Jeg sagde det jo til dig, ikke? Jan er genial som forsvarer, men ellers totalt bindegal. Så du var advaret.
Ordene her faldt i en bil i en voldsomt anspændt situation, hvor Muhammed, Jans chauffør og gode ven, prøvede at sænke stressniveauet hos en yngre mand, som måske og måske ikke stod til at træde ind som arving til et mægtigt pakistansk gangstersyndikat i Danmark. Den familie og dens mangeartede lyssky aktiviteter spiller en stor rolle i bogen, men først til advokaten Jan Rose, blandt venner kaldet Shawarma-advokaten, fordi han (lidt ligesom Limousine-advokaten i Netflixserien) påtog sig opgaver, som andre advokater vendte ryggen til.
Jan har kontor på Vesterbrogade i København - og en hjemmeside med adressen www.shawarmaadvokaten.dk, som var den, de fleste af hans klienter fandt frem til ham på - snarere end den mere officielt lydende www.janrose.dk. Efter en dramatisk nat med at befri en ung pige fra en uhyggelig situation tog han ikke hjem til sig selv, men dukkede op hos politibetjenten Sandra i hendes lejlighed i Oehlenschlægersgade.
Næste morgen brød helvede så løs på Station City på Halmtorvet - lederen af Station City, Flemming, havde fået tilsendt en video af en mere end modbydelig nedslagtning af først ét menneske og derpå endnu et bestialsk drab, og det slutter ikke engang her, skal det vise sig. Selveste politidirektøren var den morgen dukket op fra sit kontor på Polititorvet, men Flemming, som havde videresendt videoerne til kollegerne, var ikke selv mødt ind på arbejde, men taget på en lang cykeltur, som vi følger i bogen. Denne tur slutter i Helsingør - ved en lille kirke tilhørende en sekt kaldet Livets Ord, en modbydelig og ugudelig sekt, når man ser på dens forstanders handlinger.
Samtidig med Flemmings lange Odyssé foregår der en masse på Jan Roses spilleplade - han har tilsyneladende venner (eller i hvert fald bekendte) i alle mulige miljøer, som udover pakistanske gangstere og voldsparate albanere omfatter mange gode venner på Vesterbro - og resten af Verden, skal det vise sig.
Det er Sandra, som inddrager Jan Rose i sagen med de frygtelige videoer og ikke mindst hendes skræk over, at hendes chef og gode ven Flemming (inklusive sin tjenestepistol) er forsvundet. Så Jan går all-in for at hjælpe. Det sker naturligvis ved at trække i nogle af alle sine mange tråde.
Hvor fører alt det her nu hen? Det bliver først rigtigt klart mere end halvvejs henne i bogen: den egentlige historie starter med krigene efter Jugoslaviens opløsning, hvor en mytisk og mystisk ’fremmedkriger’ deltog i kampene. Han gik under navnet ’Danskeren’. Nu kan det hele trævles op, forstås og forklares - lige fra Flemmings besøg i Helsingør til de blodige videoer sendt til politiet og til en del af konflikterne mellem bander og klaner i København, men med rødder langt ud over Danmarks grænser. Det hele eksploderer i en voldsom finale på Dyrehavsbakkens Rutschebane.
Det er en stor bog - 480 sider, og med et mylder af personer er der en del at holde styr på. Det er helt fint - sådan er det i mange store romaner. Men her er det al den udpenslede vold og blodbad, som undertegnede har svært ved at forstå. Er det virkelig nødvendigt at splatte blod udover siderne i det omfang, det her sker? Det giver egentlig først bare lidt mening efter over 200 sider. Nu skulle jeg jo anmelde bogen, men ellers ville jeg nok have givet op undervejs. Det ville have været ærgerligt, for den bærende fortælling ender med at være både sammenhængende, relevant og menneskelig forståelig - og jeg er i øvrigt faktisk meget glad for krimier og thrillers.
Bortset fra en pæn række tilbageblik finder bogens egentlige handling forbløffende nok sted indenfor en enkelt weekend - og måske endda kun lidt mere end et døgn, så det er ikke så underligt, at det hele går over stok og sten - heldigvis er der hjælpsomme overskrifter på alle kapitlerne. Vi kommer godt rundt - langs øresundskysten til Helsingør, og i København spiller Vesterbro fint med. Nærværende anmelder tillader sig dog at mene at kende Vesterbro ret godt - og heraf denne kommentar: Jan Roses tur fra Polititorvet til sit kontor ved Føtex på Vesterbrogade skulle ( i flg. s 352) finde sted (endda på trætte fødder) hen til Eskildsgade, hvor han prajer en taxi, som fragter ham via Bernstorffsgade og krydset ved Radissonhotellet og derpå til venstre ad Vesterbrogade frem til hans kontor. Der må vist være gået noget galt…en mærkelig omvej.
De fleste af de 126 kapitler er helt korte ned til kun en enkelt side, og slutter typisk med en cliffhanger samt et par helt korte linjer, som der er et eksempel på her:
Men det var den rigtige beslutning. Herefter satte han nøglen i låsen. Og lukkede sig ind.
Nu vi er ved cliffhangers - er der ikke også lige sådan en i bogens epilog?
Guds bøddel på 480 sider er udgivet af Gyldendal 21. maj 2024
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
