|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 26-11-2020 Trap Danmark: København I KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
og hvor har denne linje dog forandret sig igennem tiderne – trukket sig frem og tilbage, medens landet bag kysten langsomt har hævet sig hele 3-4 meter. Dele af København er derfor gammel havbund. Kystlinjen ændrer sig stadig – og det er ikke slut endnu. 6. udgave af Trap Danmark er nået til Københavns Kommune – i form af to store bind ud af i alt 34, som tilsammen giver en detaljeret totalbeskrivelse af Danmark. Her handler det nu om bind 1, som giver en overordnet beskrivelse af kommunen. Når man hører ordet ’København’, skal man spidse ørerne. Hvis det er en politiker, der taler, menes der typisk Københavns Kommune, medens geografer og folk i daglig tale mange gange vil tænke på den samlede bebyggelse, der også omfatter en række nabokommuner – altså det, som af Danmarks Statistik kaldes ’Hovedstadsområdet’. I første kapitel af det aktuelle bind om København – slås det fast, at når der står ”København” betyder det ”Københavns Kommune”. Så er der jo lige Frederiksberg, som ligger midt i Københavns Kommune og har sit eget kommunebind, som udkom i 2018. I det første af de aktuelle to bind er det de store linjer af København, der tegnes – med greb langt tilbage i tiden til, hvordan geologiske begivenheder sammen med klimaændringer formede byens undergrund, landskabets konturer og kystens forløb. Siden middelalderen har Københavns kyst – og havneområder derpå været genstand for opfyldning og udbygning for at vinde mere land til byens indbyggere. I det tyvende århundrede skete blandt meget andet afvandingen af Amager og Kalvebod Fælleder – sidstnævnte ligger i dag 1-3 meter under havniveau, og faktisk er store dele af København ret lavtliggende. Dette blev gjort skræmmende klart, da stormen Bodil i december 2013 pressede vand fra Kattegat ind i Øresund, så vandstanden i Københavns havn blev målt til hele 170 cm over normalen – det højeste nogensinde målt. Kun nogle ganske få centimeter mere ville have givet omfattende oversvømmelser af de mange boligområder med en ellers attraktiv beliggenhed ved havnefronten. Fra kommunens side er der i konsekvens heraf lagt strategier for sikring mod fremtidige vandstandsstigninger både i tilfælde af storme fra nord og fra syd. Konkret er bl.a. de nyopfyldte yderste dele af Nordhavn anlagt på højere niveau end de inderste, og på andre, særligt udsatte steder er digerne blevet bygget højere. I betragtning af, at København er en moderne storby, er der forbløffende meget liv (og glade dage, var jeg lige ved at skrive), når jeg på et enkelt opslag på højre side kan nyde synet af muntert badegæsteliv ved havnebadet på Islands Brygge og på den venstre side ser lige ind i øjnene af et styk skotsk højlandskvæg, der hyggeligt græsser på Amager Fælled. De første mennesker har efterladt sig spor, der viser, at de har jaget rensdyr – der er tale om et gevir fundet ved Bispeengen og C-14 dateringen peger på perioden 12.500 til 11.500 f.Kr. altså ældre stenalder – her er der kun sparsom viden. I middelalderen bliver det til gengæld rigtigt spændende at følge udviklingen – en af bogens fine tidslinjer hjælper til at give overblik over hele den periode fra ca 1050 – 1550. Noget af det allermest interessante her er beskrivelsen af København som deltager i et stort handelsnetværk, hvor der er identificeret ruter tværs gennem landet helt til Hansestæderne –Københavns ubetinget største handelspartner i høj- og senmiddelalderen og tilsvarende mod øst over sundet til Malmø og Helsingborg. Mere lokalt kom de handlende typisk ind i byen gennem Vesterport og spredte sig derpå ud til gader og torve, som vi kan genkende den dag i dag. Det er til gengæld trist at læse om, hvordan størstedelen af middelalderens og renæssancens huse blev ødelagt af de store brande i 1728 og ’95 – eller blev bombet af englænderne i 1807. Både brande og bombardement er illustreret hver med en helsides tekst og velvalgt hhv foto og maleri. Udviklingen i København Kommunes befolkningstal gik fra de tidligste tider kun i en retning, nemlig opad – lige indtil tallet toppede i 1950 med lige over 760.000 indbyggere og faldt frem til 1990 for så at stige igen frem til 2020, hvor kommunen med godt 632.000 indbyggere stadig lå mere end 100.000 borgere lavere end toppen i 1950. Denne fluktuation i indbyggertal er der naturligvis en grund til: Frem til 1960’erne var København præget af aktiv industri, der beskæftigede mange mennesker. Men i de følgende årtier var der mange af de gamle industrivirksomheder, som enten lukkede eller flyttede fra utidsvarende fabriksbygninger ud til nybyggede faciliteter i omegnskommunerne – og deres ansatte flyttede med – væk fra deres små og nedslidte københavnerboliger. Dvs byen blev til ’Storkøbenhavn’ –som trafikskiltene annoncerer det ved de store indfaldsveje. Men der er meget andet end tal – det kommer jeg tilbage til om et øjeblik, men lad os lige se på de sidste 25 – 30 år i Københavns Kommune! I 1990 var situationen skidt som nævnt med faldende befolkningstal, en slidt infrastruktur og en økonomi så dårlig, at kommunen i 1994 simpelthen var tæt på at gå fallit. ”Det er i hele landets interesse, at hovedstaden fungerer godt og er i stand til at tage konkurrencen op med andre storbyer i Vesteuropa”, sagde statsminister Poul Schlüter i Folketinget i marts 1990 og fortsatte med tilsagn om, at regeringen var klar til hjælpe. Så gik det slag i slag – i 1991 indgik Danmark og Sverige aftalen om en fast forbindelse over Øresund, og mindst lige så vigtigt kom i 1994 den store økonomiaftale mellem stat og kommune – en aftale, som skulle reparere de problemer, som mange års økonomisk afmatning havde skabt, og som gav mulighed for nye boligområder og fornyet infrastruktur. Den aftale gennemgås i detaljer i bogen inkl. tabeller og et virkeligt instruktivt kort.Der er også gode neddyk i kommunens politiske forhold og indblik i det såkaldte ’mellemformstyre’ – dette sidste er ikke helt enkelt. Men der er ingen tvivl: de sidste cirka 30 år har været aldeles afgørende for Københavns Kommunes udvikling. Fint, at der er givet plads til grundig behandling. Og så alt det, der ikke er tal: Forfatteren Benn Q. Holm skildrer i sin roman Mørk netop den omtalte udvikling med Ørestad, Øresundsbro og metro. Jesper Steins krimier udspiller sig typisk på et Nørrebro, som han klart kender godt, og forskellige bydele spiller i det hele taget fremtrædende roller i litteraturen og illustreres eksempelvist af en sødt smilende Tove Ditlevsen fotograferet i regnvejr på Hedebygade tæt på den plads (og skole), der bærer hendes navn. Der er både religion, madkultur og for sprognørder mange lækre dyk ned i den store kommunes mange sociolekter. Så er der sport, biblioteker og muséer og det er karakteristisk for bogen, at det stort anlagte kommende museum for naturvidenskab er med i skitseform – det ventes at åbne i 2023. Kunsten er fint repræsenteret i byen – ikke bare ved muséer, men ved kunstforeninger og kunsthaller – sidstnævnte er bl.a. repræsenteret ved Copenhagen Contemporary, CC, der lader B&Ws kolossale haller levere rum til installationskunst. Et imponerende foto har held til at give indtryk af en nylig udstillings optiske illusioner – man bliver næsten svimmel af at se på det! De store erhvervsvirksomheder i byen er naturligvis også med – eksempelvis Lundbeck, Carlsberg – og Danske Bank (og ja, den estiske krise ER beskrevet). Det hører desværre med til det aktuelle billede af byen, at coronakrisen har lagt en dæmper på aktiviteten – det har redaktionen også fået med i kraft af et vemodigt billede af Nørreport Station en alt for stilfærdig onsdag 11. marts 2020. Det er et enestående flot værk – sprængfyldt med viden og smukke, smukke billeder i knivskarp kvalitet – der er mange forskellige fotografer, der står bag –naturligvis med præcis credit ved dem alle sammen – men lidt småt i trykket. Det gælder også nogle af teksterne på de kort, som nærværende anmelder er så glad for, men måtte bruge lup for at få det fulde udbytte af. Mange, mange mennesker har stået bag teksterne og udvælgelsen af billedmateriale – og man kan finde dem alle sammen bag i bogen lige før stikordsregistrene - et med stednavne og et med personnavne. En række af landets største fonde har støttet udgivelsen Det kan i den grad anbefales at gå ind på Trap Danmarks hjemmeside, hvor der er et væld af oplysninger om tilblivelsen af værket. Som noget usædvanligt, men forbilledligt, ligger der et afsnit om de metoder, der er brugt i udvælgelse af materiale – af enhver slags. Læs det her Redaktionel metodik Læs og hør anmeldelsen af Trap Danmark: København II . Som nævnt har Frederiksberg Kommune midt i Københavns kommune sit eget bind hos Trap Danmark – læs og hør Radio Updates anmeldelse her: det handler om Frederiksberg Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
