|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 09-10-2020 Nordkysten – fortællinger fra Nordsjælland KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sådan skriver biologen Flemming Rune i sit kapitel i den smukke bog, der beskriver den sjællandske nordkyst – men også tager områder med, som ligger lidt væk fra kysten. Vi kommer tilbage igen til biologen, men først bogen som helhed: den går i gang længst mod vest, hvor man finder Hundesteds Hawaii, som viser sig at være ved Lynæs havn, som ligger og nærmest gemmer sig syd for Hundested. Joakim Ingwersen fortæller om udfordringerne og navnlig glæden ved windsurfing: ”Man skal så meget igennem, før man overhovedet kommer op at stå på et bræt”, skriver han og tilføjer: ”Det blev vores liv”. Dette surferliv beskriver han simpelthen så engageret og charmerende, at selv en anmelder, der ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig selv på et surfbræt, kommer i godt humør. Jeg smilede også, da jeg læste Lone Kühlmanns fortællinger fra Humlebæk. Hendes pen er både skarp og præcis, når hun skriver om det, hun kalder Strandvejens parlament, som træder i karakter, når grupper med modsat rettede interesser tørner sammen i det lokale samfund. Det kunne være store grønne plæner versus muligheden for at bygge en stor sportshal. ”Jeg har nu grundigt lært, at der er forskel på gadens parlament og på Strandvejens parlament”, citeres Humlebæks daværende borgmester for, da løbet i den sag var kørt (de grønne plæner vandt). Men ligegyldigt hvad, så holder Kühlmann meget af Humlebæk, sin udsigt over havet – og vinterbadningen. Der er meget smukt og dejligt langs den sjællandske nordkyst, men det tjener bogen til ære, at det ikke alt sammen er lyst og yndigt – I bogens sidste beretning, hvor vi er nået helt mod øst, fortæller Joachim Boldsen kærligt om Helsingør, hvor hans far var skibsbygger på værftet. ”Man skal forstå, at værftet var livets omdrejningspunkt for de fleste familier i Helsingør”. Men ”der skete et jordskælv i 1983: Værftet lukkede…..Det var et tomrum af dimensioner. En arbejderby med generationer af arbejderfamilier, som pludselig ikke havde noget at lave!” Men kan høre, at det lidt trøstede, at Helsingør i samme periode genopstod som landets ukronede håndboldhovedstad. Så Frederiksværk: ”På den ene side er den afsindig smuk beliggende på en lille bræmme af land klemt inde mellem Arresø og Roskilde Fjord med Kattegat mod nord…….På den anden side er det en tung industriby”, skriver Anders Haahr Rasmussen, som både er født og opvokset i byen. Han bor nu på Nørrebro i København, men er rørt over den hjælpsomhed, han stadig møder i Frederiksværk, når han er på besøg der. Bogen er ikke mindst fyldt med billeder – det er fotos, hvor de fleste er med motiver af typen, vi kalder ’natur’ – og hermed er vi tilbage igen ved biologen Flemming Rune, hvis kapitel har titlen Skov og vand i Nordsjælland. Hvad er egentlig forskellen på natur og kultur, spørger Rune og springer 300 år tilbage i tiden til en periode, hvor fattige bønder og fiskere i store områder vest for Tisvildeleje var plaget af sandstorme, som gjorde det umuligt at dyrke noget som helst, og som måske endnu værre havde begravet eller snart ville komme til at begrave den ene gård efter den anden – en skæbne der allerede var overgået byerne Tibirke og Torup. Men så, i 1720’erne, lykkedes det at få plantet stive græsser, marehalm og hjælme, som kunne holde på sandet. Så gik der lidt mere end 50 år og man begyndte at plante træer i området, og efter alt i alt omkring 100 år var Tisvilde Hegn en kendsgerning – Danmarks første sandflugtsskov! Natur eller kultur? Så er der Melby Overdrev, tidligere militært skydeterræn, ved kysten mellem Liseleje og Tisvilde– en åben hede med mange slags lyng og andre lave planter – venligt og smukt og med udsyn langt ind over land og ud over havet. Men hvad sker der naturligvis nu? Træer begynder at etablere sig – heden er ved at udvikle sig til skov. For at bevare det lysåbne hedelandskab har frivillige nu i over ti år to gange årligt samlet sig for at rykke små træer – flest birke – op. Vi laver naturpleje, skriver Flemming Rune! Igen: er det nu natur eller kultur? Rune svarer selv på spørgsmålet: Vi har den natur, de fleste helst vil have! Der er både længere og kortere kapitler i bogen. De foregående eksempler er taget fra de lange kapitler, typisk 10-12 sider. De korte er typisk kun på to - tre sider. Et eksempel er Nanna Thomsen og Christopher Lundgren, der som økologiske landmænd driver andelsgården Lerbjerggård i Melby. Foreningen Andelsgårde arbejder ud fra idéen om at opkøbe jord og omlægge til vild natur og bæredygtigt landbrug. Købene bliver finansieret ved udstedelse af andelsbeviser, som koster 150 kr om måneden. Andelshaverne er i forening gårdejere og får intet andet ud af det end en garanti for, hvordan jorden dyrkes. Nanna Thomsen og Christopher Lundgren fortæller med stort engagement om, hvor godt visionen er omsat til virkelighed i Lerbjerggård – der er et kæmpepotentiale her, forklarer de. For der er jo masser af nedlagte landbrug med små jordlodder til, som andelsforeningen kan købe og sætte liv i. Et andet eksempel på et kort kapitel handler om Nakkehoved-fyrene, der er nemlig to af dem, og de stod færdige i 1772, fortæller Else Røjle Djuurhus, som er daglig leder af Fyrhistorisk Museum på Nakkehoved. Når der var to fyr her, kunne skibene let orientere sig om, hvad der var den sjællandske kyst, og hvad der var Kullen. Desuden var de to fyr på Nakkehoved såkaldte ledefyr, som satte skibene i stand til komme uden om revene ved Gilbjerg og Hornbæk ved i en bestemt afstand at sejle parallelt med en sigtelinje mellem de to fyr. Kun det ene fyr er i funktion i dag, siger Else Røjle Djuurhus, som samtidig kan pege på en lokal maskinfabrik, Brd. Petersen, som sammen med DTU og Søfartsstyrelsen har udviklet et specielt kugleleje, som sidder i bunden af rotationsaksen under den roterende linse. Det er blevet en eksportsucces. Mange forskellige fotografer har stået for bogens billeder – nogle af dem professionelle, andre ikke, men alle sammen så utroligt smukke og gengivet på papir af en kvalitet, der yder dem retfærdighed. Alene billederne er hele bogen værd, men uden teksterne ville man nok ikke tilbringe så meget tid med dem, for er er lagt stor omhu i at koble tekst og billeder sammen. Demuth Grafisk har stået for omslag, sats og grafisk tilrettelæggelse Lindhardt og Ringhof har udgivet bogen, hardcover, 336 sider Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
