Første bog i ny serie.
En krimi handler om at opklare en forbrydelse, der er sket – en thriller handler derimod om en forbrydelse, der er på vej til at ske. Mange moderne krimier viser sig i virkeligheden af være thrillere – og Elsebeth Egholms nyeste (fra efteråret 2017) er ingen undtagelse.
En krimi handler om at opklare en forbrydelse, der er sket – en thriller handler derimod om en forbrydelse, der er på vej til at ske. Mange moderne krimier viser sig i virkeligheden af være thrillere – og Elsebeth Egholms nyeste (fra efteråret 2017) er ingen undtagelse.
Katarina Svane-Dissing er praktiserende læge – har lige sammen med to kolleger åbnet egen klinik i Århus, hun har en flot kæreste, som mange andre kvinder misunder hende, og alt ser fuldstændigt normalt ud. Men hun har en hobby, der nogle gange lokker hende ind i ulovligheder: hun er klatrer og det kan jo sagtens være på klatremure i klubber, men det er ikke nok: hun klatrer også på byens husmure om natten og efterlader hver gang sine paste-ups med et øje på hver af dem. Private Eye kaldes denne street-art-kunstner, som under en håndfuld mennesker kender identiteten af. Hun er meget forsigtig og rationerer disse klatreture til et par om året. Private Eye er forbilledet for mange unge, som har samme interesse, og det bliver til ulykke for en af dem, en helt ung mand, som en nat prøver at gøre kunsten efter, men styrter ned fra taget af en bygning lige overfor, hvor Katarina netop har klatret.
Navnet Katarina bruger hun kun, når det skal være helt formelt ellers er det Rina (eller Lina, som hendes vietnamesiske overbo med en vigtig rolle i intrigen udtaler det).
Rina cykler hjem uden anelse om, at der er sket en ulykke, hvor hun lige har været. Men netop da hun er ved at parkere cyklen, bliver hun overfaldet med en kniv af en mand, som hun ikke når at se, før hun får ham afvæbnet og jaget væk. Det var nu ikke let og hun er dybt rystet. Kniven samler hun op og lægger i en skuffe – den kniv kommer vi til at høre meget mere om.
Rina er en sej kvinde, men hun har et handicap: hun lider af ansigtsblindhed, prosopagnosi, og kan ikke genkende folk på deres ansigt, men må forlade sig på stemme, lugt og nøje indprentede uregelmæssigheder i trækkene og f.eks. et modermærke eller skønhedsplet. Og så har Rina en frygtelig oplevelse fra barndommen i sin bagage, som også kommer til at spille en afgørende rolle i begivenhederne, der lynhurtigt tager fart efter den unge klatrers styrt, der viser sig at være et mord. Han er nemlig ikke faldet, men er blevet sparket ned fra taget, og er Private Eye nu et vidne? Politiet vil i hvert fald meget gerne tale med denne legendariske street art kunstner.
Som vi kender det fra Elsebeth Egholms Dicte-bøger, er Århus’ geografi en aktiv medspiller i handlingen. Egholm er som altid meget omhyggelig med sin research – denne gang ikke mindst i klatreverdenens tips og tricks. For en læser, der på forhånd er helt blank på den sportsgren, er det fascinerende! Hvis genrens regler skal overholdes, ja, så skal et så velbeskrevet element også bruges aktivt i plottet – og det bliver det afgjort. I det hele taget er Egholm meget trofast overfor genren: hovedpersonen står ansigt til ansigt med et problem, hun er den ene gang efter den anden i akut fare og Rina er heltinden, der vil klare det hele selv. Samtidig får hun dog også hjælp af den politimand, Stanek, der er tæt på at være en parallel hovedperson, og af en del bipersoner, som man er glad for at stifte bekendtskab med.
Spændingskurven stiger, som genren jo også kræver det, hen mod slutningen, men der er undervejs flere ’lokale toppe’, hvor plottet hver gang får et ekstra vrid – de fleste gange i en lidt uventet retning, netop som man tror, man har gættet det næste trin. Når endelig den sidste, afgørende afsløring af en gerningsmand udspiller sig, kan læseren godt se, at der tidligt blev lagt et spor ud. Det havde man jo for længst glemt, men det er der, og sådan skal det også være – der snydes ikke på vægten.
Elsebeth Egholms sprog er klart og flydende – og i en række passager direkte elegant, hvor hun lader den samme episode blive berettet to gange – fra to forskellige vinkler. Det er ikke et ukendt trick, som godt kan være trættende, men det er det ikke her – tværtimod.
De to hovedpersoner, lægen og politimanden begår begge med åbne øjne embedsbrud. Men selvom omstændighederne er sådan, at man forstår dem, så giver det alligevel noget at tænke over. Et andet tema er forholdet mellem mor og datter, der er plaget af det frygtelige, der skete i Rinas barndom, og som vi drypvist nærmer os gennem bogen.
På bogens allersidste sider er der et par ting/oplysninger (jeg siger ikke hvad!), som jeg lige først undrede mig over. Men ved nærmere eftertanke udnævner jeg dem til at være cliff-hangers, og håber på, at der følges op på dem i næste bog i serien, som jeg glæder mig at læse. Jeg vil også gerne vide mere om forholdet mellem Rina og Stanek – mon det bliver til noget?
Det mest interessante at høre om en krimi/thriller er: kunne du lægge den fra dig? Jeg syntes, det var svært at smække den i – og skulle liiige have et kapitel mere med. Det kan man godt fristes til, for bogen byder på 94 korte kapitler fordelt på lige under 420 fremragende sider.
’Jeg finder dig altid’ er kommet på Politikens Forlag, som første bind i ny serie med hovedpersonen Rina.Elsebeth Egholm er med denne bog i slutningen af januar 2018 af Det danske kriminalakademi blevet tildelt Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi/spændingsroman.
/hb
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
