”Det er noget af det bedste, vi nogensinde har lavet. Simpelthen.”
Så klart formulerer Ghita Nørby sig om Matador - og der var ingen tvivl, da hun fik manuskriptet i hånden første gang og sagde ja til rollen som Ingeborg: ”
Det var for mig vidunderligt med det samme.”
I bogen om seriens fire stærke kvinder er det Malene Schwartz som Maude, Kirsten Olesen som Agnes, Sonja Oppenhagen som Vicki og altså Ghita Nørby som Ingeborg. Det er en meget speciel bog, for den er baseret på et talkshow i november 2022 på Nørrebro Teater, hvor de to forfattere optræder som værter og får de fire kvinder til at fortælle om deres oplevelser med tilblivelsen af serien, der har fået en legendarisk position som TV-drama her i landet - måske endda ’verdens bedste’. Nogle måneder senere optrådte de fire kvinder igen med tilsvarende samtaler andre steder i landet - og til sidst endnu engang på Nørrebro. Bogen bygger på disse samtaler og på interviews med de fire skuespillere.
Det er interessant at høre de fire tale om, hvad der er en skuespillers arbejde - det handler om at leve sig ind i en rolle. Måske let at sige/skrive, men hvordan gør man det så i praksis? Det dukker op mange gange i samtalerne, hvor de alle fire på forskellig måde forklarer, hvordan de som karakterskuespillere træder ind i deres rolle - helt ind og så ud af den igen bagefter.
Instruktøren Erik Balling har haft afgørende betydning for skuespillerne - deres taknemmelighed overfor ham er stor. Et eksempel er Kirsten Olesen i rollen som Agnes, hvis gradvise forvandling betød nye udfordringer i rollen, og at hun som skuespiller fik mulighed for at udvikle sig. Et andet eksempel er Malenes arbejde med figuren Maude i en scene, hvor Maude snakker med sin søster, samtidigt med, at hun anbringer bordkort, som hun selv havde malet. Det var en scene, som skuespilleren fandt vanskelig at håndtere, men havde nogle idéer til, som hun af instruktøren fik lov til selv at dreje i en ny retning. Naturligvis skulle Balling spørges, men skuespillerne havde frihed til selv at give noget til deres roller - og instruktøren sørgede så for det relevante stikord.
Den oprindelige plan for Matador fra DRs side omfattede kun seks afsnit, men så udviklede det sig jo til i alt fire sæsoner med seks afsnit i hver. Manuskripterne blev sendt med posten til skuespillerne seks gange om året - pakkerne blev flået op i stor spænding, for først nu kunne karakterernes skæbne i de kommende afsnit læses!
Sonja Oppenhagen var godt bekymret for sin karakter, Vicky, som var gift med en meget ældre mand, som så døde - og Vicky forlader Korsbæk. Måske var det slut med min karakter, fortæller Sonja, og hun var ked af måske at skulle forlade serien. Men Vicky kom jo tilbage til Korsbæk og efter nogle omveje fik hun en uddannelse som lærer - og blev endda gift igen.
Det er nærmest rørende at læse om skuespillernes glæde ved og engagement i deres roller - de forsvarer dem med hud og hår.
Hvis nogen skulle tro, det er et liv uden hårdt arbejde at være skuespiller, så bliver man meget klogere her: det at lære sine replikker, så de kan afleveres uden tøven og helt naturligt er benhårdt arbejde. Når optagelserne af Matador var i gang, mødte skuespillerne ind hver morgen ved femtiden for at blive sminkede og komme i kostumer, og optagelserne lå derpå hver dag fra kl 8.00 om morgenen til 11.30 - stort set alle skuespillerne havde nemlig andet arbejde også- optrådte på andre teatre. Instruktøren skulle jo være der hele tiden - gennemgå dagens optagelse sammen med produktionslederen og derpå forberede den følgende dag. Der var ikke råd til slinger i valsen - overhovedet ikke! Den normalt elskelige Erik Balling kunne blive ’ rigtig vred og arrig og hidsig og sur’, hvis en skuespiller ikke kunne sine ting, mindes Kirsten Olesen.
Lige så meget ros Erik Balling og Lise Nørgaard får fra de fire skuespillere, lige så lidt gives til DR, som optrådte decideret fedtet. F.eks. er der jo Maudes og Hans Christians sølvbryllup, hvor sølvbrudgommen skal have et kjolesæt, men ikke kunne låne det af DR (som åbenbart må have haft et sådant på lager), og måtte leje det ude i byen.
Hvis man har nydt Matador enten ved opførelsen første gang i årene 1978 - 82 eller ved en af genudsendelserne, så bliver man næsten målløs over at læse, hvordan flotte visuelle illusioner har kunnet skabes med flade kulisser. F.eks. når Agnes løber op ad trappen med et fad, så må hun stå helt stille på øverste trin, fortæller Kirsten Olesen, ’ for jeg havde absolut ingen steder at gå hen’. Kulisserne var kun facader med støtteben bagpå! Læs også om Buster Larsens hund - der er ret mange gode anekdoter i bogen! Og mange små ting, som overrasker os, der ikke kender filmverden indefra som f.eks. at skuespillerne ikke kender serien i sin helhed, men kun deres egne scener - ovenikøbet ikke nødvendigvis i rigtig rækkefølge, for optagelser er enormt kostbare, hvis der f.eks. er mange statister med eller helt specielle rekvisitter - ja, så må man f.eks. optage flere scener, hvor der er sne på gaden, lige efter hinanden, selvom de intet har med hinanden at gøre.
Erik Balling sagde dengang profetisk til skuespillerne: ” Matador bliver jeres bankbog”. Hver gang serien har været genudsendt, er den blevet stadig mere populær - og Malene Schwartz håber, den snart bliver genudsendt endnu en gang: Matador har indtjent flere penge til os alle sammen, end vi fik som honorar dengang, siger hun tørt. Til gengæld fik hun efter Matador ikke en eneste filmrolle, selvom hun i årene før havde indspillet over 30 film. Hun mener selv, at rollen som Maude har været så ikonisk, at publikum ikke ville kunne abstrahere fra Maude til en ny karakter. ’ Jeg blev så bare teaterdirektør i stedet for, ’ tilføjer hun.
Der er meget stor forskel på skuespilarbejdet dengang med Matador og så nu, forklarer Kirsten Olesen. Navnlig var teatret tidligere meget mere hierarkisk opbygget, medens skuespillerne i dag har langt mere medbestemmelse. Det kan på den ene side i dag give godt medejerskab og energi til stykket, men kan på den anden side også nogle gange blive noget værre rod, som Kirsten formulerer det. Ghita Nørby har nogle yderligere kommentarer og slutter med at konstatere, at skuespillerne tidligere var mere farverige - ikke bare de store stjerner. Og så kommer det: ” I dag skal man være grå, hvis man skal slippe igennem”. Noget af en udtalelse at tænke over!
Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen træder lyslevende frem på den scene, som bogen her udgør, og de er i hvert fald ikke grå. Det er et herligt gensyn her 45 år efter første sæson gled hen over de danske skærme. Og hvor har de meget at fortælle - med hver deres personlighed og stemme! Alt det, som publikum dengang ikke anede, får vi nu foræret, og undertegnede anmelder har glædet sig over, at magien i alle de oprindelige scener og karakterer stadig er fuldt intakt. Så er der instruktøren Erik Balling - han døde i 2005 i en alder af 80 år, men det er ikke forkert at skrive, at han også i dag er til stede hos skuespillerne, når det handler om Matador: altid sikker på, hvad han ville, men altid venlig og lyttende. Og enormt flittig: i de fire år med Matador lavede han hver sommer en Olsen Bande-film, hvorpå han så i september var klar til at møde skuespillerne til årets Matador.
Bogen er fyldt til randen med dejlige billeder både fra selve serien og fra alle mulige andre situationer - billeder og tekst spiller godt sammen - Kenneth Schultz har stået for den grafiske tilrettelægning. Bogen på 264 sider er udgivet af Politikens Forlag 31. oktober 2023.
I 2024 vil der være premiere på en splinterny musical baseret netop på TV-serien Matador. Men foreløbig har vi så bogen her.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
