|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 21-08-2025 Jens Toftgaard: På skinner KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sådan skriver forfatteren i et af denne fremragende bogs sidste kapitler. I kraft af netop den historie har han samtidigt givet et rids af hele Danmarks samfundshistorie gennem knapt 200 år fra midten af 1800-tallet med den jublende indvielse af jernbanen fra København til Roskilde 26 juni 1847 frem til midten af 2000-tallet med elektriske bybaner som københavnske metro og letbaner i Aarhus og Odense. Det hele begyndte altså med at lægge skinnerne mellem København og Roskilde. Jordarbejdet gik i gang i april 1845, og udfordringen var, at de første lokomotiver ikke var stærke nok til bare små stigninger i terræn. Da Roskilde ligger ca 40 meter højere end København, skulle denne forskel udlignes hen over de 31 kilometers distance mellem de to byer. Hele beskrivelsen af denne udfordring er spændende - og alle de involverede tal og beregninger opfattes let. Tænk, at det kan lade sig gøre. Ikke alt var naturligvis idyl, og et år gik det helt galt en søndag i august, da alt for mange mennesker skulle med aftentoget fra Roskilde til København. Alle kupéer var fyldt til bristepunktet i samtlige vogne, og selv nogle kreaturvogne blev fundet frem, men stadig stod alt for mange tilbage på perronen. Kritikken af jernbaneselskabet i avisen dagen efter var sønderlemmende. Hele den infrastruktur, det kræver at drive en jernbane, var slet og ret ikke på plads endnu. Men, tilføjer forfatteren, offentlig polemik om dårlig service og utilfredse passagerer er jo ikke kun kendt fra jernbanens barndom. Hvem skal egentlig drive jernbanerne? Det offentlige eller private aktører? Et spørgsmål, der hen gennem bogen flere gange tages op - også i forbindelse med udlandets valg af aktør. Læs f.eks. om amerikanske jernbaner gennem det store land. I et kort, knastørt og forbløffende informativt afsnit gør forfatteren det amerikanske midtvesten i 1860’erne lyslevende for den taknemmelige læser. Herhjemme voksede jernbanenettet fra 1890’erne til begyndelsen af 1920’erne med årligt 100 km lokalbane. I bogen forklares omhyggeligt disses økonomi, som typisk var sammensat af bidrag fra både stat, kommuner og privat kapital. Her er vi så fremme ved Danmarks geografi - helt bestemt af havet. Hvordan skulle jernbanerne lægges? Mellem havnebyer - eller mellem havnebyer og større byer inde i landet for at styrke byudviklingen dér? På Sjælland var København et naturligt udgangspunkt, men i Jylland blev netop det debatteret i flere årtier. Hele den europæiske historie er i spil her. Jernbaneulykker kommer vi desværre ikke uden om: Efter de første 50 år af togdrift herhjemme blev et tog med 16 vogne fulde af skovtursgæster, der holdt på Gentofte Station, i 1897 bogstaveligt talt knust af et hurtigtog fra Helsingør, der var kørt forbi et rødt signal. 40 mennesker omkom, og mere end hundrede kom alvorligt til skade. Så var der jo de steder, hvor jernbanespor og vej krydsede hinanden. Indtil midten af 1900-tallet var led og bomme på den slags overkørsler betjent af en ledvogter - et mildest talt ansvarsfuldt job, men selvom det krævede yderste opmærksomhed fra tidlig morgen til sen aften, og selvom ledvogteren gratis fik et lille hus på ca. 40 m2 stillet til rådighed til sig selv og familien, var selve aflønningen så beskeden, at ledvogterne ofte var kvinder - her i hierarkiets laveste ende. Bare på strækningen Fredericia til Aalborg var der i 1884 155 sådanne ledvogterhuse. Samtidigt med at jernbanenettet i 1920’erne stort set nu dækkede hele Danmark, begyndte konkurrencen fra busser og lastbiler at melde sig. Men i det følgende årti svarede jernbanen igen på udfordringen på to fronter: hurtige stabile forbindelser mellem landsdelene og effektiv bybane i København. I 1935 stod så Lillebæltsbroen klar til en kæmpefejring med deltagelse af kongen ombord på DSB’s splinternye, dieseldrevne lyntog. Kun to år senere kom Storstrømsbroen - Europas længste bro ved indvielsen. Stort set samtidigt kom i København og omegn DSB’s eldrevne S-tog. Ikke alt om togdrift herhjemme er herligt: forfatteren fortæller med bedrøvelse om de skandaleramte IC4 tog, som var en stor fiasko, hvor nogle togsæt blev ophugget uden at komme ud at køre overhovedet, og andre blev efter en kort periode på danske skinner solgt til Rumænien. I 1950’erne var lokalbanerne rundt omkring begyndt at blive nedlagt - i forbløffende stort omfang og hast. På kun 25 år blev det danske jernbanenet stort set halveret. Så var det til gengæld på tide at fejre de gamle tog - og de nye - med et museum - det skete i 1975 med Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor forfatteren til nærværende bog er direktør. Efter den kolde krig skyllede en liberaliseringsbølge hen over Europa, skriver Toftgaard, og de europæiske politikere ønskede flere private aktører ind på områder, hvor der indtil da typisk havde været statslige monopoler. Ideen i flere EU-direktiver var selvfølgelig mere konkurrence, som ville betyde større effektivitet og bedre kundeservice. Folketingets flertal herhjemme fandt således, at DSB var for altdominerende og med fordel kunne omstilles ’ til en mere forretningsmæssig virksomhed. ’ Det førte så til opsplitningen mellem togdrift og infrastruktur, som forfatteren kalder en ’ bizar bodeling’, hvor DSB nu kører togene og beholder værksteder og stationsbygninger, mens skinner, broer og signaler er lagt over til Banedanmark (tidligere Banestyrelsen). Det skal da give knas - og det gør det. I betragtning af, at bogen kun er på præcist 100 sider kommer den utroligt vidt omkring i emnet: jernbanen har leveret ord og udtryk til sproget, hvor vi f.eks. kan tale om, at noget kører på spejlblanke skinner, eller at toget ER kørt for dette projekt. Der er sandelig også leveret til børnenes verden med f.eks. Thomas Tog, og til de voksne er der jo Märklins modeltog. Helt små børn lærer stadig at sige fut-fut. Også Interrail har fået sit eget kapitel, og der er blik ind i fremtiden - det gør indtryk, at stålhjul på blanke skinner faktisk ser ud til at være den mest energieffektive transportform. Jens Toftgaard skriver fantastisk - stille og roligt, men bogen er svær at lægge fra sig, for her har vi både togets historie i Danmark og Danmarks historie i 200 år. Illustrationerne er i den grad velvalgte og med nyttige ledsagetekster. Der er udarbejdet en omfattende litteraturliste samt noter til bogen - begge dele finder man på 100danmarkshistorier.dk. Bogen er udgivet samtidigt som printbog, ebog og lydbog 14 august 2025 på Aarhus Universitetsforlag som nummer 95 i serien 100 danmarkshistorier. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
