|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 03-09-2021 Tore Leifer og Chr. Gorm Tortzen: Antikken omkring os KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Bogen med titlen Antikken omkring os er intet mindre end Golden Days officielle bogudgivelse, hvor de to forfattere kommer hele vejen rundt om kunst, litteratur, arkitektur, sport og naturvidenskab – og alt det andet, lige fra tegneserier til kalenderen. ”Alle mennesker har en naturligt iboende trang til viden”, sådan lyder den første sætning i kapitlet Filosofien, hvor det her er Aristoteles, der citeres. Og, ja, hvis ikke mennesket er nysgerrigt, hvorfor så afholde en hel festival henover to uger samt en ekstra weekend og hvorfor skrive en hel bog om, hvordan vi hele tiden kan få øje på antikkens spor i vores bygninger, film, TV-serier, bøger – og i vores sprogbrug. Så jeg kaster mig nysgerrigt og ivrigt ind i bogen, som er bygget op i 12 kapitler – seks til hver af de to forfattere, der skriver på skift, men i forordet understreger, at de hele tiden har været i kontakt om indholdet i hinandens kapitler. Levende latin – ja, der var jo engang, hvor latin blev talt i hele den vestlige del af Europa helt oppe fra det nordlige England og desuden i Nordafrika, peger Gorm Tortzen på. Men så udviklede der sig deraf alle de store og små romanske sprog. Latin blev fastholdt hele vejen som kirkens sprog og i middelalderen var næsten al faglitteratur herhjemme skrevet på latin, hvor selve ordene jura, medicin og litteratur stammer fra latin. I videnskaberne manglede man så efterhånden ord for nyopdagelser og –opfindelser, som ikke var kendt i oldtiden, og vi fik ord som teleskop, mikroskop og telefon – og så var der et væld af såkaldte oversættelseslån som television, som bliver til fjernsyn.Fra den græske bystat, polis, har vi alle de ord, som indeholder stammen poli-først og fremmest naturligvis politik, politisk, politikere og politi - dermed er vi ovre i kapitlet om Det gode samfund og det mindre gode. Ordet demokratia begyndte at blive brugt i Athen i det 5 årh. f.kr., hvor en folkeforsamling drøftede og besluttede sager af fælles interesse, og hvor embeder blev fordelt ved lodtrækning. Tortzen gør opmærksom på, at direkte oversat til dansk betyder demokratia ikke folkestyre, men folkemagt, og der var blandt antikkens statsteoretikere generelt skepsis overfor ’at lade folkets flertal bestemme’. I sine dialoger lader Platon f.eks. Sokrates kritisere demokratiet for let at udarte til en slags tyranni eller pøbelmagt.Tortzen citerer her lange passager fra både Platon, Thukydid og Aristoteles – og det er en god idé – det ville være så let at koge hele dette vanskelige emne ned til nogle få betragtninger om demokratiets vugge etc. Her får vi hele pakken og et nuanceret blik. Hvad med romerne og deres stat? De omtalte deres stat som ’ res publica’ ordret: ’den offentlige sag’ og deraf ordet ’republik’. Udover at ordet har givet anledning til navnet på det ene af de to store partier i USA, så har selve diskussionen om republikanisme spillet en stor rolle i 1700- og 1800-tallet, skriver forfatteren, hvor den nye stats institutioner hentede inspiration fra Rom og kongressens ene kammer hedder senatet. Men ikke nok med det - bygninger har også deres egen stemme, og den er meget tydelig her og dermed er det relevant at springe til kapitlet om Arkitekturen, hvor Tore Leifer fortæller om Capitol, at det var USA's tredje præsident Thomas Jefferson, der valgte det navn til kongressens nye bygning – og dermed trak tråden til den romerske høj med sit gamle Jupitertempel. Et utroligt smukt foto i bogen viser Capitol i Washington med en meget romersk kuppel og en meget græsk facade med korinthiske søjler. Lincoln Memorial (også i Washington D.C.) blev bygget i 1922 som et af verdens sidste marmortempler og ligner i hvert fald ved første øjekast udpræget et dorisk, græsk tempel. Her i landet kan vi udmærket være med, når det gælder monumentale bygninger i græsk og romersk stil. Det er nu på en trist baggrund, for først var Christiansborg Slot, Rådhuset og mange andre bygninger i København brændt ned. Og få år efter, i 1807, lod englænderne brandbomber regne ned over byen – hvor hele bydele blev hærgede og lå øde hen. Som Leifer skriver, var der nok at tage fat på, da arkitekten C.F.Hansen vendte tilbage til Danmark efter et længerevarende ophold i Rom og var klar til at lade de nye bygninger opføre i en klar nyklassisk, græsk-romersk stil. Jeg anbefaler at nyde bogens veloplagte skildring af diskussionen om, hvorvidt Københavns Domkirke skulle have et spir, sådan som det havde været tilfældet før branden! Kapitlet om Litteraturen åbner vinduet til de mange klassiske temaer, der tages op i nutidens romaner, TV-serier og film. Et eksempel her er intrigen, hvor en stedmor forfører sin stedsøn – med katastrofale følger – både i Euripides’ tragedieHippolytos (428 f. Kr.) og i filmen Dronningen med Trine Dyrholm i hovedrollen (2019). Her er også et stort, spændende og velskrevet afsnit om digteren Sapfo, hvor der ved et mærkeligt tilfælde på præcist samme tid, november 2020, udkom hele to nyoversættelser af hendes digte. Tore Leifer overvejer i den forbindelse, hvordan man skal håndtere en digters værk, når der (som i dette tilfælde) kun er overleveret fragmenter på i alt ca 650 verselinjer. Desuden sammenligner han de to nye oversættelser ud fra et par eksempler. Smukt. I kapitlet Naturvidenskaben er det Gorm Tortzen, der ikke bare fortæller, men også tegner – og hvor er det godt: Platons dialog Menon som tegneserie! Tortzen skriver udtrykkeligt, at der i mange af verdens lande (Indien, Kina og flere endnu) har været gjort geometriske studier, men at to ting gør sig gældende i den græske matematik: for det første kravet om bevis – det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at man ’kan se’, at to af siderne i en trekant altid vil være længere end den tredje – det skal bevises, at det altid er sådan. Og for det andet indførelsen af det såkaldte axiomatiske system, hvor det ene bevis bygger på de(t) forudgående. Det helt imponerende er Eratosthenes jordmåling. På hans tid – han var født ca. 280 f.Kr. – var der ingen fornuftige mennesker, der troede jorden var flad. Men hvor stor var jordens omkreds? Eratosthenes opstillede ’en metode, som består af nogle teoretiske forudsætninger, nogle praktiske målinger og en uigendrivelig konklusion’. Dette gennemgås grundigt i bogen – ikke mindst de ledsagende tegninger er i den grad hjælpsomme – og det resultat Eratosthenes nåede frem til, ligger fornuftigt i forhold til den nu kendte omkreds på 36.000 km. Det første kapitel i bogen tilegnes Statuerne, og indledes med en episode fra november 2020, da en gipsbuste af Frederik 5 blev smidt i havnen og stort set ødelagt, men nej, sagde den ansvarlige for det skete og kaldte det en ’rematerialisering’ af busten, som nu var blevet et nyt kunstværk med en ny betydning. Her inviterer Tore Leifer os så til at se på den romerske kejser Caligula, der på en række gudestatuer i Rom fjernede hovederne og erstattede dem med sit eget portræt (statuer med udskiftelige hoveder var almindelige dengang). Caligula blev siden myrdet, og alle buster af ham og indskrifter til hans ære blev ødelagt. Den samme skæbne overgik også Neros og flere andre kejseres eftermæle. Her citerer Leifer meget relevant George Orwell’s dystopiske 1984, hvor historien er standset, fordi ”hver bog er blevet omskrevet, hvert billede er blevet ommalet ……intet andet eksisterer end en endeløs nutid” . De antikke statuer var idealiserede menneskeskikkelser – ikke portrætter, og her udgør Thorvaldsens nyklassicistiske skulpturer eksempler på inspiration henover mange århundreder. Når kunstnerduoen Elmgreen og Dragset i en udstilling på Thorvaldsens museum på store fotostater nu fremstiller Thorvaldsens Ganymedes med T-shirt, er det så inspiration fra den ene kunstner til den anden – eller er det igen en slags rematerialisering, vi er vidner til, tænker nærværende anmelder. Der er også gode kapitler om musik, sport og kalendere, men jeg vil runde af, som jeg begyndte nemlig i Gorm Tortzens kapitel om Filosofien. Medens det i middelalderen var Aristoteles, der i Europa dominerede den lærde verden som filosoffen over dem alle, skiftede billedet ret brat, da Konstantinopels fald bragte store grupper af græskkyndige til Italien – medbringende en anseelig bagage af oldgræske håndskrifter – ikke mindst Platons værker. Sådan at det nu var ham, der var den mest læste blandt filosofferne – og herhjemme den mest oversatte. De fleste af Platons skrifter er dialoger – mere eller mindre indviklede, men næsten altid samtaler om væsentlige ting. Sokrates diskuterer f.eks. med en ung mand, Alkibiades, som gerne vil være politiker, om han har forstået, hvad ret og uret er. Han kan åbenbart ikke rigtigt svare på det – og Sokrates giver klar besked: ”Var det, der blev sagt ikke, at den smukke Alkibiades, Kleinias’ søn, ikke forstod sig på ret og uret, men at han ikke desto mindre har tænkt sig at gå på folkeforsamlingen og give athenerne råd om noget, han ikke ved besked om. Var det ikke sådan?” ”Det ser sådan ud” , lød Alkibiades’ lidt betuttede svar. Et andet af Platons skrifter, Sokrates’ Forsvarstale, har været læst i den danske gymnasieskole i over 200 år, først i faget græsk og efter en gymnasiereform i 1903 i faget oldtidskundskab, som sandsynligvis har været hovedårsagen til, at kendskabet til antikken herhjemme er mere udbredt end i vores nabolande, skriver Tortzen, og han priser de fremsynede politikere i 1903, der gjorde oldtidskundskab obligatorisk i det almene gymnasium. Jeg klapper i mine hænder. Begge bogens forfattere er cand.mag. og har en række bogudgivelser bag sig. Relevant her er, at Chr. Gorm Tortzen har oversat adskillige af Platons skrifter i den store Platons samlede værker (2009-15), udgivet og redigeret af ham selv sammen med Jørgen Mejer. Omslag og grafisk tilrettelæggelse har Henriette Wiberg Danielsen stået for og fotoet på omslaget er Elmgreen og Dragsetsnævnte Ganymedes med T-shirt. Bogen er på 384 sider og udgivet af Gads Forlag med støtte fra en række fonde. Antikken omkring os udkommer 3. september. Det er samme dag, som Golden Days 2021 går i gang og festivalen fortsætter helt frem til og med søndag 19 september. På Golden Days hjemmeside finder man deres meget omfattende program, der blandt andet fortæller, at bogen om Antikken omkring os vil blive præsenteret af de to forfattere ved en event: 8. september kl 19, i Tranquebar, Borgergade 14, 1300 Kbh. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
