|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 23-06-2021 Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund: Over alle grænser KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
over planter, kunst og guld til dyr og mennesker, og den aktuelle bog fortæller om det hele. Bogen kan købes via sax.com - foto af forsiden fra saxo.com Næsten alle historierne baseres på interview med toldere og politifolk. Det ligger i sagens natur, at der er stor forskel på fortælleglæden og-evnen hos de medvirkende – værd at nævne er havnetolder Jytte Aalling, som ved ansættelsessamtalen i midten af 1980’erne blev spurgt, om hun var bange for at færdes på en havnekaj om natten, ’næh’, svarede hun og blev straks ansat. Det som hun opfatter som den helt store charme ved sit job er, at man aldrig på forhånd aner, hvad man kommer til at lave, når man møder ind på vagt. Men, forklarede hun, man skulle bevise, at man kunne det samme som mændene – og der kunne man så møde hårde nysere – og det både blandt kolleger og blandt andre ansatte på havnen. Et problem i starten var så også påklædningen. Uniform er en pligt, når en tolder kommer ombord på et skib for at kontrollere lasten – og en sådan blev specialsyet til Jytte Aalling, som måtte kassere det første par bukser, fordi de var for stramme. ”Det er jo arbejdstøj, vi skulle ikke være chikke! ”, lød hendes klage. De første mange år var det specielt cigaretter, tolderne havde i kikkerten, men i slutfirserne kom nye varer på banen. Jytte Aalling var den første i havnepatruljen, der fandt narkotika - det var i form af en lille pakke amfetamin under en bilmåtte. Blandt de rigtigt gode historier figurer de, der har hunden som hovedperson. Vi får kendskab til, hvad der gør netop en hund til en genial opsporer af navnlig narkotika: Der er mange ting ved sådan en hund, der skal være i orden – både med hensyn til fysik og temperament, men det allervigtigste at forstå er, at medens mange mennesker (inklusive toldere og betjente) kan have forudfattede meninger og idéer om både personer og gode skjulesteder for narkopakker, så er en hund aldeles blottet for fordomme: den går den lige vej efter færten. ’ Den ukendte mand’ - ham støder enhver tolder eller politimand jævnligt på, når en tiltalt i retssalen skal forklare, hvorfra han har fået det nu beslaglagte parti narkotika. Forfatterne fortæller om en udenlandsk mand, som i Københavns byret til sit forsvar berettede om, at han i sit hjemland var blevet kontaktet af en mand, han ikke kendte, som af en eller anden grund gerne ville have ham til at transportere et par poser med noget uskyldigt pulver til København. Hvorfor vidste han ikke, men udover betalte flybilletter og ophold modtog han et beløb som tak for ulejligheden, hedder det i en af historierne i bogen, hvor tiltalte var heldig, at det var i Danmark, han modtog sin fængselsstraf – i flere østasiatiske lande er der dødsstraf for narkotikasmugling. Udover historierne fortalt af danske toldere, er der også cases fra Amerika, hvor der tilsyneladende smugles skydevåben fra USA ind i Mexico – samtidig med, at der smugles narkotika den modsatte vej. En detalje her: der cirkulerer så rigelige mængder ulovlige våben i Latinamerika og Caribien, at disse er med til at holde priserne på de lovlige våben nede, kan man læse i et af bogens mange fakta afsnit med hvid skrift på grøn baggrund. I et andet tilsvarende afsnit kan man læse om, hvordan internationale aftaler forsøger at beskytte truede dyr og planter. Luk nu øjnene et øjeblik, før De læser næste sætning, og kom med et bud på, hvilket dyr i verden, der er det mest udryddelsestruede på grund af smugling. Her kommer svaret: Pangolinen. Dette dyr, som lever af insekter, er dækket af brunlige skæl – kræet er afbildet henover en dobbeltside i bogen. Og det er netop skællene, der er dyrets skæbne, for den idé er opstået, at disse skæl kan bruges medicinsk – i forbindelse med forbløffende mange sygdomme. Det har dog intet på sig, siger sagkundskaben. Desuden smager den efter sigende godt– i hvert fald er det en dyr delikatesse på kinesiske menukort. Der er mange dystre historier i kapitlerne om menneskesmugling – og vi får bl.a. en forklaring, eller i hvert fald en delvis forklaring på, hvorfor så mange migranter søger mod netop England fremfor mod et af landene på den anden side af kanalen. Forsøg, som tit er endt med døden. Så lad mig slutte med en af bogens (forholdsvis få) muntre historier: vi skal tilbage til 1914, hvor de dansk/tyske grænseovergange blev lukket ved krigsudbruddet. I danske Villebøl boede en landmand, som havde heste gående på en mark lige syd for grænsen. Grænsegendarmerne forbød ham at hente dyrene, fordi der var lukket for ind-og udførsel, men han fik lov at krydse grænsen for at se til hestene. Da han skulle hjem igen, glemte han at lukke leddet – og et par timer senere var de alle sammen galoperet hjem igen til Villebøl. Bogen er bedst, der hvor forfatterne giver sig tid til at fordybe sig i en historie. Den fordybelse er der mest af i sidste halvdel af bogen, medens første halvdel er så fuld af stof, at en del ligesom drukner i mængden. Jeg vil egentlig anbefale at se i den glimrende indholdsfortegnelse forrest og slå ned på de emner, der ser mest interessante ud. De forskellige afsnit kan let læses uafhængigt af hinanden. Maija Hejgaard har stået for den vellykkede grafiske tilrettelæggelse – og kvaliteten er høj i billederne, som farvemættede er ført helt ud til kanten af siderne. Bogen 295 sider er indbundet og udgivet af Kriminalforlaget, som er et forlag i Frydenlundgruppen. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |
