Naturvidenskab som kulturarv.
Archimedes er en af de giganter indenfor matematik og fysik, hvis idéer og opfindelser stadig sætter spor i vores verden af i dag.
Medens der er mange kilder til Archimedes bedrifter, er der kun få til hans livsforløb ellers. Men det vi ved er, at han tilbragte det mest af sit liv på Sicilien i den græske koloni Syrakus, hvor han i 212 f.Kr. i en alder af 75 år blev dræbt i en krig – det kommer jeg tilbage.
For at få det fulde udbytte af bogen er det en god idé at læse forordet grundigt. Her forklares det nemlig, på hvilken måde bogens 12 kapitler er forskellige i deres vinkel.
De første tre giver kildegrundlaget for resten samt et meget kortfattet historisk rids af den periode, der er relevant i forhold til Archimedes. Desuden gives en videnskabshistorisk gennemgang af Archimedes’ forgængere, hvor især afsnittene om Pythagoras, Zenon og Euklid bør fremhæves. F.eks. kender mange nok Zenons såkaldte paradox om Achilleus og skildpadden, hvor det besynderlige er, at hvis padden f.eks. får 100 meters forspring, vil den hurtige helt Achilleus aldrig kunne indhente og overhale den! Zenons forklaring er, at hver gang Achilleus når frem til, hvor skildpadden var lige før, så er den nu nået længere frem, så selvom han kommer tættere og tættere på, når han den aldrig og konklusionen er, at bevægelse faktisk ikke er mulig – en logik, som forfatterne her heldigvis kan påvise fejlen i. I afsnittet om Euklid bliver følgende anekdote (meget rammende!) citeret: Kong Ptolemaios syntes, at Euklid leverede alt for meget hårdt stof at sætte sig ind i og spurgte, om det mon ikke kunne gøres nemmere. Euklid svarede tørt: ”Der findes ikke en kongevej til matematikken”. Der foreligger ikke noget om, hvad Ptolemaios syntes om svaret. Til gengæld er det meget tydeligt, at Archimedes ’kunne indholdet af Euklids Elementer udenad’, skriver forfatterne, der mange gange peger på, at Archimedes jo indgik i sammenhæng med andre store tænkere.
De følgende ni kapitler er egentlig ni vidt forskellige artikler, der kan læses uafhængigt af hinanden og med ret forskellige niveauer af kompleksitet, hvad matematik angår.
Hvad har vi af skrifter fra Archimedes selv? Han skrev både egentlige afhandlinger og desuden f.eks. mange breve til folk, der arbejdede med de samme problemer, som han selv, og en del af disse er faktisk bevaret, dog naturligvis ikke i originalen, men som afskrifter. Det er et helt studium i sig selv at følge, hvordan de originale, græske skrifter blev oversat til arabisk eller til latin – og en del blev faktisk oversat først til arabisk og derpå fra arabisk til latin. Archimedes’ lov fra hans afhandling Om flydende legemer er velkendt – specielt i den muntre anekdotiske form, der fortæller om kong Hieron af Syrakus’ problem med at stole på den guldsmed, der havde leveret ham en guldkrans. Havde smeden mon blandet guldet med et andet metal? Archimedes skulle så under et karbad have gjort erkendelsen af, at to klumper af metal, der har forskelligt rumfang, men vejer det samme, må fortrænge forskellige rumfang vand. Jeg har det, jeg har det, (på græsk: ”Heureka!”) udbrød matematikeren og sprang op fra badet.
Kan vand løbe opad? Ja, denne gådes løsning skylder vi i flg. flere antikke kilder også Archimedes, men hans egen beskrivelse af denne skruen uden ende, som bærer hans navn, er ikke overleveret. Vand kan nemlig løbe opad også uden moderne teknologi, for Archimedes konstruerede en lang, kraftig skrue, som kan lægges ind i en cylinder. Hvis man i den ene ende af cylinderen monterer et håndtag, der kan dreje skruen og sænker den anden ende ned i f.eks. en flod, så kan man ved håndkraft flytte vandet højere op til f.eks. sin mark. En dejlig, ukompliceret pumpe, der har været i brug i mere end 2000 år, og som stadig ses (noget stiliseret) i den topmoderne pumpekoncern Grundfos' logo.
Archimedes er meget kendt som våbeningeniør, og hans værker om f.eks. vægtstangsprincippet er overleverede, og dette princip ligger klart bag maskiner velegnet til våbenbrug. Dette er meget grundigt forklaret i bogen – ikke mindst i kraft af de detaljerede og knivskarpe tegninger. Se f.eks. tegningen her (fig. 80) af princippet i kloen, der inde fra en belejret by griber fat i et af fjendens skibe:
– et fint våben anvendeligt til at modstå et angreb fra søsiden og ubehageligt at være de slaver, der ror skibet, som ’kloen’ har fat i. Det var under belejringen af Syrakus i Den 2. Puniske Krig, at Kong Hieron havde så hårdt brug for Archimedes – det forstås! Krigen endte sørgeligt for Archimedes – han blev dræbt af romerske soldater, mens han sad og tegnede figurer i sandet. En situation, der ses i meget smuk gengivelse på forsiden af bogens omslag.
Et helt og aldeles fascinerende kapitel handler om, hvordan Archimedes’ afhandlinger (i stærkt beskadiget form) nåede frem til nutiden. Det er en lang og dramatisk historie, som fortjener at læses i alle sine detaljer, men her er hovedtrækkene: medens man i oldtiden havde brugt papyrus til at skrive på, så blev i middelalderen det mere hårdføre pergament benyttet. Pergament er dyrehud skrabet rent for rester af dyrets hår m.m.. Men pergament er dyrt og blev derfor tit genanvendt. Så da en munk i et kloster ved Gravkirken i Jerusalem i 1229 havde brug for materiale til at nedskrive en bønnebog, skrabede han siderne med Archimedesværkerne rene og skrev bønnerne ovenpå dem med sort blæk. Sådan et genanvendt stykke pergament kaldes en palimpsest (direkte oversat fra græsk betyder det ’igen skrabet’). Heldigvis har munken ikke været tilstrækkeligt omhyggelig, skulle det senere vise sig. I 1899 sad en græsk sprogforsker nemlig i biblioteket i Konstantinopel, og han kunne faktisk læse noget af den underliggende tekst i bønnebogen og publicerede en lille bid af den. Den danske Archimedesspecialist Johan Ludvig Heiberg kunne straks se, hvad der her var dukket op og tog til Konstantinopel for at afskrive og fotografere teksten nedenunder bønnerne. Det blev til en udgivelse desværre med et hav af huller. Derpå forsvandt palimpsesten, altså bønnebogen med Archimedesskifterne nedenunder. I 1920’erne købte en fransk familie den så, men besluttede sig i 1998 for at sælge den. Nu er vi fremme ved en god afslutning, for en amerikaner køber den og overdrager den til Walters Art Museum i Baltimore, hvor man ved forskellige metoder har været i stand til at restaurere teksten – naturligvis stadig ikke uden en del huller. Mirakuløst kan man nu på nettet finde resultatet her: https://archimedespalimpsest.org/digital/ man skal dog ikke tro, at der på det sted ligger en egentlig læsetekst, for en definitiv udgave eksisterer endnu ikke – det er en kolossal opgave. Forfatterne til den foreliggende bog forklarer selv, at de dele af Archimedes’ hovedværk Metoden, som de selv har oversat og taget med i bogen, er baseret på dels Heibergs udgave dels den midlertidige udgave fra palimpsesten – det er den første oversættelse til dansk af dele af Metoden, som bringes til læserne. Den foreliggende bog er desuden den første på dansk, der tegner et billede af Archimedes i hele hans historiske sammenhæng og viser, hvilken betydning han har haft både i sit arbejde med fysik og med både teoretisk og anvendt matematik.
Bogens tre forfattere har hver deres faglige baggrund: Claus Glunk er cand.scient. i fysik og matematik, Bonnie Hegner er cand.mag. i historie og kristendomskundskab og Chr. Gorm Tortzen er cand. mag i klassisk filologi og religion. De har tilsammen leveret både egne oversættelser fra græsk og et væld af egne originale tegninger og figurer. Der er faktisk vilde mængder af originalt materiale med fremragende resultat i denne nye, dejlige bog.
Det smukke omslag, de instruktive kort og den fornemme tilrettelæggelse skyldes Thomas Bo Nielsen, Freiheit 09.
Forlagsredaktør har været Pernille Carstens.
Forlaget Orbis, som også udgiver tidskriftet Sfinks, har stået for denne udgivelse med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond, VELUX FONDEN og E. Lerager Larsens Fond.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
