Da Førerens fotograf Walter Frentz rejste gennem Augustoprøret, sådan lyder bogens undertitel. Forfatter Morten Brink Iwersen.
Foto af forside fra forlaget
Det var meningen at Frentz fotografisk skulle dokumentere, hvordan opbygningen af den nordlige del af Atlantvolden skred frem, men samtidig fandt han altså tid til skildre Danmark i en tilsyneladende idyllisk sensommer 1943.
”Det Tredje Riges mest frie mand”, sådan omtaler Morten Brink Iwersen den tyske fotograf, Hitlers personlige kameramand, som uhindret rejste rundt i det besatte Europa og tog i tusindvis af billeder – heraf alene i Danmark 400-500 farvefotos. Det var karakteristisk for ham, at selvom han bevisligt har været til stede ved f.eks. massehenrettelser ved en tur til Minsk i 1941, så har han ikke dokumenteret, hvad der foregik af grusomheder, men har haft held til nærmest at idyllisere forholdene. I følge hans egne noter tog han kun et enkelt ’kontroversielt’ foto på den rejse, men destruerede det kort efter – Hitler kunne vist ikke lide at se ’den slags’.
Billederne fra Danmark er bestemt heller ikke kontroversielle på den måde. Frentz ankom med fly til København i slutningen af juli, og inden han rejste videre mod vest tog han en lang række billeder af genkendelige steder som Gammel Strand, d’Angleterre (en favorit blandt nazistiske spidser, oplyser billedteksten), Amalienborg – og rigtigt mange billeder fra Tivoli. Der er specielt mange billeder, der viser, hvor tilsyneladende ubekymret dagliglivet var i det tyskbesatte Danmark, og der er cykler – rigtigt mange cykler både i København, men også oppe langs kysten på en tur til Nordsjælland, hvor fotografen også kan vise de populære strande med det, der ligner muntre badegæster. Tværs over landet fortsætter fokus på smuk arkitektur og stadig tilsyneladende ubekymrede mennesker – samt et dejligt foto af et damplokomotiv. Så er vi fremme ved rejsens egentlige mål: Vestkysten – også her kan Frentz se ferielivet udfolde sig, men nu kommer den mere alvorlige del: Atlantvolden – der er specielt mange billeder af kampvognsspærrer. Til gengæld viser billederne til overflod, at Atlantvolden mildest talt ikke var færdig – faktisk ret langt fra. Selv i det så strategisk vigtige Hanstholm var kun få ting på plads. Hanstholm var så betydningsfuld, fordi kanoner placeret der, sammen med kanoner på den norske kyst, ved Kristianssand, kunne forhindre allierede skibe i at sejle ind i Skagerak. Det smalle stykke hav, som trods alt lige netop ikke kunne nås af kanonerne, havde tyskerne så spækket med miner. Hanstholm var blevet til en spøgelsesby – indbyggerne havde henover jul/nytår 1942/43 fået besked om at forlade deres boliger, som tyskerne så rev ned for at få plads til deres militære grej – Frentz har uden tvivl stået overfor det sørgelige syn, men den slags fotograferede han jo ikke!
Mellem 15 og 20 august gik turen så tilbage til København, og han var retur i Førerhovedkvarteret, hos Hitler d. 21. august. Turen gennem Danmark foregik lige netop i de dage, hvor sabotagen rundt om i landet tog til, og der var uroligheder mange steder. Frentz tog på sin returrute gennem Danmark i alt kun to billeder - begge af en fredelig vej i Aalborg – vi ved jo, at han på billedsiden var konfliktsky. Men selvom der ingen billeder var af urolighederne i Danmark, så fortalte Frentz om sabotager og voldelige episoder til Hitler, som blev rasende – fra nu af var det slut med samarbejdspolitikken. Hitlers raseri strakte sig i øvrigt også til de ansvarlige for den nu dokumenterede, langt fra færdige Atlantvold.
Er bogen en fotobog med historie som ledsagetekst, som bogens titel antyder – eller er det en historiebog med ledsagende billeder, som forfatterens store interesse for historie kunne tyde på? Det er ikke til at afgøre, så sandheden er nok, at forfatteren gerne vil begge dele. Det lykkes nogle steder bedre end andre. F.eks. er billederne virkelig fantastiske, men de ville ikke kunne stå alene uden tekster til at forklare, hvad det er man ser, og i hvilken sammenhæng, de er taget. Den sammenhæng og baggrund giver forfatteren, men flere steder så grundigt, at man taber tråden, når han f.eks. ikke bare nævner, at hans egen mormor oplevede villahaverne i Roskilde blive omdannet til køkkenhaver, men i samme tråd fortsætter med at fortælle om sin oldefars projekt med at skaffe tobak ved at omlægge græsplænen. Der løber teksten fra billederne. Et kapitel har overskriften Udflugt til Tivoli og der kommer så ganske rigtigt en række billeder derfra. Men den samme overskrift, Udflugt til Tivoli, kommer så igen uden, at der er flere billeder, kun en enkelt kommentar om tyske soldater i Tivoli. Derpå behandler forfatteren så både detaljeret og interessant et bestemt billede (eller rettere to), som først er gengivet 13 sider længere fremme. Her kunne sammenhængen (eller redaktionen) godt have været skarpere. Når nu disse indvendinger er noteret, så har Morten Brink Iwersen løst opgaven med at sætte den historiske ramme for fotografens rejse gennem Danmark. Desuden har han øjenåbnende iagttagelser f.eks. af, hvor tilsyneladende ubekymret og trygt tyske soldater kunne færdes f.eks. i Tivoli – og tankevækkende er det også, når han gør opmærksom på, at når rigsbefuldmægtigede Werner Best ikke inviterede Frentz på besøg i sit statelige hjem, palæet Rydhave, så kan det måske skyldes, at Hitler i sin vinduesløse bunker camoufleret ude i en skov, ikke skulle se, hvor fornemt Best boede ved den danske Øresundskyst.
Det kan være en god idé at starte bagfra, når man læser bogen. I et afsluttende kapitel fortæller Morten Iwersen, at han af produktionsselskabet Laud People blev spurgt, om han kunne tilrettelægge ’noget TV om en tysk nazifotograf’. Iwersen havde aldrig hørt om Frentz før, men blev fascineret af historien og af billederne. Det er virkelig interessant at læse om, hvilken god kontakt Iwersen fik til Hanns-Peter Frentz, som opbevarer sin fars mange tusinde billeder i en bankboks i Berlin. De to fik et regulært samarbejde i gang, hvor det var Hanns-Peter Frentz, der dykkede ned i billedsamlingen og fandt frem til de omkring 4-500 fotos fra sin fars danmarkstur i 1943 og ved hjælp bl.a. fra Google Street View kunne supplere allerede kendte oplysninger, så turen kunne stykkes sammen. Det var derpå i fællesskab, at de to udvalgte 120 af billederne til bogen. TV-programmerne blev sendt i begyndelsen af 2020.
Ikke alle Frentzs billeder har den fylde i farve og knivskarphed i detalje, som vi har vænnet os til, men begrundelsen for det kan ligge mange steder i fotografiernes lange historie frem til denne udgivelse. Men det nu at have fået mulighed for at fordybe sig i disse billeder, er der god grund til at glæde sig over - og hvad mon der så mere gemmer sig i bankboksen i Berlin?
Der er i noterne mange og nyttige henvisninger til kilder, men der er ingen egentlig litteraturliste, og jeg savner også et stikordsregister.
Bogen på 228 sider er udgivet af Gyldendal med støtte fra Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
