|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 12-02-2021 Tom Hermansen: Hvor folk færdes KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Spændvidden i de 50 værker er enorm – fra Lundstrøms monumentale mosaikker i Frederiksberg Svømmehal tilstreetart kunstneren HuskMitNavns muntre tegneserieinspirerede akrylmalerier på Høng Gymnasiums hvide vægge. Eller for nu at blive ved mosaikker, så møder vi dirtyrealism i Erik A. Frandsens kæmpemosaik (uden titel og med forlæg i et fotosnapshot) i Videnskabernes Selskabs mødesal i deres bygningpå H.C. Andersens Boulevard i København. Medens vi finder inspiration fra middelalderens mosaikudsmykninger i Else Alfelts raffinerede, abstrakte mosaik ’Kloder i gyldent rum’ på Th. Langs HF &VUC i Silkeborg. Fascinerende nok er begge mosaikker udført i præcist samme materiale: tusinder og atter tusinder stifter i venetiansk ’smalto’ – men der er verdener til forskel på dem. Forfatteren Tom Hermansen indleder de 50 fortællinger om udsmykninger af steder i et meget informationstæt kapitel med titlen ”I stedets ånd”. Her gør han det klart, hvor stor forskel der er på det, man kan kalde ’staffelikunst’ på den ene side og på den anden side stedsspecifikke udsmykninger. Sidstnævnte værker er ikke kun afhængige af egne kvaliteter, men også i den grad af det sted, de placeres. Det betyder ikke voldsomt meget, hvis stedet er udendørs f.eks. en park, men er helt afgørende, hvis de skal anbringes i eller på en bygning. Ny Carlsbergfondets stifter brygger Carl Jacobsen sagde ved indvielsen af en tilbygning til Glyptoteket i 1906, at ” [Kunst skal] anbringes, hvor Folk færdes og daglig har den for Øje”. Det er ikke muligt, når det gælder malerier ophængt i private hjem. Hvem er så interessenterne her? Der er ’bestilleren’ af et værk, der er Ny Carlsbergfondet, som financierer foretagendet, der er (typisk) en arkitekt og så naturligvis kunstneren. Samarbejdet mellem disse kan læseren følge gennem alle bogens 50 værker – og der er jo ikke altid kun en enkelt kunstner – eller arkitekt for den sags skyld. Eksemplet over dem alle her i bogen er Det Kongelige Teaters nye scene kaldet Stærekassen – et kæmpeprojekt, der affødte en kæmpedebat i aviserne, som bl.a. udmundede i en demonstration, hvor omkring 20.000 mennesker 1. april 1928 gik i fakkeltog fra Christiansborg til Kongens Nytorv. Arkitekten var Holger Jacobsen, som udstak retningslinjerne for de forskellige dele af byggeriet, der skulle udsmykkes – og hvad motiverne skulle være. Der blev nedsat et udvalg med arkitekten, repræsentanter fra fondet, samt teaterchefen og en departementschef. Der foreligger referater fra udvalgets møder, hvor man kan læse sig til, at kunstnere røg ind og ud, blev syge, blev uvenner etc. Det kan ikke have været sjovt for nogen af de involverede, men det er (må jeg indrømme) sjovt at læse om. Til gengæld er det sørgeligt, at Tom Hermansen slet og ret konkluderer ” Stærekassen var en fiasko”. Denne vurdering er nærværende anmelder ikke enig i. Gennemgangen af de 50 udsmykninger er ikke kronologisk, men tematisk efter deres placering under overskrifter som f.eks. ’Sport’, ’Uddannelse ’ eller’Kunst i Byrummet’. Ikke desto mindre sidder jeg efter endt læsning med en god fornemmelse af, hvad der i de forløbne cirka 100 år er foregået på den danske kunstscene – med glimt også til resten af Europa. Forfatteren lader sig ikke spærre inde af en skabelon – hvert værk beskrives ganske vist med de samme elementer omkring det ydre forløb, men længderne af de enkelte kapitler varierer efter behov. Hermansen lægger meget tydeligt vægt på hver gang at medtage netop de detaljer, som er væsentlige for at forstå både kunstværket som sådan og for at forstå processen omkring dets tilblivelse – og nogle gange det modsatte, hvis værker får skader eller går helt tabt, når en bygning ændrer anvendelse eller rives ned. Det skete f.eks. da Julemærkesanatoriet Kolding Fjord blev afhændet i 1959, kun tre år efter, at fondet havde betalt for et stort oliemaleri til stedet. Maleriet blev pillet ned, overdraget til et andet sanatorium, men forsvandt, da sanatorium nr. 2 blev ombygget til boliger. Så kan man til gengæld glæde sig over, at tuberkulosen nu kun i meget begrænset omfang findes her i landet. Desuden viser han i tilsvarende forbindelse, hvordan smagen i kunst kan skifte: Hans Scherfig malede to store jungle- og savannebilleder med oliefarve direkte på væggene i Carlsberg Bryggeriernes Børnedaghjem i 1948-49. Dejlige malerier, som var lige ved at gå tabt under en ufølsom ombygning – nu er Hans Scherfigs billeder langt mere værdsatte med bl.a. en højtprofileret udstilling i 2020 på Nivaagaard, og de nævnte malerier, som blev reddet i sidste øjeblik, befinder sig nu på Københavns Universitet (desværre ikke i komplet stand). Nogle gange kan vejen fra idé til færdig udsmykning være lang – og undertiden endda medføre uventede ekstragevinster. Hør her om, hvordan det gik, da Ny Carlsbergfondets bestyrelse 5. juni 1949 sammen med lykønskninger ved Grundlovens 100-årsdag tilbød en udsmykning af Folketingets sal: der blev sagt ja tak til tilbuddet. Udsmykningen skulle bestå i to billedtæpper vævet af Gerda Henning efter skitser af Olaf Rude. Der eksisterede allerede fra hans hånd udkast til billederne, og et overslag over udgifterne blev sendt til fondet. Så vidt så godt, men derpå gik der et år, fordi Rude var syg, men i efteråret 1950 genoptog han arbejdet med at skalere skitserne op til det ønskede format, skrev han til fondet – og tilføjede, at Gerda Henning nu kunne begynde at væve. Men, skrev han, det ville være nødvendigt, at han fulgte dette arbejde tæt. Dette sidste ønskede Henning ikke – og hun bad derfor fondet genoverveje samarbejdet mellem de to kunstnere. Det lignede et aflyst projekt. Både hos gavegiver og – modtager samt hos kunstnerne var der naturligvis skuffelse, og et kompromis blev indgået: Olaf Rude skulle på basis af sine skitser fuldføre værket som vægmalerier til folketingssalen,og Gerda Henning skulle til gengæld få til opgave at væve en stor gobelin til et andet sted på Christiansborg i samarbejde med en anden billedkunstner, hvor Henning denne gang skulle tages med på råd, pointerede fondet – ”en lykkelig Løsning”, svarede Folketingets formand. Et møde mellem Henning, hendes nye samarbejdspartner, fondets bestyrelse og repræsentanter for Folketinget blev afholdt – alt tegnede fint. Men på vej hjem fra mødet faldt Gerda Henning, og efter et længere sygeleje døde hun. Den aftalte, store gobelin med ”Høsten” som motiv blev så vævet af hendes elev Barbro Nilsson og var færdig i 1958. Olaf Rudes to vægmalerier blev afsløret 31 maj 1954 – motivet på hver af dem var et mægtigt egetræ, der strækker grenene udover græs, kampesten og græssende kreaturer, medens en regnbyge trækker op i baggrunden. Forfatteren Tom Hermansen er magister i kunsthistorie og forskningskonsulent i Ny Carlsbergfondet. Han har haft mulighed for at benytte et væld af ikke tidligere anvendt materiale fra fondets arkiver. Men han anvender derudover mange andre, vidt forskellige kilder – det hele omhyggeligt dokumenteret i ualmindeligt brugervenlige noter. Der er nok at glæde sig over i denne dejlige bog, hvor hver sætning både er tætpakket med information og samtidig let og levende skrevet. Nyoptagelserne til bogen skyldes fotografen Anders Sune Berg. Der har tydeligt været et fint samarbejde mellem holdet på forlaget, Strandberg Publishing, for hvert eneste af de 50 værker har en fin lay-out, som præcist lader tekster og billeder støtte hinanden. Fondets forkvinde Christine Buhl Andersen takker i forordet netop for dette samarbejde. Desuden forklarer hun, at de 50 værker er valgt ud fra ønsket om at vise så mange facetter som muligt af netop stedsspecifikke udsmykninger – med spredning indenfor medium, geografi og tid. På den måde er bogen også tænkt som et bidrag til kvalificering af diskussioner om kunst i det offentlige rum, tilføjer hun – og nævner, at når kun ti ud af de 50 værker er skabt af kvinder, så afspejles her den skævhed, der på dette punkt har præget dansk kunst. En skævhed, der nu er under afvikling, skriver hun. Bogen må siges at udkomme med fantastisk timing netop nu, hvor vi alle sammen rejser langt mere rundt i Danmark end i resten af Verden. Måske er bogen lidt for tung til at tage med sig, men der er sandelig god inspiration til ture rundt i alle dele af landet. Bogen er på 384 fornemt illustrerede sider og udgivet af Strandberg Publishing i samarbejde med Ny Carlsberg Fondet. Foto af forsiden fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
