|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 16-03-2023 Pernille Stensgaard: Hvad jeg ved om kvinder på heste KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Felix er en ung hest, fem år gammel, og dermed klar til at få sko, sadel og seletøj på - klar til en rytter og en lang læreproces. Rytteren er bogens forfatter. Små fem år tidligere havde hun besluttet sig for at købe en hest - den endelige beslutning blev taget, da hun blev præsenteret for en 10 år gammel islandsk hvid hoppe ved navn Fura. ”Jeg vil gerne købe hende”, siger Pernille Stensgaard til sælgeren. Det var et i forvejen grundigt gennemtænkt køb. Men der skete så noget, der slet ikke var tænkt over, for tæt bag ved Fura står hendes få måneder gamle føl - og så, pludselig og uden tøven, siger Stensgaard, at hun også vil købe føllet. Man kan nærmest fysisk mærke ud af linjerne, hvordan idéen overvælder hende, så hun ikke kan lade være - selvom hendes sparsommelighed også hvisker til hende, at føllet ’de første fire år af sit liv ikke vil lave andet end at spise penge’. Bogen falder i fire afsnit, som slet ikke er knivskarpt adskilt fra hinanden, men som gradvist i nogle dele af teksten og springvist i andre fører os fra en helt ung Pernilles barndom med heste og andre hestepiger i Nærum og kortvarigt på Bornholm og næsten tre årtier frem. Nu er hun 46, journalist og kvinde med mand og store børn, og hun genfinder sin drøm om heste. Det er ikke helt let at begynde at gå til ridning på en almindelig rideskole. Og det var heller ikke sådan en rideskole, hun søgte, men hvad var det så? Hun fandt det, hun søgte, og kaldte det først simpelthen for et ’hestested’, men det bliver i den grad hendes sted - alle de følgende år. Ejeren af gården hedder Sanne, hestene er islandske, og det var her Stensgaard købte sin hest og dens føl. Hvad er det nu med kvinder og heste? Sideløbende med beretningen om egne heste og oplevelser hører vi om, hvordan hestene i løbet af kun hundrede år forsvandt som livsnødvendige store, stærke arbejdere, som fandtes i hundredvis i byerne og i tusindvis på landbrugene og blev erstattet af traktorer og biler. Adelsmænd og konger forlod også hestene - ridehestene - Christian 10 var den sidste ridende danske konge. Nu kom så for alvor skiftet, hvor det var - og er - kvinder og piger der rider. Det begyndte i de øvre og velhavende klasser, hvor fænomenet en ’ damesadel ’ gjorde projektet vanskeligt og farligt. Men særligt magtfulde kvinder ville bestemt ikke affinde sig med det. Det gjaldt i den grad Katharina den Store af Rusland, som i den sidste halvdel af det 18. århundrede selv red i herresadel med begge ben i stigbøjler. Ikke bare det - hun befalede hele sit hof at ride på den måde, fortæller forfatteren, som også har historierne om de første kvindelige konkurrenceryttere som danske Louise Hasselbalch og den amerikanske springrytter Belle Baruch, som foran de mandlige deltagere flere gange vandt The Paris Horse Show. Den amerikanske ambassade i Paris havde nægtet hende som kvinde at få licens til at deltage i internationale konkurrencer, men så fik hun licensen af franskmændene. ”Hesten er frihedens, instinkternes symbol….og vi tror eller håber, at det smitter af på os…”, skriver Stensgaard. Hendes tekst er rig på fortællinger om heste og om kvinder på heste: tilbage i den sidste halvdel af 1700-tallet var det en skandale, at dronning Caroline Mathilde, gift med Christian 7, ikke bare havde et kærlighedsforhold til hans livlæge Struensee og sammen med ham red lange ture i skovene omkring Hørsholm - men skandalen ved, at hun red i mandsklæder og overskrævs på hesten skadede hendes omdømme næsten mere end selve affæren. Der kan også være helt korte bemærkninger og henvisninger - som til Emma Gad, der i 1918 kunne skrive, at ”så godt som alle damer nu ridder overskrævs på sadlen en cavalier.” En helt særlig rolle i bogen spiller to store danske kunstnere - billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen og hendes elev Helen Schou (født Rée), også billedhugger. Anne Marie Carl-Nielsen brugte 19 år af sit liv på den monumentale rytterstatue af kong Christian 9, som står på Christiansborg Ridebane - hvordan hun vandt (og derpå udførte) opgaven med denne skulptur i anonym konkurrence med mandlige billedhuggere er en fantastisk historie at læse hos Pernille Stensgaard. Hun udfolder også fortællingen om Helen Schou, der skabte både rytterstatuen af Christian 10 i Aarhus og Den Jyske Hingst i Randers. Forfatteren sammenfletter elegant de to kunstneres arbejde med deres levende modeller med sine egne oplevelser med hestene. ” Jeg kunne godt være en hest, vi har meget tilfælles”, skriver Pernille Stensgaard og opremser en lang række egenskaber - alle karakteristiske for det man kalder flugtdyr - de fylder faktisk over en halv side, disse egenskaber. Flugtdyr er bange dyr - og for hende er en rædsel (blandt mange), at hun som journalist løber tør for stof, pludseligt stivner, ikke kan skrive mere og går i stå. Fobier fylder meget hos heste, hos hende og i bogen. Et andet sted skriver hun om, at hesten også er et flokdyr - ligesom mennesker er. Undertegnede har en gang set en hest, der hysterisk styrtede rundt, vrinskede og nærmest skreg - jamen, den er jo også alene i sin fold, forklarede mit barnebarn, en hestepige, mig og tilføjede: ’den savner sine venner’. Da vi så en kvinde komme cyklende, spurgte jeg hende, om det var hendes hest. ” Jeg ville aldrig lade en af mine heste være alene i en fold”, svarede hun fornærmet. Så jeg lærte noget den dag. Pernille Stensgaard skriver i denne bog ligesom hun rider: med roligt overblik, sans for udvikling og omhu med detaljer. Denne læser ved nu meget mere om kvinder på heste - og om Pernille Stensgaard. Jeg har lidt overvejet, hvorfor der slet ingen billeder er i bogen, men jeg savnede dem ikke. Hvis nogen nu skulle have lyst til at se billeder af de dejlige islandske heste, så har samme forfatter for ca 12 år siden skrevet bogen Den fantastiske fortælling om islænderen i Danmark - og der er mange billeder udover en grundig tekst om hestene og deres islandske baggrund. Forfatteren Pernille Stensgaard er journalist ved Weekendavisen. Bogen, 190 sider, er udgivet af Gyldendal med et omslagsmotiv ’Holiday’ af Mamma Andersson - det er stillet til rådighed af kunstneren. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
