|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 29-01-2023 Trap Færøerne – et bind i værket Trap Danmark KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Den danske vejingeniør ville nu sprænge stenen med dynamit, men vejarbejderne, som var lokale, forklarede ham, at det var en dårlig idé, for stenen var befolket med overnaturlige væsener, som burde være i fred - ellers kunne de hævne sig. Ingeniøren var ikke overtroisk og beordrede stenen sprængt væk - og det prøvede de da også, men den ene gang efter den anden gik lunten ud, så de måtte begynde forfra - og til sidst opgav ingeniøren - og lagde vejen udenom stenen, som ligger der endnu. Stenen har endda et navn - den hedder ’Vættestenen’. Denne fortælling er bare en blandt rigtigt mange i bogen. Denne her endte fredeligt, fordi stenen fik lov at blive liggende, men der er andre eksempler, som endte grumt, når mennesker ikke respekterede de overnaturlige kræfter, der her var knyttet til et klippestykke, men også kunne bo i f.eks. en sæl. Men lad os gå tilbage til begyndelsen for omkring 60 millioner år siden, hvor Nordatlanten, som vi kender den i dag, blev dannet. Kontinentalpladerne begyndte at bevæge sig fra hinanden og åbnede sig op med voldsomme vulkanudbrud, som udsendte lava, der lagde sig i et kilometertykt lag af basalt, som i efterfølgende istider blev brudt op på kryds og tværs i øer, holme og klippeskær. Denne geologiske aktivitet efterlod Færøerne øst for spredningszonen. Det afsnit i bogen, der forklarer denne stærke geologiske aktivitet indledes med et billede hen over et dobbelt opslag af en lodret - helt lodret - 142 meter høj klippevæg - som på den helt plane top er dækket af et herligt græstæppe. Billedet er vidunderligt smukt - undertegnede kunne næsten ikke løsrive sig fra det. Men hvorfor mon klippen kaldes ’Slaveklippen’? jo, forklarer billedteksten, navnet stammer fra vikingetiden, hvor ulydige slaver angiveligt blev skubbet ud over kanten. Når vi nu er fremme ved nutiden, så er det en kendsgerning, at de 18 øer i Nordatlanten er varmere end noget andet sted på jorden på samme breddegrad - det gælder ikke bare på de nordlige breddegrader, men også syd for ækvator. Det får vi naturligvis en forklaring på, som både inddrager Golfstrømmen og andre havstrømme, samt atmosfæriske luftstrømme og fronter. De store landpattedyr kom først til Færøerne sammen med mennesker, som medbragte både husdyr - og små dyr som mus og rotter. De allerførste spor af mennesker kendes først fra perioden 300 -500 e.Kr. derpå gik det slag i slag med allerførst irske munke, så vikinger og derpå kristendommens indførelse lige omkring år 1000 - og i 1035 blev Færøerne et norsk skatteområde, og det var dermed norsk lov, der gjaldt for de mellem to og tre tusinde mennesker. I 1814 efter Englandskrigene beholdt Danmark overherredømmet over Færøerne, men allerede i slutningen af 1800-tallet, kom spørgsmålet om forholdet til Danmark til at spille større og større rolle, indtil loven om hjemmestyre blev vedtaget i 1948 - her var et vigtigt element, at færøsk blev anerkendt som hovedsprog. Hjemmestyreloven var uændret gældende frem til 2005, hvor der blev indgået forskellige nyordninger. Hele det område er grundigt behandlet i et omfattende tema: Færøernes styre og forfatning. I et andet kapitel behandles også de meget vigtige spørgsmål om Færøernes stilling som en del af Arktis - her spiller det også en rolle, at landet har handelsmæssigt vigtige forhold at navigere i til både USA, Rusland og Kina. Færøerne er et selvstændigt stift med Havnar Kirkja i Torshavn som domkirke. Blandt de mange andre kirker i landet (stiftet) er den i bygden Vágur - og om den fortælles en smuk historie: en norsk kvinde, hvis mand var omkommet til søs lod træ til en hel kirke hugge til og gøre i alle henseender klar til at sætte op. Den fik hun anbragt på en tømmerflåde, som blev sat ud på havet, så den kunne drive hen et sted, hvor der var brug for den. Det sted blev Vágur, hvor man netop med tak tog mod denne gave fra havet, som blev den første kirke på stedet. Der har siden været flere kirker der - alt i alt fem - og i Vágur Kirkja blev i 1538 den første lutherske prædiken holdt. Der er tradition for at opdele de nordiske sprog i østnordisk (dansk og svensk) og vestnordisk (norsk, islandsk og færøsk), men faktisk, skriver forfatteren til kapitlet om sprog og dialekter, indtager færøsk en mellemposition mellem vest-og østnordisk. Det færøske arbejdsmarked er ekstremt fleksibelt - godt hjulpet af en meget effektiv infrastruktur: med et fint net af både veje, broer og tunneller, sådan at størstedelen af befolkningen hurtigt kan komme frem med bil eller bus næsten overalt - vel at mærke uden brug af færge. Migration spiller en stor rolle - det har den gjort traditionelt, hvor de der udvandrede fra Færøerne i dårlige tider, typisk kom tilbage igen, når der var bedre muligheder. Men i 1950’erne og 1960’erne var det ved at gå helt galt med en årlig nettoudvandring på ca. 250 personer. Efter en mindre forbedring i de følgende to årtier var det i perioden 1989-95 helt katastrofalt med virksomheder, der gik konkurs, og mange måtte gå fra hus og hjem, mens arbejdsløsheden, der hidtil havde været ganske lille, pludselig steg til over 20% og udvandringen accelererede til i alt 7.250 personer i denne korte periode på lidt over fem år. Det ville svare til, at der fra Danmark i denne periode udvandrede 750.000 mennesker. Siden midten af 2010’erne er en del af de tidligere udvandrede vandret tilbage igen - og udgør langt den største del af indvandrerne i landet. Noget, der kendetegner TRAP Danmark serien, er de små og store temaer, der går i dybden. I kapitlet om samfund og erhverv er der hele tre store temaer med den karakteristiske svagt nougatfarvede baggrund: der er fiskerierhvervet, lakseopdrættet og landbruget - et lille men betydningsfuldt erhverv (som det kaldes i overskriften). Fåreholdet er så vidt jeg kan se det vigtigste - med får af alle farver: hvide, sorte, grå, brune eller brogede. Alle får slagtes på ejendommen - og kun lidt af kødet spises friskt, men hænges i kortere eller længere tid til vindtørring i et specielt tørrehus. Fiskeri har igennem århundreder været af afgørende betydning for færingerne, men i 1970’erne blev de internationale regler om fiskerizoner ændret, så færøske fiskere ganske vist nu havde adgang til egne fiskeressourcer i et område på ca 300.000 km2, men til gengæld fik begrænset deres adgang til fjernere havområder. Det er så lidt af en jungle med alle de indbyrdes aftaler og byttehandler med kvoter, kan man læse sig til her. Lakseopdrættet er til gengæld en kæmpeeksportsucces, der kun har ca. 50 år på bagen - det er fascinerende læsning. Færøerne er enestående smukt som det ses ud af bogens mange fotos og helt unikt som land med sine mange øer og holme - det kan man studere grundigt på det kort i målforholdet 1:100.000, som følger med bogen. Det er et helt nyt kort - tegnet i superkvalitet og meget detaljeret, hvor på havet selv de mindste holme og skær er med. Hvor det er praktisk/relevant er der tilføjet dansk tekst - i signaturforklaringen er det f.eks. praktisk at kunne se, at ’hagagøta’ er en ’sti’. Bindet rummer så meget viden, at der er til mange timers fordybelse, men det er ikke det eneste, der gør bogen værdifuld - det er viden præsenteret på en sådan måde, at læsningen er en nydelse. Hele vejen igennem er der inddraget sagn, eventyr og gode historier. Det er altid gjort, så det er relevant - og også underholdende, ja det er! Så er der billederne - de er simpelthen i særklasse. Som altid har der været en lang række specialister, der har stået for hvert sit afsnit - det er tydeligt, hvem der har skrevet hvilke dele - og der er en alfabetisk oversigt over dem alle sammen med en ganske kort præsentation af forfatterne. Det redaktionelle arbejde og den grafiske tilrettelæggelse, der har fået det hele til at hænge sammen, er imponerende. Der er naturligvis stikordsregister til både person- og stednavne. Trap Færøerne på 330 sider er bind 35 i værket Trap Danmark og er støttet af en lang række fonde Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
