SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder - Radio Update Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Undertitlen lyder ”Fra jord til bord” og ”Du skal hverken grave eller så, men bare høste år efter år”, lover forfatteren i et indledende afsnit.

Det lyder forjættende, men hvad er nu en staude? Det er en flerårig urteagtig plante. Det vil sige, at stauden ikke danner ved (’træstof’), og at den visner totalt ned hvert vinterhalvår ofte med tørre stængler strittende op fra bedet. Allerede i februar-marts begynder friske nye skud så at titte op ved siden af stænglerne - og man kan begynde at høste af dem, hvis ellers vi taler om spiselige stauder, og dem er der heldigvis mange af. En staude vil normalt være fuldt udvokset efter tre år, og mange af dem kan leve i adskillige årtier. I en gammel have med mange stauder er jorden om sommeren næsten ikke til at få øje på - dækket helt til af saftige blade og dejlige blomster. Man skal så lige være klar over, at en del stauder er giftige - enkelte endda meget giftige. Dem er der naturligvis ingen af i bogen, men det er i den grad nyttigt, at Anette Hougaard ved hver eneste af spisestauderne gør opmærksom på, hvad den kan forveksles med - og hvilke af dem, der eventuelt er giftige. Det er en god idé (som hun selv gør) at sørge for slet ikke at have nogle af de giftige arter i samme bed, som de spiselige - specielt, hvis der er børn på grunden.

I bogen kan man dykke ned i 20 spisestauder, læse om deres oprindelse og historie og endda få opskrifter til hver enkelt af dem. Forfatteren har arbejdet som naturvejleder og underviser - og så driver hun en lille planteskole, som sandelig hedder ’Spiselige Stauder’.

Krydderurter, asparges og rabarber - de er eksempler på stauder, spiselige stauder! Men de er nu ikke blandt dem, der af forfatteren medtages til grundig gennemgang. De 20 omhyggeligt behandlede stauder inddeles i to cirka lige store grupper. De ’milde stauder’ og de ’aromatiske stauder’. Her kommer så et par eksempler:

Bredbladet klokke, Campanula latifolia, findes mange steder både rundt omkring i den vilde natur her i landet - og i vores haver. Selvom den også findes i en hvidblomstrende variant, så kender vi den mest på den dejlige blålilla farve på klokkerne. Det er en stor familie, klokkefamilien, og vi introduceres til en række af dens medlemmer - alle sammen spiselige - både blomster, blade og rødder. Til gengæld råder Anette Hougaard til, at man ikke med det samme spiser af en campanula købt i en hvilken som helst planteskole. Det er bedst at vente til året efter, man har plantet den, hvis ikke man er sikker på, at den er dyrket uden anvendelse af pesticider. Når man først har den stående i haven, vil den villigt sprede sig - sidst på sommeren dannes der en lille kapsel med frø i blomsterbunden - og frøene er så små, at de nærmest er usynlige. Hvis man kan fange dem alligevel og vil vælge et sted at så dem, så skal man bare sprede frøene ovenpå jorden og fugte dem med mellemrum - man skal ikke dække til med jord. Den bredbladede klokke findes over store dele af verden, og forfatteren skriver smukt om sine oplevelser i Grønland med vidtstrakte blå tæpper af dens blomster i dalene. Hun har endda fået serveret en vidunderlig blå dessertsauce af grønlandske klokker. En sauce, skriver hun, som kræver et virkeligt stort arsenal af klokkeblomster! Opskriften her er på en klokketærte. Bunden er så vidt jeg kan se, en ganske almindelig tærtebund, og jeg ville måske bare købe en færdig dej i supermarkedet. Men fyldet! Det består af klokkeblade, klokkeblomster og -rødder. Hvis man har travlt, kan man måske springe rødderne over - de skal naturligvis vaskes grundigt. Desuden skal der grønne løg i, æg, muskatnød, ricotta og så lidt salt og peber. Derpå beskrives udførligt, hvordan og navnlig hvor længe klokkedele og løg skal behandles, inden æggene pisket med ricotta og krydderier hældes over og hele herligheden bages i ovnen. Bredbladet klokke er et eksempel på ’en mild spisestaude’.

Det grønne løg, som Anette Hougaard anbefalede som krydderi i klokketærten, kaldes Kantet løg, Allium senescens, og er et af eksemplerne på aromatiske stauder. Dette løg er lidt større end purløg og har kraftige, brede, snoede blade og flotte lilla blomster - det hele kan spises - også løget, men så får man jo ikke flere planter det følgende år, så det er en dårlig idé. Alliumslægten er kæmpestor og rummer 5-700 arter, og nogle af dem kan krydse sig med andre arter, og der kan opstå hybrider eller blandingsarter, og mange af dem igen ligner hinanden, men de er altså alle sammen spiselige. Men (og her skal man lige spidse ører og opmærksomhed) der findes en anden slægt, hvis underjordiske del også er et løg, nemlig tulipanslægten, som rummer masser af arter som tulipan, påskelilje og vintergæk. Disse arter er allesammen giftige, men fordi deres løg ikke lugter af det, vi i køkkenet kender som løg, er det ikke svært at undgå forveksling. Forfatteren nævner et væld af alternativer til kantet løg: purløg, ramsløg og ganske almindelige hvidløg. - alle sammen arter af alliumslægten - med kraftig løglugt. Sjovt nok findes netop kantet løg ikke vildt i Danmark, men er let at skaffe, fordi den ellers er ret udbredt i Europa. Når man først har den i sin have, formerer den sig fint nok ved korte rodskud med nye løg, men frøformering går mindre glat. Og så er der endelig opskriften eller rettere opskrifterne, først løgpizza! Den ser vildt lækker ud, og ikke mindre den næste: pasta med tomatsovs (og masser af løg) og med skotsk lostilk - den måtte jeg slå op…..

Gennemgangen af de 20 spiselige stauder afsluttes med alt, hvad man behøver for at komme i gang. Hvordan opbygger man et bed? Hvad gør man for at sikre alle stauderne gode vækstbetingelser - her beroliger hun læserne med, at alle de i bogen nævnte planter vil klare sig fint i ganske almindelig havejord. Der er også lidt om placering af planter i forhold til verdenshjørner - og hvordan det er bedst at luge og gøde og min favorit: et kort, men meget nyttigt afsnit om arter og sorter, som er undergrupper af en art. Hvorfor og hvordan fremavles nye sorter, hvordan navngives de, og hvilke problemer kan krydsning mellem forskellige sorter give.

Det er en nyttig, inspirerende og grundig bog Anette Hougaard Nielsen her har skrevet, og det holder (næsten) stik, at staudebedet er ’forrygende nemt at passe’, som det på en af de første sider stilles i udsigt.

Bogen er på 143 sider, og alle de mange smukke og relevante fotos er (med kun to undtagelser) taget af forfatteren selv. Den er udkommet på Muusmann Forlag.

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder




Vildskab i haven




Kun en tåbe frygter ikke haven




Den kriblende have




Padovas botaniske have
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Hvad bør virksomheden vide om CSR
ERHVERV:
Social ansvarlighed og oplysninger om, hvad virksomheden gør er vigtigt for virksomhederne. Både i forhold til bundlinjen, pressen og lovgivningen. Her er en bog, der forklarer, hvad man skal gøre.

Varebiler er spændende - og vi kan ikke klare os uden dem
POLITIK:
Tænk bare på, hvor mange der kører og hvad de betyder for os. Derfor ser motormagasinet denne gang på Toyotas udvikling af denne vigte biltype.

- flere interviews om emnet

Fup, fejl og fordrejninger
POLITIK:
Thomas Buch-Andersen fra Detektor kaster lys over, hvordan politikere og andre debattører kan gøre sort til hvidt - eller i hvert fald grumset...

- flere interviews om emnet



De opfindsomme danskere: Iværksætterne
ERHVERV:
I vores lille serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til manden bag den margarine vi alle kender.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
I Odense taler man ikke om varme hænder - her er det skinnerne der er det varme emne

KORT NYT
De små virksomheder er blevet bedre til at sikre deres IT




Drama på Christiansborg fortalt med nerve
POLITIK:
Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh. En bog af den erfarne Christiansborg journalist Kaare R. Skou som har skrevet bogen Land at lede.

- flere interviews om emnet


Find det bedste brænde til din ovn
KULTUR & FORBRUG:
Hvilket træ er bedst, hvad hygger mest og hvad giver mest varme. Og hvordan du kan skaffe brænde på en billig og morsom måde.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Kommunale besparelser giver flere huller i vejene og det bliver dyrt senere

KORT NYT
Stadigt flere studenter ender som ufaglærte med lav løn og dårlige jobs




Videoserie skal hjælpe, hvor folkeskolen svigter
ERHVERV:
Det er svært at få unge til at vælge en faglig uddannelse som tømrer, murer, vvs-installatør eller snedker. Men nu bliver det lidt lettere for Lars og Lotte i 8. eller 9. klasse.

- flere interviews om emnet



Finansmagasinet: Nu sætter ECB renten ned igen
POLITIK:
Det synes at være en ’done deal’, at ECB sætter renten ned igen allerede på torsdag. Men hvorfor lige nu? Følger Nationalbanken med, og hvordan er stemningen i USA her kort tid inden præsidentvalget?

- flere interviews om emnet



Hver femte har en chef, der ikke er dansker
ERHVERV:
De udenlandske virksomheder etablerer sig i stor stil i Danmark. Det betyder at stadigt flere har en chef, der ikke er fra Danmark. Vi ser på konsekvenserne.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt






Fra håndværker til super koncern og retur






Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Hestene vrinsker stadigt - de gør det bare mere lydløst


Ford Mustang Mach-E var Fords første 100% elektriske SUV med en rækkevidde på 610 km per opladning. Lyt med til denne genudsendelse når Lene Dahlqvist fra Ford Danmark fortæller om bilen.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Tag med på tur i indbegrebet af en Mercedes
Mercedes Benz e 220d - sådan som du har kendt den altid - men nu i en spritny udgave. Mild hybrid elmotor samt 197 HK dieselmotor og dermed også mindre forurenende end en tilsvarende benzinudgaver. ....


Sne og frost: Når bilen ikke vil starte
ERHVERV:
Frost og sne er vinterens udfordring for mange bilister. Hør hvad du først og fremmest bør sikre dig, hvis du vil være sikker på at komme godt på arbejde.....


Der er ikke mange ladestandere i en ørken
POLITIK:
Ny Pick-Up fra Volkswagen er absolut ikke en elbil. Til gengæld kan den rigtigt mange andre ting. Og det er helt naturligt, at fabrikken for en gangs skyld har holdt el ud af den nye Amarok.....


Undgå snyd ved bilhandel på nettet
ERHVERV:
”Vi får jævnligt henvendelser fra folk, som er blevet mistænksomme i forbindelse med en bilhandel på nettet. Svindelnumrene er dog ikke mere udspekulerede, end at man med enkelte forholdsreg....

Ny sportsvogn, der er sjov at køre
Den er nærmest en klassiker og har været på gaderne i tre årtier. Men nu er den kommet i en ny version, som fortjener at du tager en tur. Mazda MX-5 Homura. ....

Europas mest populære varebil kører på el


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 13/10 - RADIO DER GIVER MENING


Denne robot gør dit arbejde sjovere
ERHVERV:
En robot der løser det kedelige kontorarbejde på rekordtid, er en kær kollega. I denne udgave af Tech-magasinet kommer du tæt på en teknologi, som inden for få år bliver hverdag.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal vi denne gang høre om en barnevogn, et stearinlys og et stykke papir, som gjorde danske lamper internationalt kendte.....


- flere interviews om dette emne



Anders Ravn Sørensen: Børsen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Efter at Christian 4 var blevet kronet i 1596, begyndte han hurtigt at overveje, hvordan han kunne få Danmark til at producere og sæ....


- flere interviews om dette emne



De røde, røde Rubiner - historien om et smykke
Det handler om et ganske bestemt om meget berømt smykke fra det danske kongehus. Men undervej får vi hele historien om de flotte ædelsten.....


- flere interviews om dette emne



Finansmagasinet: Stor rentenedsættelse i USA
ERHVERV:
Den amerikanske nationalbank satte renten med 0,5%-point på det sidste rentemøde inden præsidentvalget i november. Og der er angiveligt meget mere i vente over de kommend....


- flere interviews om dette emne



Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
ERHVERV:
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer me....


- flere interviews om dette emne


Sådan lærte Google at tale dansk
ERHVERV:
Du ved måske at de nu kan tale med din telefon og computer og få svar på dine spørgsmål - også på dansk. I magasinet MereMobil taler John G. denne gang med kvinden, der lærte Google's assistent vores modermål....


- flere interviews om dette emne



Med Radio Update på vulkaner
Vulkaner er spændende - i hvert tilfælde, hvis de ikke er for tæt på, hvor man bor. Men der har også været vulkaner i Danmark. Lyt med på et 25 minutters genhør med Radio....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Store penge i design hos små virksomheder






Design betaler sig på bundlinien






Kunstverdenens største svindlere


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER