nye rådhus. Hans klare ønske var en bygning med ét homogent udtryk - og det harmonerede ikke med Nyrops projektforslag, som jo endte med at vinde. Til gengæld tabte Nyrup i 1903 konkurrencen om et nyt Christiansborg. Her sad Meldahl igen i bedømmelsesudvalget, der mente, at Nyrups forslag manglede ’ noget i den festlige værdighed.’ Ikke så snart var Københavns Rådhus færdigt, før Nyrop var i gang med Eliaskirken på Vesterbros Torv. Kirkefondet havde i 1898 købt et hus der på torvet, som så skulle erstattes af en kirke. Der ligger den så nu - (undertegnede kommer meget tit forbi) - og ser ud, som om den har været netop der siden tidlig middelalder. Men de to etageejendomme på hver side, lå der altså først, og det må teknisk have været lidt af et job at få kirken med sine to massive tårne bygget ind i husrækken. Men det er lykkedes i den grad. Billedet i bogen af kirkens facade mellem de to nabohuse viser det geniale i Nyrops valg af sten, hvor grålige bornholmske sandsten groft tilhuggede giver perfekt samspil til den ene nabos hvidpudsede og den andens røde facade. Det har været en måske endnu større udfordring at få lys - meget lys - ind i kirkens indre, som selv bidrager med helt lyse sten. Opgaven blev løst ved kombination af et glasoverdækket tag og mange og forskellige typer vinduer. 
Eliaskirkens lyse indre, Foto: Pernille Klem Ikke så snart var Eliaskirken færdig i 1908, før Nyrop fik overdraget projektet med Bispebjerg Hospital. Københavns stadsarkitekt Ludvig Fenger havde ganske vist udarbejdet en plan for byggeriet, men døde i 1905, før en egentlig projektering kunne komme i gang. S 236. Overskriften på dette kapitel er Prunkløs funktionalitet - enkeltheden er nu ved at blive det moderne. Funktionalitet er også vægtet højt - hospitalet fungerer jo stadig den dag i dag - og der var også fra begyndelsen disponeret med fremtidige udvidelser. 18 maj1921 døde Martin Nyrop på Bispebjerg Hospital. Det er på ingen måde en ’læselet’ bog - og det har intet at gøre med, at den vejer op mod 3 kg. Jeg anbefaler at lægge bogen på et godt solidt bord (ikke et coffee table), hvor den ligger fint åben på opslag - og så gå i gang. Den er på den ene side krævende at læse, på den anden side spændende med alle de vinkler på Nyrops værker, som forfatteren lokker med. Så er der jo billederne i utrolig flot gengivelse - og det gælder alle billeder også de gamle tegninger og skitser på gulnet papir. Bortset fra et par ganske få gamle sort-hvide fotos er alle billeder i farvegengivelse - for i Nyrops arkitektur betød farverne næsten lige så meget som formerne - hvis nogen er i tvivl, så prøv i stikordsregistret at slå op under ’farver’! Det er en enorm bedrift Mirjam Gelfer-Jørgensen har præsteret med den store og smukke bog, der her foreligger: det er virkelig hele arkitektens sum af værker, hun har gennemgået, analyseret, diskuteret og også perspektiveret til samtidens andre arkitekter og deres værker. Ikke altid en let opgave, er hun klar over, og hun karakteriserer selv situationen med kommentaren ’ inden for de humanistiske videnskaber er absolut objektivitet mere eller mindre utopisk’. Forfatteren Mirjam Gelfer-Jørgensen er dr.phil., tidligere overbibliotekar og souschef ved Kunstindustrimuseet (nu Danmarks Designmuseum). Fotografen Pernille Klem har stået for langt de fleste ny optagede fotos. Der er lagt meget arbejde og omhu i den grafiske tilrettelæggelse og omslag ved Carl-H.K. Zakrisson. Bogen er også meget værdifuld, fordi der er medtaget et væld af skitser, tegninger og ikke mindst omhyggeligt gennemførte opmålinger fra Nyrops side af bygninger både herhjemme og fra rejserne til Italien. Noter, bibliografi og register er meget brugervenlige, og af den grund vil bogen være et fint arbejdsredskab fagligt - og en smuk vej ind i Nyrops værk. Bogen i fast indbinding på 472 sider er udgivet af Strandberg Publishing med støtte fra en række fonde. Sendt 30. august 2023 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
| RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne. | 
Søg på RadioUpdate- skriv et enkelt ord |
