SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Anders Fomsgaard: Det er bare en virus, Ny udgave - Radio Update Anders Fomsgaard: Det er bare en virus, Ny udgave


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Hvordan hærgede Covid-19 i næsten tre år – og slipper vi helt af med den? Hvordan er status for vaccine og for behandling? Hvor har Seruminstituttets indsats i perioden været helt afgørende?

Foto fra forlaget
I efteråret 2019 skrev Anders Fomsgaard, leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Seruminstitut en bog med samme titel som den aktuelle nyudgivelse. Dengang havde verden endnu ikke stiftet bekendtskab med den virus, der kom til at hedde SARS-CoV-2, som gav sygdommen covid-19. Nu har samme forfatter skrevet en ny udgave af sin bog, hvor rigtigt meget af stoffet er det samme, og næsten enhver sygdomsfremkaldende virus er taget under ’kærlig’ behandling – lige fra skovflåt, mæslinger og influenza til polio, ebola og hiv. Der er forskellige opdateringer, men bogen er først og fremmest udvidet med et meget stort kapitel om covid-19, samt lidt mindre kapitler om abekopper og om virus, der giver diarré og opkastning.

’Først og størst’ skriver Fomsgaard om kopperne. Ingen virus har dræbt flere mennesker end kopper – og her taler vi om de ’oprindelige’, de farlige kopper’. Historiens første og største pandemier var forårsaget af denne oprindelige koppevirus. Kopper smitter både ekstremt let fra det ene menneske til det andet – og er samtidigt voldsomt dødbringende. Der er til gengæld to positive sider af sagen: koppevirus smitter kun fra det ene menneske til det andet, så virus kan ikke ligge i skjul hos en dyrevært. Og for det andet er vaccinen mod kopper meget effektiv og var den første vaccine i verden. De to faktorer i forening har betydet, at WHO i 1980 kunne erklære kopper for udryddet på verdensplan.

Medens den dødbringende koppevirus altså kun findes hos mennesker, er der flere andre typer kopper, der også smitter dyr. Der er kokopper, der smitter blandt køer, og abekopper, der har store forekomster blandt mange forskellige dyr, men første gang blev fundet i et menneske i 1970 i Afrika. Ligesom så mange andre virus findes der mindst to varianter af denne: den ene med en dødelighed op mod 10% af de bekræftede tilfælde og en anden variant med tilsvarende under 3%. I maj måned 2022 blev sundhedsmyndighederne i USA, Canada og flere europæiske lande opmærksomme på en bølge af udbrud af abevirus. Disse abekopper bredte sig med hast i løbet af sommeren ikke mindst i Europa, hvor udbruddene kunne spores til f.eks. en række Pridefestivaler. I Danmark var seruminstituttet hurtigt i gang med at diagnosticere med pcr-tests og samtidigt (uhyre nyttigt) med at lave fuld-genom-sekventering, som betyder, at man kan følge smittevej og koble smittetilfælde til f.eks. en bestemt begivenhed. Man kunne konstatere, at den aktuelle virus gav et mildt sygdomsforløb, og måske stammer de fleste abekoppetilfælde i den europæiske epidemi fra en og samme person smittet af et dyr – og med den variant, der giver det mildere forløb. Samtidig lyder det advarende fra Fomsgaard, at abekoppevirus måske er ved at overtage den niche, der blev ledig, da den rigtige, den livsfarlige koppevirus blev udryddet – virus finder en vej, som han formulerer det.

Blandt de virus, der giver influenzalignende symptomer, er coronavirus den vildeste, skriver forfatteren. Han begrunder det med, at denne virus i modsætning til så mange andre kan inficere mange forskellige celletyper, væv og organer. Desuden muterer den ’ værre end en ulykke’. Ja, det må man jo sige, at vi har måttet erfare! I november 2001 dukkede den første SARS virus op Severe Acute Respiratory Syndrome – (eller på dansk: svær akut respiratorisk syndrom). Den stammede fra dyr – måske en desmerkat, den var frygteligt smitsom og gav en alvorlig lungebetændelse med høj dødelighed. Den dukkede op i Hong Kong og spredte sig fra en enkelt smittet på et hotel og derpå til specielt USA og Canada. Men mærkeligt og lykkeligt nok forsvandt denne SARS-coronavirus kaldet SARS-CoV-1 lige så pludseligt som den var kommet, og den er ikke set siden.

Men i 2012 dukkede endnu en alvorlig og dødbringende lungebetændelse op denne gang i Saudi Arabien – igen forårsaget af en virus fra coronafamilien – den fik så navnet MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome). Også denne gang kunne smitten spores tilbage til en enkelt patient – patient zero. Han viste sig at være blevet smittet af en dromedar og smittede så selv videre blandt andre til ansatte på det hospital, hvor han døde.

Forfatteren konstaterer stilfærdigt, at med to dødbringende coronavirus, der både kunne smitte dyr og mennesker, burde verden måske have været bedre forberedt på en ny pandemi med coronasmitte og høj dødelighed, men det var verden ikke.

Derpå springer vi frem til 7. januar 2020, da viruslaboratoriet på Statens Seruminstitut modtog en mail fra WHO og det kinesiske center for sygdomskontrol og forebyggelse om, at en gruppe mennesker i Wuhan efter besøg på et dyremarked havde fået en dødelig lungebetændelse. En gruppe forskere fra Shanghai fandt på imponerende få dage frem til den nye virus ’fulde genetiske sekvens’ – og lagde det hele ud til alverden på forskellige offentlige databaser allerede 10. januar – herefter er denne virus kendt som SARS-CoV-2, sygdommen benævnes covid-19.

En stor kvalitet ved Fomsgaards bog er, at han samtidig med den uhyggeligt spændende fortælling om forløbet, omhyggeligt forklarer opbygningen af denne coronavirus: hvad er det med dens spikes, som man altid hører om? Hvordan bærer den sig ad med at inficere vores celler? Hvorfor præcist det er særligt smart ved netop denne virus at vaske eller spritte hænderne? Han taler sandelig ikke ned til læseren, men han ved godt, at det er svært stof, så han forklarer ordentligt – og gør også opmærksom på, hvis noget er uklart forstået – selv for fagfolk, og den slags er der naturligvis.

Da først smitten var sat i gang i begyndelsen af januar gik det hurtigt: det viste sig nemlig, at patienter smittede allerede før de overhovedet havde symptomer – og det var anderledes end SARS-CoV-1 virussen, hvor folk først smittede, når de var syge. I løbet af februar var sygdommen spredt til hele verden, og i Italien blev det første tilfælde fundet 18. februar. Seks dage efter var tallet 324 smittede og otte døde. Hvordan kunne det gå så hurtigt. Det første danske tilfælde (en TV2 journalist) blev diagnosticeret 27 februar – det var skisportsrejserne til Norditalien og Østrig, der havde en markant rolle her.

På Seruminsituttet prøvede Fomsgaard og kolleger at forstå sygdommen – og symptomerne. Og der var mærkelige fund – f.eks. havde en patient både virus i lungerne og i hjernen, hvor virus havde mutationer i hjernen, der ikke var i lungernes virus. Mange havde senfølger. Vi var bange, skriver Fomsgaard om situationen i marts 2020. Og så fortæller han en utrolig historie (den ender nu godt). En kollega mindede ham om den procedure, der reddede menneskeheden fra kopper, nemlig variolation, hvor man indpoder koppevirus på en rask person, som derpå bliver immun overfor kopper. På kollegaens indstændige opfordring gav han hende så en variolation i overarmen med en metalstilet dyppet i en SARS-CoV-2 opløsning. Metoden havde jo reddet menneskeheden fra kopper, meeen alligevel var det nervepirrende, skriver Fomsgaard selv….OK, kollegaen fik aldrig covid-19-sygdommen.

Der skete meget i marts 2020. Et afgørende skridt i kampen mod pandemien var metoden til fuld-genom-sekventering af SARS-CoV-2 virussen. Arbejdet blev gennemført i et samarbejde mellem seruminstituttet, Aalborg Universitet og flere hospitalers mikrobiologiske afdelinger. Med den metode kunne man med fuld sikkerhed afgøre smittekæderne – hvem, der har smittet hvem. Det var (og er) nyttig viden, og Fomsgaard har eksempler: Nogle skoleelever var blevet smittet med virussen – og det kunne afgøres, at det var sket på en forbudt sverigestur gennem den lukkede grænse og ikke her i landet. Og til en af de store sager i coronaforløbet: Helt afgørende var fundet i juni 2020 af en bestemt mutation på virussens spike-del i svælgprøver fra folk med tilknytning til mink i Nordjylland. Virus med lige netop den mutation var fundet i hollandske mink. En turistbus fra Nordjylland kørte til Bornholm og tog undervejs et par passagerer op i Frederikshavn. Én af dem var smittet med minkvariantvirus. Efter fem dage var bussen retur til Nordjylland med sine 40 passagerer – nu var de 26 af dem smittet – alle med minkvarianten. Samtidig var fire bornholmere konstateret smittet med den variant – og tallet voksede naturligvis. Den første coronabølge blev først på sommeren 2020 banket ned med de ganske omfattende nedlukninger og restriktioner – banket ned med hammeren, som forfatteren formulerer det.

Så kom efteråret – og den anden og endnu større bølge væltede frem. Men da havde virologer verden over sat gang i at finde frem til en effektiv vaccine. Således også Anders Fomsgaard – og vi får hele historien lige fra hans og kollegernes allerførste forsøg – og status nu er, at denne danske DNA-boostervaccinekandidat med det mundrette navn Covaxix-351 lige nu er i produktion i USA med henblik på et klinisk fase 1-booster forsøg i Danmark i 2023.

Virusvarianter dukker op og forsvinder, mens man kan træne det græske alfabet. Og det hele er altså med i denne fremragende bog, hvor alt det fagligt ret avancerede stof bliver forklaret grundigt. Men samtidigt er der plads til et væld af gode historier – her en enkelt af dem: dyrlægen på Knuthenborg Safaripark ringede til Fomsgaard og sagde, at han stod med to syge tigre som hostede og var sløje. Måske de var smittet af en COVID-positiv dyrepasser? Fomsgaard tilbød at teste en afføringsprøve fra de syge dyr – og den var god nok: det var deltavarianten, og dagen efter var alle parkens fem tigre syge. ”Faktisk var nogle nu så syge, at dyrepasseren, der var blevet rask igen, kunne vælte dem omkuld og stikke en podepind op i snuden på dem uden at blive ædt”. Skriver Fomsgaard, og tilføjer ” jeg fik snudeprøverne med taxa. Da jeg ringede det positive svar på PCR testen til dyrlægen, var han selv hjemme i isolation med corona” . Det er godt for os læsere at blive mindet om, hvor vildt det gik for sig under pandemien.

Samtidig får vi også et solidt indblik i vaccinerne – der var i begyndelsen af 2021 over 100 vaccinekandidater, men de falder jo i forskellige kategorier alt efter deres virkemåde. Det er med en helt særlig respekt han skriver om det tyrkiskfødte ægtepar Õzlem Tûreci og Ugur Sahin – begge forskere og læger. Nu kender hele verden jo deres mRNA-vaccine, men deres lillebitte firma med navnet BioNtech begyndte helt fra bunden og havde ikke engang en hjemmeside, medens de forskede løs af alle kræfter, og på 10 måneder både voksede firmaet voldsomt og udviklede vaccinen – den slags tager normalt 10 år, når det går hurtigt. Det var så amerikanske Pfizer, der betalte de milliarder, det koster at tage nye vacciner gennem alle forsøgsfaser – men det lykkedes som bekendt for Pfizer-BioNtech.

Kommer vi af med SARS-CoV-2? Spørger Fomsgaard til sidst. Han svarer selv, at det gør vi ikke, dertil muterer den alt for let, og den kan gemme sig i dyr og bryde frem igen. Men til gengæld har vi fået en genetisk vaccinerevolution i form af mRNA-vaccinerne og måske også en dag den danske DNA-vaccine.

Bogen er en fornem opdatering af udgaven fra 2019, og med denne 2. udgave har vi fået et overflødighedshorn af viden om alskens virus skrevet af en forfatter, der selv har været aktivt med i laboratorier hele vejen igennem og underbygget med litteraturhenvisninger i de grundige noter. Og så er bogen endda velskrevet og voldsomt underholdende!

Er der slet ikke noget, man kunne ønske sig mere? Jo, først det lette: hvorfor er der ikke et stikordsregister? Det kunne nærværende anmelder godt have brugt flere gange. Derpå: hvorfor er der slet ingen tegninger, grafik og grafer? Det er helt sikkert velovervejet, og jeg kan også godt glæde mig over forklaringerne, som nødvendigvis må blive mere detaljerede netop uden illustrationer. Måske begrundelsen kan findes i bogens undertitel: ’Vilde beretninger om virus og kampen mod dem’. En beretning kræver vel kun ord!

Bogen på 356 sider er udgivet af Gyldendal.




Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Anders Fomsgaard: Det er bare en virus, Ny udgave




Lone Simonsen: Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?




Sådan spredes en pandemi som Coronavirus




Thea Kølsen Fischer: Virusdetektiven




Akillessenen skal holde hele livet - og det gør den for det meste
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ:



Jerk W. Langer: Faste uden sult
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget

Bogen er med opskrifter af Ditte Ingemann

Hvorfor skal man overhovedet faste? Kan man ikke bare spise lidt mindre ved hvert måltid?




Birgitte Rahbek Kornum: Sover du?
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget

Ingen slipper gennem tilværelsen uden perioder med søvnforstyrrelser. Sådan lyder overskriften til et af bogens kapitler.




Forstå din søvn
RADIO UPDATE FOKUS:
- Jeg kan sove, når jeg bliver gammel. Nej, du kan ej, siger Birgitte Kornum i bogen Forstå din søvn. Og det skal tolkes helt bogstaveligt.


H. J. Kolmos: Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget





Sådan taber du dig - med små skridt
RADIO UPDATE FOKUS:
Per Brændgaard er selvstændig ernæringskonsulent. Han har udviklet "små skridt-metoden" i samarbejde med Sundhedsstyrelsen



Jens Lundgren og Lars Igum Rasmussen: Vild virus
RADIO UPDATE FOKUS:
Varianter kan ødelægge alt, sådan tænkte Jens Lundgren bekymret i begyndelsen af 2021 – og der var virkelig nok at være bekymret for.


Anders Fomsgaard: Det er bare en virus, Ny udgave
RADIO UPDATE FOKUS:
Hvordan hærgede Covid-19 i næsten tre år – og slipper vi helt af med den? Hvordan er status for vaccine og for behandling? Hvor har Seruminstituttets indsats i perioden været helt afgørende?


Vær med til at forme RadioUpdate's nye magasin-programmer
Bliv samarbejdspart og ene-sponser på vores nye magasin om dette emne. Klik her og hør nærmere.


Lone Simonsen: Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?
RADIO UPDATE FOKUS:
Som årene går og COVID -19 bliver til blot et dårligt minde, vil det blive sværere at argumentere for nye investeringer i pandemiberedskab.



Sådan spredes en pandemi som Coronavirus
RADIO UPDATE FOKUS:
7½ milliard mennesker, der bevæger sig omkring på én gang: Det er coronavirussens transportnet. Sådan skriver Paolo Giordano i sin bog, I smittens tid, der udkom netop som verdenspandemien var dukket op.



Thea Kølsen Fischer: Virusdetektiven
RADIO UPDATE FOKUS:
Det er jagten på coronapandemiens udspring, der skildres i bogen – eller rettere begyndelsen af jagten, for vi er ikke ved vejs ende endnu, slet, slet ikke, fremgår det, og bogens sidste sætning lyder ”..for hver dag bliver sporene efter den største globale sundhedskrise i nyere tid koldere.”




TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV  
Danske virksomheder overser det sydlige Tyskland

De opfindsomme danskere - Postordresalg

Sne og frost: Når bilen ikke vil starte

Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere

Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen

Byggeriets ansatte spilder en tredjedel af arbejdstiden



HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere

Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen

Jerk W. Langer: Faste uden sult

Pernille Oldgaard: Overblik - alt du skal vide om hverdagsøkonomi

Økonomi: Blikket vendes mod USA

Byggeriets ansatte spilder en tredjedel af arbejdstiden


 

DAGENS ERHVERVSBOG
 

Lars Bo Kirk: Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma.....



MEST POPULÆRE 
BØGER LIGE NU

 
Søren S. Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse

Arne Haugen Sørensen: Tiden grebet i halen

Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid

Simon Fruelund: Optegnelser fra verdens ende

Lisbet Lundquist Hvor er stjernerne når det er lyst

Jonas Bonnier: Helikopterkuppet

Carlo Rovelli: Tidens orden

Øbro & Tornbjerg: De ustraffede

Start selv og bliv din egen forlægger

Trap Danmark: Odsherred, Holbæk, Kalundborg




UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Sommerbagning: Sådan laver du brød og kager


Gå trygt i gang med opskrifterne i Trine Hahnemanns bog - hun har gennemtestet dem i detaljer hver og en af de over 100 lækre veje til brød og kager.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Moderne kogebog med gammeldags opskrifter
Med den hyggelige kogebog, God mad til alle tider, får den unge generation hele rækken af danske klassikere serveret så de er til at lave på en nem og hurtig måde.....


Anette Harbech Olesen: Spar og spis
Foto af forside fra forlaget
Anette, det her smager simpelthen for sundt – sådan lyder det af og til fra forfatterens familie, når de prøvesmager en af hendes nyudviklede opskrifter.....


Bogen alle kender - men hvem var Frk. Jensen
Den står i næsten alle danske hjem og den er slidt godt. Bogen udkom i 1901 og blev allerede i Frk. Jensens egen levetid en bestseller.....


Kogebog for viderekommende: Man tager en alligator
Læser du kogebøger for selv at gøre kokkene kunsten efter i køkkenet, kan det blive svært med denne. Den starter nemlig med: Man tager en Alligator.... Men du kan faktisk selv være med ved k....

Lær at bage det bedste brød med Brødbogen
Til at bage et brød skal der bruges vand, mel, hævemiddel og lidt salt – og så er den vel egentlig ikke længere – eller hvad? Sådan lyder det i Annemette Voss Fridthjofs bog om brød ....

Så skal der Italiensk mad i de danske gryder

MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 29/4 - RADIO DER GIVER MENING


De skabte et af vores mest kendte supermarkeder
ERHVERV:
I vores serie om De opfindsomme danskere handler det denne gang om de to mænd, der startede et af vores mest kendte supermarkeder - og det skete i Aarhus.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Tag med på tur i indbegrebet af en Mercedes
POLITIK:
Mercedes Benz e 220d - sådan som du har kendt den altid - men nu i en spritny udgave. Mild hybrid elmotor samt 197 HK dieselmotor og dermed også mindre forurenende end en tilsvarende benzinudgaver. ....


- flere interviews om dette emne



Historien om det danske søværn
POLITIK:
Hvorfor har Danmark en flåde - og hvad har det egentlig betydet for Danmark og den danske selvforståelse at vi har været en stor sømagtsnation? Det ser vi på i dette maga....


- flere interviews om dette emne



Karl Anker Jørgensen: Livets naturlige drejning
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Prøv at skænke et glas rødvin fra en ærværdig gammel flaske. Mange gange vil der i bunden af glasset være lidt bundfald - og netop d....


- flere interviews om dette emne



Finansmagasinet: Forår på vej
ERHVERV:
I Europa falder inflationen, arbejdsmarkederne er stærke og økonomien ser bedre ud end længe. Hvad bliver meldingen fra Christine Lagarde & Co. på næste uges rentemøde i ....


- flere interviews om dette emne



Danske virksomheder overser det sydlige Tyskland
ERHVERV:
Der ligger mange, mange milliarder og venter på de virksomheder, der kører lidt længere sydpå, når de vil eksporter til Tyskland. Og det er lige et marked for danske prod....


- flere interviews om dette emne


Engen og Fogh: Vildt og smukt med blomster fra naturen
Det pibler op af jorden derude.....


- flere interviews om dette emne



Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864
MAGASIN:
Den Hirschsprungske Samling i perioden 15. marts - 28. juli 2024. Billede fra Samlingen ....


- flere interviews om dette emne



  ANDRE UDVALGTE INTERVIEWS



MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Bonnie R. Mürsch & Jens Peter Munk: Dragespringvandet
Historien om vandkunsten på Rådhuspladsen


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Sankt Hans: Er hun en heks
Hekseafbrændinger er en uhyggelig og mørk del af den danske historie. Men hvorfor brændte man kvinder og mænd, Hvad havde de gjort og hvem dømte dem? Var det kirken der stod bag?


- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Glyptotekets arkitektur
Glyptotekets bygninger er samlet set museets største kunstværk.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Dansk opfindsomhed satte spor i verdens bølger
I vores serie om de opfindsomme danskere handler det denne gang om skibet, der blev en sø-milepæl på verdenshavene. Ikke kun på grund af sin motor - også fordi det var indrettet helt anderledes end man var vandt til.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Design betaler sig på bundlinien
Virksomheder skal tænke i design, hvis de vil forøge overskuddet. Og tallene taler deres tydelige sprog: Der er penge i at bruge design, fortæller rektor for designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, der tidligere var med i regeringens designudvalg.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Genbrug sten, træ, gamle krukker og meget mere i din have
Nina Ewald giver et væld af gode idéer i en bog, der kan give inspiration lige præcist nu, hvor det kribler i alle fingre for at gøre haven dejlig.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Fuld fart på ny Kia
Fuldt elektrisk Kia med 4-hjuls træk, to elmotorer og fra 0 til 100 på tre et halvt sekund. De 585 hestekræfter gemmer sig i modellen med navnet Kia EV6 GT Longrange Performance, som Søren Clauding ser nærmere på i dette indslag.


- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
H. J. Kolmos: Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel
Foto af forside fra forlaget



- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Jesper Stein: CITY
Foto af forside fra forlaget

”Jeg kan ikke komme i tanker om nogen politimand i mine 25 år i etaten, som har overtrådt flere regler og aftaler og handlet mere egensindigt end dig”.


- flere interviews om dette emne




POLITIK:
Flere ord end konkret forandring i ny skolereform
Det lød som om folkeskolen skulle have flere praktiske fag, da regeringens reformkommission kom med deres anbefaling om praktik og afskafellese af 10. klasse. Men en nærlæsning viser, at der blot er tale om at flytte lidt rundt på nogle få timer.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Danmarks nationale klenodie - Historien om Solvognen
Hør historien om Solvognen, det danske nationalklenodie, som blev fundet på en mark i Nordsjælland og som gårdejerens søn legede med på gårdspladsen de første dage efter fundet.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Moderne kogebog med gammeldags opskrifter
Med den hyggelige kogebog, God mad til alle tider, får den unge generation hele rækken af danske klassikere serveret så de er til at lave på en nem og hurtig måde.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Vi snupper det usunde mellem måltiderne
Chips og chokolade er ikke de eneste årsager til at mellemmåltiderne er en vigtigt grund til at overveje, hvad man spiser i løbet af dagen.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Lille Vildmose virker som en CO2-svamp
Højmosen Lille Vildmose i Nordjylland var det første naturområde i verden, der blev udpeget til internationalt beskyttet natur, fordi den kan opsuge CO2 – og ud over at være en verdenssensation var det i 2015 også første gang i 25 år et dansk naturområde kom på listen under konventionen for naturbeskyttelse.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Bomstærkt arbejdsmarked holder økonomien oven vande
Det store fald i energi- og råvarepriserne trækker inflationen yderligere ned, men vi har endnu ikke set de sidste rentestigninger fra hverken de store centralbanker eller Nationalbanken, lyder vurderingerne i dette finansmagasin fra Nordea


- flere interviews om dette emne



OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER