|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 09-09-2025 Plantefeber. Verden i vindueskarmen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Der er tale om én udstilling, ét forskningsprojekt og to muséer. Museerne er Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard - forskningsprojektet er Skjulte Plantehistorier ved Aarhus Universitet. Der er tale om et samarbejde, der er helt nyt både i form og indhold. Udstillingen kan ses 3. september 2025 - 11. januar 2026. Rigtigt mange mennesker har medvirket i projektet, der udover de to udstillinger omfatter et udstillingskatalog, som er en bog med samme titel som udstillingerne, og dertil kommer en podcastserie, der ligesom forskningsprojektet hedder ’ Skjulte Plantehistorier’. Så både kunsthistorikere, kulturhistorikere, udstillingsarkitekter, botanikere og gartnere har bidraget - og faktisk en del flere har medvirket blandt andre studentermedhjælpere. Udstillingens billeder er en lang række af de mest kendte og elskede danske 1800-tals malerier - og jeg måtte give den kollega ret, som jeg efter pressevisningen fulgtes med hen mod Nørreport, da han sagde: ” alle de der billeder har jeg kendt i årevis, men jeg har nu aldrig lagt mærke til potteplanterne! ” Men det har udstillingen lavet grundigt om på. De to museer har hver især sit eget fokus i udstillingen: Den Hirschsprungske Samling har nøgleordet ’omsorg’ - vi passer og plejer vores planter i vindueskarmen - og de belønner os med dejlige dufte og liver stuen op med deres blomsters farver. Ordrupgaard viser, at planterne har deres egne historier - der mange gange peger på europæisk kolonisering af fjerne verdensdele, hvor vi f.eks. i en og samme vindueskarm kan finde planter fra Østasien, Afrika og Sydamerika. På den grund, hvor Ordrupgaard nu ligger, lå tidligere et gartneri - herfra stammer stadig mange, store gamle træer i parken. Desuden er der stadig en vinterhave fra grundlæggerparret, Wilhelm og Henny Hansens tid. I forbindelse med forskningsprojektet er der udarbejdet en database over danske malerier i perioden 1820-1920. I et interessant overblik får vi at vide, at det årlige antal danske værker med stueplanter som motiv eller del af et motiv vokser markant gennem perioden - under en veritabel ’ Plantefeber’ . Hvad sker der undervejs med planterne - de har deres egen udviklingshistorie og rummer hver deres egen fortælling, sådan som det også fint fremgår af de meget omfattende tekster, de to museer har sat op på væggene. Fælles for mange af planterne er, at de fleste er genkendelige - nogle vi stadig kan have stående. F.eks. er der Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue (1823-27). 
Vi ser ud over Nyholm Havn i baggrunden, og i vindueskarmen er tre potter med planter fra hver deres verdensdel - længst til venstre en flot stor-blomstrende Hortensia og i midten en beskeden meget mindre plante med grønne blade - aloe vera. Der var tale om kostbare planter, der udover at pynte i rummet også var en statusmarkør, som man kan slutte af en efterlysning i Adresseavisen fra 1838 hvor der eftersøges ejeren til ’ En urtepotte med en Hortensia…bortstjålet onsdagsaftes fra en Hauge’. Den retmæssige ejer kunne så henvende sig til politiet og få den igen. Også i dag kan kortbare planter være genstand for tyveri, kan man læse i kapitlet Orkidelirium. Tolden i Københavns Lufthavn har mange gange konfiskeret ulovligt indsmuglede orkidéer. Planterne er så overdraget til botaniske haver, som så selv har anbragt dem i deres drivhus. Botanisk Have i Aarhus har oplevet indbrud, hvor planterne derpå igen er blevet stjålet - så der nu er taget skridt til bedre beskyttelse af dem. Tæt på Rørbyes maleri hænger Jesper Christiansens Paradismaleri (2016), som viser udsigten over et frugtbart landskab, planterne i vindueskarmen er de nøjagtigt samme som i Rørbyes værk, men de er lige præcist spejlvendt. Det er en fin idé, at der til udstillingen er inviteret en række moderne kunstnere ind til perspektivering. Nu er fokus i udstillingen ganske vist på potteplanterne i vindueskarmen, men der har heldigvis været plads til eksempler på blomster, der er vokset ned fra vindueskarmen helt ned på gulvet, som Anna Sybergs interiør med en kæmpestor krysantemum, som næppe nogen vindueskarm kunne rumme. Her kan man lægge mærke til, at flere af blomsterhovederne har drejet sig hen mod lyset - den ledsagende tekst minder os om de undersøgelser af planters bevægelsesmønstre, der foregik i 1800-tallet - kunne det skyldes en form for bevidsthed, overvejede man dengang. Et endnu mere omfattende eksempel er P.S.Krøyers meget kendte Hirschsprungske familiebillede. 
Hele familien er rykket ud af stuen og ud på terrassen, men stuen er lige bagved, og man kan (vist) endda se, at døren står åben, medens balustraden klart viser afgrænsningen til naturen, hvor man kan se træerne i baggrunden udenfor terrassen belyst af sen eftermiddagssol. På terrassen er der så dejlige planter - igen så store, at de passer fint på terrassen, men en vindueskarm ville ikke være tilstrækkelig. Man kan se datteren i gang med et strikketøj, og hendes mor hækler, mens en af sønnerne læser avis og hans far, Heinrich Hirschsprung, står med en skitseblok. Planter og træer skaber alt i alt en fin baggrund for familien - og mere end det: maleriet kan måske ses som en slags dobbeltportræt af familien og familiens plantesamling, som det foreslås i bogen. Medens planterne spiller så stor en rolle i Krøyers maleri, optræder de på andre af udstillingens malerier i beskedne biroller i vindueskarmen - det kan tit være pelargonie eller aloe vera. Og hermed kan vi nå frem til andre aspekter af forskningsprojektet, for netop disse to har haft meget stor betydning som meget andet end stuepynt: først aloe vera, som vi ser i Rørbyes maleri med udsigt over havnen : den bruges nu verden over som fødevare, som komponent i drikkevarer og i kosmetik (undertegnede har f.eks. set opskrift på hummus med aloe vera), og forfatteren til kapitlet om denne plante peger på dens betydning i den omfattende såkaldte trekantshandel og vurderer denne ene plantes værdi i den periode til omkring 26 milliarder dollars (hvordan mon den beregning er foretaget?) og overvejer samtidigt, hvor stor en del af den økonomiske gevinst, der mon er kommet tilbage til de vestafrikanske samfund, hvor planten stammer fra. Så, ja, netop her ses ’ krydsfeltet af adfærd og relationer, der ligger i hjertet af forskningsprojektet ’skjulte plantehistorier’, som forfatteren til kapitlet om pelargonier skriver. I pelargonieslægten finder man ikke færre end 286 arter - 90% af dem findes i den sydafrikanske Cape-provins. Der findes et væld af forskellige arter, fordi pelargonier kan krydsbestøve hinanden på kryds og tværs - med mange forskellige farver og dufte - og så er den taknemmelig at formere fra stiklinger. Alt det kan hurtigt give grå hår i hovedet på eksperter i systematisk botanik! Men kapitlets forfatter, der selv er fra Cape-provinsen, kalder denne omskiftelige natur hos planten ’ forfriskende ’. Undertegnede er allerede på vej ned til den lokale blomsterhandel! Bogen har en usædvanlig og for anvendeligheden meget værdifuld egenskab: den kan ligge åben på opslag - ligegyldigt hvor i bogen, man vil læse i den. Det er forbløffende sjældent at opleve - og læg mærke til, at det her kan lade sig gøre at se et maleri, der strækker sig over begge siderne i et opslag uden at man mister noget som helst. Det skal prøves, anbefaler undertegnede. Denne indbindingstype kaldes ’japansk indbinding’. Må den brede sig! Bogen på 200 sider er udgivet på Aarhus Universitets Forlag 3. september 2025. Udstilling, forskning og bog er støttet af en lang række fonde. ______________________________ Begge billeder er pressebilleder fra udstillingen: Kredits: Martin Røerbye, udsigt fra kunstnerens vindue, 1823-27, SMK P.S. Krøyer, Det Hirschsprungske familiebillede1881, Den Hirschsprungske Samling Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
