|
 |
|||||
|
KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Svaret på det spørgsmål er naturligvis, at det jo kommer an på så meget: hvor stor er altanen? Hvor højt er den placeret? Hvilket verdenshjørne vender den imod? Vender den mod en befærdet gade eller mod en fredelig gård? Hvordan er mulighederne for at vande hyppigt nok? Og skal der være spisebord, stole og måske en bænk - eller meget, meget mere, hvis der er god plads. I sin nye bog tager Nina Ewald alle de praktiske ting alvorligt – hvad må du og hvad må du ikke, hedder et helt afsnit – specielt rettet mod dem, der endnu ikke har en altan, men drømmer om at få en. Når/hvis det så lykkes, så kan der stadig være regler og bestemmelser at tage højde for: må man tørre tøj på altanen? Selv bestemme farve på eventuel markise? Eller farve på eventuel maling af væg? Så kan det også komme bag på nogen, at meget store krukker vejer, når de bliver fyldt med jord, som derpå bliver vandet. Når nu alt det er sagt, så er det indretningen af de herlige kvadratmetre, der udgør første del af bogen, hvor alle størrelser behandles: lige fra helt almindelige, små altaner måske monteret for nyligt på smukke gamle beboelsesejendomme med mere end 100 år bag sig og frem til helt nye byggeriers store tagterrasser med plads til det hele. Planlægning er essentiel, påpeger forfatteren, som er uddannet indretningsarkitekt fra Danmarks Designskole, og giver en grundig indføring i korrekt tegning af grundplan og opstalter (et par meget nyttige sider, som undertegnede godt kunne have brugt for år tilbage). Der er masser af billeder – fotos, som Nina Ewald selv har stået for de fleste af. Hun har besøgt mange, mange mennesker og deres altaner – nogle af dem får vi navnene på, men ikke alle. En af dem, der nævnes, er Molly, og hendes altan er forholdsvis stor, ca 12 m2, og vender mod sydvest. Og her er der mange billeder – alle sammen taget af forfatteren, der har fulgt altanhaven gennem alle årstider! Det ses af et af dem, at altanen ligger fri for skygger fra andre bygninger og med fuld sol, som næsten er lidt for voldsom ind i mellem og kræver en hvid fiberdug. Altanen er en vild have, ja, den er! Det hører så med til historien, at Molly er gartner og havedesigner og mange af planterne er overskud fra hendes arbejde med haver; men noget andet hun gør er at samle frø fra vilde planter. Så på denne måde er der både løgplanter, stauder og græsser – og alle planterne vokser i krukker i mange forskellige størrelser og faconer. Så lever altanens ejere fint med, at der ikke rigtigt er blevet plads til andet møblement end et enkelt klapbord og to stole, der så vidt jeg kan se også er til at klappe sammen. Det fremgår, at Molly har haft altanen i fire år, og det er inspirerende, at al denne herlighed er kommet på så forholdsvis kort tid – og bierne har endda også fundet vej derop. ”Det kræver noget at være altankasseplante”, skriver Nina Ewald – man kan næsten høre sukket, og hun går lynhurtigt over til at understrege betydningen af et godt dræn i bunden af kassen eller krukken, som nødvendigvis også skal have et hul, som regnvand i overskud kan sive ud af. Drænet kan være de lette lecakugler eller f.eks. skår fra knuste potter. Mange gange er problemet jo ikke overskud af regnvand, men det modsatte, så der er forskellige råd og tips til, hvordan man klarer vandingen: og så igen advarslen: store beholdere fyldes med meget jord – og våd jord vejer godt til – meget! Så kan altanen nu bære det hele? Så er der klatreplanter, buske og træer – det vil typisk kræve en lidt større altan, men Nina Ewald har ikke for ingenting arbejdet med haver og planter det meste af sit liv, så hun har helt styr på, hvilke planter der kan klare kravene. F.eks. hvis man gerne vil have et træ på altanen, så skal man gå efter sorter, der vokser langsomt og ikke bliver så store. Her er et konkret eksempel en lille japansk løn kaldet Moonrise. Eller hvad med et æble - eller pæretræ? Ved hjælp af beskæring og opbinding kan man få frugttræerne til at danne et såkaldt espalier op ad en væg. Undertegnede anmelder har ikke prøvet det selv, men set det i andre haver – og det skulle ikke være uoverstigeligt svært og her i bogen kan man læse en meget nøje beskrivelse af espalieringsmetoden. Ellers kan man på planteskoler købe færdigespalierede træer, tilføjer forfatteren, og advarer om, at man ikke altid kan se på et træ, at det er ved at mangle vand, før det er for sent. På blomster kan man se det med det samme. Sidst i bogen er der solide forslag til 65 forskellige planter, der er velegnede til altaner. Ved hver af dem forklares det omhyggeligt, hvorfor netop det lille træ eller den løgplante vil passe til hvilken placering og pasning, og vi får både det danske og det latinske navn, så vi ikke går galt i byen. Bogen er oplagt en guldgrube for en nyslået ejer af en altan, men også en garvet besidder af de kostbare kvadratmetre udenpå en bylejlighed vil få masser af idéer og tips i denne bog, som til overflod er så smuk og i øvrigt ligger fint åben på opslag. Bogen på 176 sider samt 327 fotos og illustrationer er udkommet på Forlaget NICE Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
|
| RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne. | 
Søg på RadioUpdate- skriv et enkelt ord |
