|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 04-07-2024 Lars Kristensen: 100 DANSKE SMÅDYR helt tæt på KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Hver af de små kræ har et helt opslag til rådighed: hele højresiden er viet til et billede - et såkaldt makrofotografi taget af bogens forfatter med kamera, der kan stille helt skarpt på de små dyr. Der er sjældent sete fotos af underskønne sommerfugle, dramatiske guldsmede og vandnymfer, urovækkende larver og skræmmende biller - blandt sidstnævnte er det trehornet skarnbasse, som med sine hele tre horn bærer prisen. På venstresiden får vi de helt basale oplysninger om dyrets navn på både dansk og græsk/latin, dets størrelse og levested samt, hvornår på året, man kan se det - og sidst men ikke mindst dets status som livskraftig eller regionalt uddød og …… alt derimellem. Det virkeligt spændende er så efter de faktuelle oplysninger forfatterens fortællinger om dyrene - de fleste ret korte, men en del også mere uddybende, og mange gange er der desuden et supplerende billede i mindre størrelse. Hver gang får man noget vigtigt at vide - selv blandt de smukke og normalt ikke aggressive sommerfugle finder man hidsigproppen Dukatsommerfugl, hvor hannerne energisk forsvarer deres territorium mod andre hanner: de udkæmper rene dueller i luften, hvor de flyver rundt om hinanden i spiraler. Lidt mere mystisk er det med en anden sommerfugl Lille Natpåfugleøje, hvor hunnerne kun er ude at flyve om natten, medens hannerne flyver rundt om dagen og leder efter hunner. Når det åbenbart alligevel lykkes, kan det måske skyldes, at hannerne har store følehorn, som kan opfange duft af hunnerne på flere kilometers afstand. Samme sommerfugls larver spinder pupper af silke, og de er da også i familie med selveste silkesommerfuglen. Blandt dagsommerfuglene udgør blåfuglene en markant familie fint repræsenteret her i bogen - lige fra Almindelig blåfugl, der som navnet antyder findes udbredt over næsten hele landet til Sortplettet blåfugl, som er kritisk truet og kun har et enkelt levested på Møn. Den er kun aktiv en kort periode af sommeren, og den enkelte sortplettede blåfugl lever endda som voksen højst ti dage. Lars Kristensen satte sig grundigt ind i, hvilken uge om året, der var bedst mulighed for at få et billede af den og kørte hele de knap 350 kilometer fra Als, hvor han bor til Møn - og fik det smukke billede af den gengivet her i bogen - hvor man endda kan se dens vinger med deres næsten lysende blå overside og samtidig se de sorte pletter på undersiden af vingerne. Året inden var forfatteren til gengæld kørt forgæves til Møn - nogle få dage for sent til et rendez-vous med den sortplettede blåfugl. Et andet medlem af samme familie er Ensianblåfugl, som har en så speciel (eller kræsen) måde at leve på, at den er karakteriseret som sårbar: den lægger nemlig kun sine æg på planten klokkeensian. Den første tid af larvens liv ernærer den sig af klokkeensianblomstens knopper - og lader sig så falde ned på jorden, hvor larven kan håbe på at blive samlet op af en myre - og den kan kun bruge en ganske speciel og sjælden stikmyre, hvis larver lugter lige som ensianblåfuglens. Nu bærer myren så denne larve hjem i myretuen og fodrer den - og den grådige sommerfuglelarve fortærer endda gerne nogle myrelarver, inden den forpupper sig - og siden kommer ud som en sommerfugl - og får travlt med at komme ud af myretuen, før myrerne opdager snyderiet og slår den ihjel. Der er i bogen en lang række eksempler på samspillet mellem myrer og andre insekter. Guldsmede er fantastiske flyvere! Blå mosaikguldsmed ser dejlig ud med blå felter på bagkroppen hos hannen og grønne hos hunnen - og begge med fire fine gennemsigtige vinger der ligesom glimter lidt blåt. De mestrer beherskelsen af vingerne, kan stå stille i luften, flyve baglæns og opnå en hastighed på op til 30 km/timen. Blåvinget pragtvandnymfe er en hel del mindre end den blå mosaikguldsmed, men tilhører også gruppen af guldsmede, og den er utroligt smuk med en dramatisk, metallisk farve på både vinger og ben. Hannerne kommer nemt op at slås og prøver at skræmme hinanden netop ved at sprede de blå vinger ud. Hunnerne borer deres æg ind i stænglen på en vandplante og ungerne bruger to - tre år netop i vandet på at blive voksne. Der er lidt overraskende, hvor mange forskellige arter af bier der findes - nogle lever i kolonier andre bier lever alene som f.eks. Rødpelset jordbi. Jordbierne graver typisk gange i jorden - hvor hver gang har mange sidegrene, og hunbien lægger et æg i hver sidegang sammen med en solid portion pollen, lukker sidegangen af og dør kort efter. Larverne spiser hendes efterladte pollenmåltid, forpupper sig og kommer det følgende forår frem som færdige bier - hunnerne med elegant orangerød pels, hannerne mindre og ikke så farverige. Denne rødpelsede jordbi er ny her i landet - dukkede først op i 1984, men er nu udbredt og er livskraftig. Det samme kan ikke siges om en del andre vilde bier som f.eks. Slåenjordbi, som i bogen anføres som ’næsten truet’. Synderen her er som så tit brug af pesticider i bl.a. haver. Hvad nu med honningbier, hvordan har de det? Som husdyr har de det fint, men alle vilde honningbier herhjemme bukkede i 1980’erne under for en mide indført med tamme honningbier fra Asien, forklarer forfatteren, som kun omtaler mider et enkelt andet sted, nemlig hvor han fortæller om Rødbenet bredtæge, at den tit forveksles med flåten. Men det er forkert: tægen er et insekt (med seks ben) som mest lever af plantesaft og er ganske ufarlig for mennesker i modsætning til flåten, som med sine otte ben ikke er et insekt, men en mide. Miderne tilhører gruppen af spindlere - en gruppe, der også omfatter edderkopper som f.eks. Almindelig rovedderkop - forfatteren fortæller der om, hvordan hannerne kommer til hunnerne med små madgaver pakket i spindelvæv, og om hvordan hunnerne behandler sine mange unger, som var det en børnehave - dens engelske navn er nursery web spider! Utroligt så mange gode historier og fascinerende detaljer fra de små dyrs liv og levned Lars Kristensen har fået med til at gøre dem levende for læserne, selvom han i indledningen understreger, at det er de flotte og interessante billeder, der har styret valget af fotomodeller. Bogens omslag, layout og sats har Gitte Brinck stået for - meget vellykket og yder de knivskarpe fotos fuld retfærdighed. Hvis man gerne vil fordybe sig yderligere i Lars Kristensens makrofotos, så kig på hans hjemmeside - der er et rigt billedgalleri: https://www.photobykristensen.dk/ Bogen på 229 sider er udkommet på Muusmanns Forlag oktober 2023 Sendt på Radioupdate 4 juli 2024 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
