|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 26-05-2020 Sådan skaber du en Sommerfuglehave KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Men de er jo så små og lette, de dejlige sommerfugle, at vinden kan blæse enkelte af dem langt ud af kurs – fra Nordamerika henover Atlanterhavet til Irland, England og Frankrig, når de amerikanske monarksommerfugle om efteråret trækker helt oppe fra Canada ned til Mexico for at overvintre. Sådan lyder det i bogen af M. Stoltze, M. Klippenberg og S.Trolle. De fleste haveejere vil gerne tiltrække sommerfugle – fordi de er så smukke. Der er nemlig ingen større gavn af dem. Deres bidrag til bestøvning kan slet ikke matche biernes solide indsats, men det gør ikke noget, mener forfatterne til den nye flotte bog om sommerfugle og haver. Vi skal simpelthen nyde disse ’flyvende blomster’, som forfatterne skriver i forordet, og så skal vi hjælpe med at passe på dem, for de er i stærk tilbagegang herhjemme. Og haveejerne kan virkelig gøre en forskel, for haverne herhjemme udgør tilsammen et areal noget større end Falster, har forfatterne med løs hånd beregnet, og det er ejerne af alle disse haver, som bogen henvender sig til. Det er nemlig muligt at indrette sin have, så sommerfuglene får gode vilkår nu, hvor de trues af tilbagegang herhjemme. Visse arter er simpelthen ved at være fortid på grund af voksende byer og intensivt landbrug – Danmark er Europas mest opdyrkede land, skriver forfatterne i Kapitel 1 under overskriften: Sommerfuglene forsvinder. I Danmark findes 98 arter, hvoraf kun 66 yngler hvert år. Antallet af sommerfuglearter på verdensbasis er til gengæld enormt og udgør cirka 18.000. Det slog denne anmelder at det er utroligt mange arter – hvor er den evolutionsmæssige gevinst i alle disse farver og mønstre på sommerfuglenes vinger? Tror deres fjender, at de ikke er lækre insekter, men bare blomster og lader så være med at spise dem? Og for de sommerfugle, der har karakteristiske ’øjepletter’ på vingerne, skriver forfatterne til gengæld, at fugle kan tage fejl og hakke ud efter vingen og ikke efter sommerfuglens krop. De tre forfattere har hver en have – de ligger alle tre på Bornholm. Forfatterne præsenterer i tre kapitler hver især deres (ret store) have og forklarer, hvordan de her har skabt egnede levesteder for sommerfuglene. Men inden da har læserne i en række kapitler kunnet blive kloge på sommerfuglenes biologi og derpå, hvilke dagsommerfugle, vi har her i landet. Hvad er deres kendetegn, udbredelse – og (ikke mindst) yndlingsmenuer? Desuden er der et kapitel om sommerfuglen i kunsten og som symbol f.eks. på en afdøds sjæl. Først og bestemt ikke mindst indledes bogen med et miljøetisk kapitel om sommerfuglenes og mange andre vilde arters truede situation. Her fornemmer læseren et passioneret engagement i miljøet uden ønske om kompromiser. Som nævnt understreger forfatterne betydningen af sommerfuglene – selvom de ikke (som bierne) er ’nyttige’. Måske bevaringen af den eksisterende natur er grund nok for dem? Men kan vi overhovedet være sikre på, at sommerfuglene ikke har en eller anden funktion i insekternes store hav af arter? Kan der være noget, vi ikke har set og først får øje på, når de er væk, tænker jeg under læsningen? Nogle gange har man jo f.eks. prøvet at udrydde spurve, fordi de spiste korn, med det resultat, at græshoppesværme blev befriet for en naturlig fjende og fik uhindret adgang til kornmarkerne. Hele vejen igennem bogen er der placeret et væld af (hvad man kunne kalde) faktabokse med oversigter f.eks. over de danske dagsommerfugle og andre gange fascinerende oplysninger som f.eks. om sommerfugles sanser: de kan både føle, lugte, smage, høre og se – endda UV-lys! Eller legender om sommerfugle f.eks. om, hvordan de blev til i følge en indiansk legende. Sommerfuglenes biologi er sælsom og speciel. At der ud af et æg kommer en sommerfugl er jo ikke specielt. Men at der er to faser undervejs er underfuldt, for ud af ægget kommer en larve, som efter at have ædt godt og grundigt af den plante, den er født på, spinder en lang silketråd, som kan hægte larven fast på planten, medens den skifter sin larvehud ud med den stive puppe. Ud af puppen kommer så den færdige sommerfugl. Det sker typisk efter ca. 14 dage, men kan også tage meget længere tid. Denne sidste del af sommerfuglens fuldstændige forvandling er i bogen illustreret med en serie usædvanlige og smukke fotos henover et dobbeltopslag – det er værd at sidde længe og nyde den proces. Herefter starter sommerfuglens korte, intense liv – kun ganske enkelte arter kan leve 9 til 12 måneder, og de fleste danske dagsommerfugle lever højst tre uger. Her i landet har vi en Nationalsommerfugl. Det er Nældens takvinge, som blev valgt til den ærefulde betegnelse ved en landsdækkende afstemning i 1993. Den og andre medlemmer af takvingefamilien kan lokkes til et ophold i haven ved at dyppe tykke snore i en blanding af rødvin og sukker. Andre sommerfuglefamilier kan lokkes af et stykke gammel ost. Sådan er de så forskellige, men haverne er jo bogens tema, og de tre forfatteres kapitler om deres egne haver er næsten bogens mest spændende at læse, fordi de er skrevet med personligt engagement. Her kan man lære meget – også små råd og idéer, man kan have umiddelbar glæde af. Hvad er det så, som gør en have spændende for en sommerfugl? Først må man gøre sig klart, at larver og voksne sommerfugle har forskellige yndlingsplanter. Her er det vigtigt at spidse ører, for mens de voksne sommerfugle ernærer sig med nektar fra enhver blomst, hvad enten den er dansk eller af en importeret art, så spiser larverne (næsten) kun af planter, som er blandt de oprindelige hjemmehørende danske planter. De kaldes her for ’værtsplanter’ – og virkelig mange af dem hører til blandt dem, som tit betegnes som ukrudt: her kan i flæng nævnes Brændenælder, løgkarse, kaprifolium, brombær, skræpper, gyvel, mange slags kløver og alle mulige vilde græsser. En del larver er nu lidt kræsne og vil helst kun spise af én slags planter. Men hvis først man har fået øjnene op for de larveegnede planter, så er der i hvert fald ingen af de nævnte som ikke er lige til at få fat i. Mange gange ganske gratis. F.eks. har løgkarse de sidste par år bredt sig voldsomt rundtomkring i landet, har nærværende anmelder bemærket. Bogens målgruppe er de haveejere, som måske ikke på forhånd ved det store om de forskellige sommerfuglearter og bare gerne vil have dem i haven uanset, om de hedder det ene eller andet. For dem kan bogen måske nogle steder være noget opremsende med hensyn til navne i forsøget på at dække hele spektret af sommerfugle. Men et forslag fra min side til læseren vil så være: Læs bare hurtigt og fang de pointer, der lige virker interessante her og nu, for senere vil samme haveejer garanteret mange gange tage bogen ned fra hylden, for alt hvad man kan ønske sig af viden, ja, den er i bogen, som er meget let at finde rundt i på grund af klar og tydelig opbygning, detaljeret kapiteloversigt samt stikordsregister. Bogen slutter med en række særdeles udførlige tabeller over sommerfugles udbredelse, flyvetider, vingefang og meget, meget mere. Desuden litteraturliste og et mere end almindeligt nyttigt og komplet stikordsregister. En lang række fotografer (blandt andre bogens forfattere) krediteres for bogens illustrationer og Louise Zyskind har stået for den meget vellykkede håndtering af tekst, faktabokse, oversigter og absolut ikke mindst billeder. Foto af forside fra forlaget Det er Gyldendal, der har udgivet bogen. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
