det har han tidligere vist i sine bøger om ”Stille København” og ”Stille Odense”. Men denne gang er bogen mere end de lovede stille steder – dem får vi bestemt også, og dem kommer jeg tilbage til om lidt. Men bogen er samtidig Peter Olesens selvbiografi – ganske vist i korte træk, men alligevel en nøgle til at lære ham at kende.
Bogen er efter indledningen delt op i afsnittene: Barndommen, Voksenlivet, Begyndende alderdom og Udenlands – det sidste afsnit er langt det korteste, så vi kommer først og fremmest Danmark rundt – begyndende med Olesens barndom i Holbæk. Dragerup Skov lige øst for Holbæk var et af yndlingsstederne, når det gjaldt om at udforske verden, og ”Mobilen var heldigvis ikke opfundet, så vi ikke altid kunne opsøges hvor som helst eller hele tiden skulle melde tilbage om, hvor vi var”. Han havde et specielt favoritsted i skoven, med en kæmpe flad sten – et sted, som han lidt sørgmodigt fortæller, at han som voksen har ledt efter, men uden held. Men da Peter Olesen var 15 år, døde hans far kun 41 år pludselig af en blodprop. I perioden derefter var stilheden pludselig knugende for drengen, og det var i den periode, han begyndte at komme i kirken, og siden dengang har han sat pris på roen i kirkerummet. Han har skrevet om et væld af danske store og mindre byer og altid stoppet op ved og besøgt kirken. En vigtig del af en bys identitet, skriver han.
Efter studentereksamen blev Olesen indkaldt til civilforsvaret og efter et stykke tid sendt til Bornholm, hvor han nærmest slog rødder. Og hvor barndommens steder har efterladt en overvældende fornemmelse af skov, marker og strands lyksaligheder, så er Bornholm mere præcist oplevet og beskrevet – faktisk kan man tage en lille ferie på Bornholm og følge i forfatterens fodspor som efter en god og personligt guidebog: man kan f.eks. følge ham rundt om Hammerknuden – den tur tager et par dejlige timer. Eller man kan blive vejledt til at finde billedhuggeren Ole Christensens skulpturpark –hele syv tønder land på Nordbornholm: kæmpestor og ’helt fantastisk’, skriver Peter Olesen. Men tro mig – han har besøgt og beskriver mange andre fine steder på Bornholm, inden han lidt senere i livet, som han selv skriver, som nybagt journalistelev havnede på Fyn. Her roses de mange dejlige strande, men en af de allerbedste ture er Fynshoved rundt med forrygende udsigter – og man forstår ham i den grad, når man ser billederne.
Naturligvis kender Peter Olesen også Jylland – og han kommer i sin fortælling på en lynhurtig tur langs hele Vesterhavet – og ved Agger Tange oplever han lyden af mange fugle på træk – det er ikke larm, men ’fine stilhedslyde’, skriver han og opfinder dermed et raffineret nyt ord, som nærværende anmelder straks har inddraget i egen sprogbrug. Lidt senere gælder det Vadehavet, marsken med højt til himlen og de store fåreflokke.
”Det helt store løft i mit liv”, kalder Peter Olesen det, da han fik mulighed for i 1992 at købe sit eget sommerhus ved Vejby Strand – haven her er ’vild, men styret’ og han har skrevet en hel bog (Min vilde eventyrhave) om den (og den kan fås endnu, skriver han hjælpsomt). Og det er en vidunderlig have, for han forstår at virkeliggøre sine teorier om styret vildskab – det fortæller billederne i klarsprog. Og nu vi er ved klar tale: hvor Peter Olesen dog afskyr alle de motoriserede haveredskaber, der forstyrrer freden og stilheden!
Billederne i bogen fortjener stor opmærksomhed – de er pragtfulde og taget af forfatterens faste fotograf Henrik Bjerregrav. Billederne står farvemættede og knivskarpe på det lækre blanke papir og der veksles mellem helsides fotos af hele landskaber, der når ud til papirets kant – mange gange henover et dobbelt opslag - og så mindre illustrationer af detaljer, som er lagt ind på siden. Ja, det skal ikke glemmes, hvor vigtig den grafiske tilrettelæggelse er – den står Henriette Wiberg Danielsen for. Det allervigtigste er nok, at billederne og teksten hænger så godt sammen – hver gang. En eneste ting kunne jeg ønske mig anderledes: motivet er på hvert billede angivet med hvid skrift inde i selve fotoet. Det går fint, når baggrunden er en sort skovbund, men ikke når det er en sandstrand – og flere steder måtte jeg simpelthen opgive at se, hvad der stod. Det er rigtigt ærgerligt, og selvom jeg kan se den æstetiske fordel ved denne fremgangsmåde som alternativ til at skrive teksten nedenunder billedet eller på foregående/følgende side, så må det da prioriteres, at man kan læse teksten. Desuden er det lidt synd for fotografiet at skrive på det. Dette problem har jeg desværre mødt mange gange i bøger med dejlige billeder – bestemt ikke kun her, og det er kun en lille indvending i forhold til alt det positive.
Bogen vil være til stor glæde for mange, der elsker ro og stilhed omkring sig, og som gerne netop i de vanskelige coronatider vil opsøge de fine steder her i landet, som Peter Olesen er alletiders vejleder til.
Bogen på 184 sider er udgivet af forlaget Frydenlund.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
