Ingen slipper gennem tilværelsen uden perioder med søvnforstyrrelser. Sådan lyder overskriften til et af bogens kapitler.
Birgitte Kornum har en ph.d.grad i neurovidenskab og leder en forskergruppe i netop søvn ved Københavns Universitet.
Hun har holdt foredrag om søvn mange forskellige steder - og har været specielt glad for alle de spørgsmål, der bliver stillet ved den slags lejligheder. Nærværende bog består af 132 spørgsmål - og lige så mange svar - nogle af dem ret korte, måske en halv side, andre flere sider. Hvis en læser lige akkurat har en speciel interesse eller problem, er det nemt i indholdsfortegnelsen at se, om ikke ens eget spørgsmål figurerer der. F.eks. ”Hvordan finder hjernen på indholdet i en drøm?” eller ”Hvordan overvinder jeg lettest jetlag?” eller ”Husker vi bedre, hvis vi sover godt?”
Man kan til en start overveje, hvorfor vi skal bruge omkring en tredjedel af hvert døgn på at sove? Vores hjerne består af op mod 100 milliarder nerveceller forbundet i et gigantisk og komplekst netværk, som skal håndtere alt det, som vi oplever i løbet af de vågne timer. Det kræver fred og ro. Hjerneforskeren kan jo ikke tale med en sovende person for at få noget at vide om, hvad der foregår under søvnen, men der er naturligvis en række målemetoder at betjene sig af, og dem redegør Kornum for i løbet af svarene på bogens spørgsmål.
En søvncyklus, Birgitte Rahbek Kornum, Sover du?
Det er fascinerende at læse om, hvordan det foregår, når nattens søvn indfinder sig. Meget tidligt i bogen introduceres de fire til syv søvncykler, som en hel nattesøvn består i. Hver cyklus består af en række trin, der leder dybere og dybere ned i søvnen - og derpå op igen for så at slutte med den såkaldte REM-søvn. En fuld cyklus varer typisk for en voksen mellem 70 og 110 minutter - og når en sådan cyklus er gennemløbet, ja, så vågner man måske ganske kort - og vender sig i sengen - og sover videre. Udover REM-søvnen er der tre stadier N1, N2 og N3, hvor N3 er den dybe søvn. ’N' står i fagsproget for ”Non-REM” (ikke voldsomt opfindsomt, mener nærværende anmelder - men det kan bogens forfatter jo ikke gøre for). Forfatteren understreger, at alle fire søvnstadier har hver deres funktion og er lige vigtige, og det fremgår, at den helt dybe søvn undertiden springes over, og at man ikke går direkte fra N3 til REM-søvnen, men kun via N2. I øvrigt drømmer man ikke kun i REM-ssøvnen, elvom det er under den, man har disse hastige øjenbevægelser, der har givet den sit navn: Rapid Eye Movement. Er denne REM-søvn den vigtigste - eller er det måske den helt dybe N3-søvn? Nej, ingen af delene er rigtigt - alle fire elementer i en søvncyklus har sine egne opgaver (hvad de hver især går ud på forklares omhyggeligt), og de er lige betydningsfulde for os under søvnen.
God søvn er lig med uafbrudt søvn! Nej, det er en af de myter, som aflives her i bogen - det er faktisk kun børn, der kan sove en hel nat igennem. Hun går så vidt som at skrive, at når søvnforskere taler om ’god sammenhængende søvn’, mener de søvn med ’små opvågninger’. Hvis hun selv skulle give en rettesnor, kunne den være, at man ikke skal vågne mere end syv gange natten igennem - og så citerer hun lige Marilyn Monroe sådan her: ” Hvem har sagt at natten skal bruges til søvn”. Desuden behøver al søvn ikke foregå om natten - f.eks. kan en solid eftermiddagslur lægges sammen med en lidt for kort nattesøvn - og resultatet er en passende søvnmængde på døgnbasis.
Der findes mennesker, der går til lægen og forklarer, at de aldrig sover - sådan oplever de det selv. Men når de får gennemgået en såkaldt søvnundersøgelse, viser det sig, at de har et ganske normalt søvnmønster - men lider af træthed om dagen, fordi de har en oplevelse af manglende søvn.
Hvorfor bliver man i øvrigt træt? Hvorfra kommer behovet for søvn - der må være en eller anden biologisk mekanisme i hjernen, der styrer forholdet mellem vågenhed og søvn. Men hvad det præcist er, der foregår her, er et af de helt store tilbageværende gåder i søvnbiologien, skriver Kornum - som derpå hen over et par sider dykker ned i dette komplicerede biokemiske område.
Til gengæld behøves kun en halv side til spørgsmålet, om alle dyr sover. Ja, det gør de, lyder det korte svar, men naturligvis kan forfatteren ikke lade være med lige at fortælle om de urgamle blæksprutter og deres (helt bogstavelige) festfyrværkeri af farver under søvnen!
Endnu flere uløste mysterier knytter sig til signalhormonet melatonin, som fortæller kroppen, at nu er det mørkt og man bør sove - men denne signaludsendelse kan blive blokeret af andre stoffer i vores krop. Melatonin fås også i pilleform, og nogle søvneksperter anbefaler det mod søvnløshed, men der findes ikke videnskabelig basis for at det virker.
Vi har brug for ikke at ophobe alt muligt i hukommelsen - vi har brug for at kunne glemme, og det sørger søvnen for. Hvis noget er vigtigt, så må det tages frem fra ’hukommelsens hylder’ ind i mellem - ellers ender det med at blive ryddet op og smidt ud af hukommelsen. Så man må øve sig eller træne med de færdigheder eller den viden, man vil beholde. Hvis man gør det, så skal hjernen nok gemme det.
Vil du køre bil, hvis du vidste, at din alkoholpromille var 0,5? Nej, naturligvis ikke - det ville være ulovligt - og farligt. Men efter 17 timer uden søvn klarer folk sig i forskellige tests lige så dårligt som dem med en promille på 0,5. Det er værd at huske - og man skal ikke overbevise sig selv om, at lidt energidrik og en pose stærk lakrids kan holde os vågne, advarer forfatteren, og hun fortsætter med at referere forsøg i søvnlaboratorier, der blandt meget andet viser, at søvnmangel forringer de fleste menneskers evne til at tænke sig om, inden de gør noget drastisk. Tankevækkende.
Noget langt mere opmuntrende er, at det tilsyneladende ikke er en myte, at man undertiden får sine allerbedste idéer lige før man falder i søvn. Det blev testet i et søvnlaboratorium - og den var god nok: vi har en kreativ fase lige når vi går ind i N1, den første lette søvn i en cyklus.
Hjælper sex på vores søvn? Hjælper gåture på vores søvn? Svaret på begge spørgsmål er et klart ja! Når man så lige har glædet sig over de svar, kommer skuffelsen: Hjælper alkohol på vores søvn? Her er svaret et lige så klart nej! Forklaringen er forholdsvis lang, men kan forkortes til, at alkohol virker afslappende, så vi falder i en lidt unaturlig ’søvn’ eller ’døs’, som vi hurtigt vågner fra.
Sover du? er en bog om et emne, der vedrører os alle sammen. Bogen er veloplagt og engagerende skrevet, og jeg kan ikke komme i tanker om et eneste spørgsmål om søvn og drømme, som jeg ikke har læst svaret på her. Man kan snildt bruge den som opslagsbog, men jeg læste den fra en ende af - det var en god oplevelse! Bagefter vendte jeg flere gange tilbage til de figurer/grafer, der på fremragende vis understøtter teksten.
Det er en genial opbygning med besvarelsen af de 132 spørgsmål, som samlet i en slags emnegrupper udgør indholdsfortegnelsen. Der er også et dejligt stikordsregister - ualmindeligt tydeligt opsat. Tak til den grafiske tilrettelægning ved Maria Bramsen/MOMGRAFIK.
På titelbladet fremgår det, at bogen er skrevet af forfatteren i samarbejde med Mette Bender. Hun er en erfaren videnskabsjournalist, og hun har gjort et fint stykke arbejde: jeg anmeldte også for nogle år siden en tidligere bog af Birgitte Kornum - og hendes karakteristiske forfatterstemme er helt den samme i denne bog som i den tidligere. En journalist kan være en god samarbejdspartner for en forsker, der måske ikke altid helt har sans for hvad læsernes forudsætninger er.
Bogen på 272 sider er udkommet på Politikens Forlag 11.oktober 2023
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
