![]() |
![]() |
RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
Sendt første gang den: 05-01-2019 21 nye helbredende dage KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
– og sammen med meget andet af betydning for vores sundhed handler det om, hvad vi spiser. Det i sig selv er velkendt, men hvordan skal man så spise for at forbedre sin sundhedstilstand og dermed øge sin livskvalitet? Jerk W. Langer og Louise Bruun giver i deres nyeste bog en lang række opskrifter, der tilsammen vil kunne fjerne skaderne fra dårlige kostvaner. Men opskrifterne er ikke det hele – læseren skal også forstå, hvorfor nogle fødevarer er gavnlige og andre ikke. Allerede i bogens titel bruges udtrykket antiinflammatorisk kost – og inflammation er ikke et simpelt begreb, men forfatterne forklarer selv, at de helt præcist bruger udtrykket ’kronisk inflammation som samlebegreb for den irritation og det slid, som kroppen udsættes for gennem længere tid, når den vedvarende belastes af vores måde at spise og leve på…’. En sådan kronisk inflammation vil langsomt, men sikkert ødelægge kroppen. Den gode nyhed er så, at antiinflammatorisk kost kan rette op på det hele, konkluderer forfatterne i nogle grundige, indledende kapitler. Og så kommer opskrifterne – designet til i løbet af 21 dages måltider at nedbringe denne kroniske tilstand. Ikke en slankekur, understreges det, men Langer og Bruun gør nu opmærksom på, at de fleste vil tabe sig ved at følge kostplanen. Opskrifterne dækker for hver dag de tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Der er stor variation i opskrifterne – lige fra en helt nem ret med krydret kyllingebryst og broccoli til en marokkansk lammetagine, som så til gengæld er mad til to dage. Det er karakteristisk, at der hele tiden bliver gjort opmærksom på, hvordan rester fra det ene måltid kan indgå på en ny måde i det næste. Dette handler både om at undgå madspild – og spild af tid. I samme sammenhæng arbejder forfatterne med såkaldt food prepping, hvormed de mener fremadrettet at forberede dele af kommende måltider. Food prepping (eller meal prep) optræder for øjeblikket i et væld af food blogs og er måske lidt af et modebegreb, men fordi det her indgår i en samlet kostplan, giver det virkelig nogle idéer til ikke bare at spare tid, men også til at få bedre mad. At grøntsager spiller en hovedrolle er jo ikke så overraskende, men der indgår bestemt også kød og navnlig fisk i kostplanens måltider – og så er der alle bælgfrugterne og nødderne. Hvidt brød er naturligvis totalt fraværende, men her må man så prøve alternativer – alle sammen naturligvis fuldkorn – f.eks. ris og quinoa i mange farver. Og nu vi er ved farverne, så er forfatterne meget opmærksomme på betydningen af, at den fyldte tallerken fremstår smukt og appetitligt – f.eks. grønkålsblade sammen rød quinoa! Det er en fin kogebog – og det er dejligt, at forfatterne gør så meget ud af ikke bare at skrive, hvad det er sundt at spise, men også hele vejen igennem forklarer den forskningsmæssige baggrund for deres råd. Disse afsnit fylder mere end en tredjedel af bogen, og det er en sand fornøjelse at læse de velformulerede og godt gennemtænkte afsnit om akut og kronisk inflammation, omega-3-fedtsyrer, vores tarmflora og meget andet. Langer og Bruun viger ikke tilbage fra f.eks. at skrive sådan om kartofler, at det er spændende, at de ”indeholder små mængder oleoylethanolamid, som skaber mere mæthed i hjernen”. Her kan man så enten vælge at tænke ’aha’ – eller selv finde mere materiale om det nævnte signalstof. Der er forsket grundigt i det, og der findes let materiale på dansk – f.eks. på videnskab.dk. Bogen er meget smukt produceret og er let at finde rundt i. Samtidigt er den forholdsvis tung og ligger fint åben på opslag – og den er let at betjene med den ene hånd, medens den anden måske holder grydeskeen. Forfatterne er fagligt velfunderede: Jerk Langer som læge og Louise Bruun som ernæringsterapeut. Grafisk tilrettelægning og omslagsdesign: Maria Bramsen/MOM Grafik Foto på omslaget og de fleste fotos i bogen er af Columbus Leth Politikens Forlag Foto af forsiden fra forlaget Bogomtalen er en genudsendelse Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
![]() Vores 500 krone seddel har en bagside KULTUR & FORBRUG: Vi har fået en ny pengeseddel. Magen til den gamle men forbedret i sikkerhed. Vi kaster et blik på bagsiden af det, der i gamle dage blev kaldt en plovmand og ser et af vores vigtigste oldtidsfund.
![]() Økonomi: Det går godt, men knap så godt som vi troede ERHVERV: Hovedrevision af nationalregnskabet tegner et nyt billede af styrken i dansk økonomi. Trump udskyder deadline for handelsaftaler med de fleste lande, men truer andre med højere told. ECB holder renten uændret på sit næste rentemøde. - flere interviews om emnet
![]() Nu går sommerturen til ferielandet Sverige KULTUR & FORBRUG: Store skove, fjelde og dybe skovsøer. Men hvor godt kender du egentligt Astrid Lindgrens sydlige Sverige, som kan være mål for en ferietur, der ikke behøver at planlægges længe forud. Vi ser på en rejsebog om Sydsverige. - flere interviews om emnet | ![]() Høsttid: Varsler og myter om vejret KULTUR & FORBRUG: Maj måneds kulde gør laderne fulde - sådan kan man jo sige til hinanden som trøst, hvis man gik og småfrøs i den dejlige forårsmåned. Til gengæld, hvis solen varmede fra en regnløs himmel hele maj... - flere interviews om emnet
![]() En sommerret: Da Napoleon opfandt Kylling Marengo KULTUR & FORBRUG: Den 14. juni 1800 vandt den franske hær over østrigerne - og Napoleon fejrede slaget med en ny middagsret: Kylling marengo. Men var det nu også, som historien fortæller, hans kok, der fandt på den sammensætning. - flere interviews om emnet ![]() Smuk bog om vidunderskønt sted KULTUR & FORBRUG: San Cataldo er navnet på et gammelt kloster ved Amalfi kysten ikke langt fra Pompei - klostrets historie er lang og fascinerende, fortæller en af bogens forfattere, Marianne Pade, direktør for Det Danske Institut i Rom. - flere interviews om emnet ![]() Finansmagasinet: Opturen fortsætter ERHVERV: Inflationen er under kontrol i Europa. Hvad betyder det for de europæiske renter, og hvad bliver konsekvensen af, at Præsident Trump har fået vedtaget sin ’big beautiful bill’ i Kongressen. I næste uge udløber Trumps toldpause for bl.a. EU. - flere interviews om emnet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|