Søren S. Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse - Radio Update
Søren S. Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse
I denne bog går forfatterne ind i de store udfordringer, som nyhedsmedierne i dag står overfor: hvilke nye veje er i gang med at blive åbnet – hvordan kan disse medier bevare og helst styrke deres betydning for demokratiet?
De to forfattere har begge mange års arbejde indenfor en række nyhedsmedier med sig som forudsætning for det omfattende projekt, som bogen udgør. Forfatternes profiler står nederst i denne tekst.
”Den journalistik, som nyhedsmedierne oplever som allervigtigst i et demokratisk perspektiv, kan de ikke tjene penge på. Og den journalistik, nyhedsmedierne faktisk kan tjene penge på, oplever de ikke som havende den store demokratiske værdi”. Lige præcist sådan formulerer de to forfattere det dilemma, som nyhedsmedierne står i netop nu. Ordene falder i et af bogens allersidste afsnit, og inden da har de to forfattere helt bogstaveligt været på en lang rejse rundt i store dele af Europa og USA for at undersøge, hvordan medierne på forskellige måder forsøger at balancere sig gennem dette dilemma, hvor mange er bukket under.
Som undertitel på bogens forside kommer forfatterne dog med en optimistisk erklæring: ”Sådan genopfinder nyhedsmediet sin relation til borgerne – og sin relevans for demokratiet.”
Bogen er delt op i tre dele: først handler det helt overordnet om udfordringerne i den nye, vanskelige virkelighed, journalister i dag nødvendigvis må agere i, del 2 er den mest omfattende og byder på en lang række cases, der udfoldes i forskelligt omfang og anskueliggør de muligheder, der i praksis arbejdes med. Del 3 tager til sidst i bogen fat i, hvordan et mediehus i fremtiden kan tænkes konstrueret og organiseret.
I et helt år rejste forfatterne rundt og besøgte nyhedsmedier og journalistiske tænkere. Ikke færre end 60 medieforskere, iværksættere, direktører, redaktører og ikke mindst journalister bliver takket for grundige samtaler. Og hvordan ser så det genopfundne nyhedsmedie ud? Det drejer sig i alle tilfældene om opgør med den klassiske neutrale journalist, der typisk arbejder alene i et lukket miljø med sin helt egen solohistorie. Opgøret er nødvendigt – avisernes oplagstal taler deres tydelig sprog: i 1964 læste 92 % af voksne danskere et dagblad ’stort set dagligt’, i 2015 var tallet dalet til under det halve: 41 %. Så noget må gøres og der argumenteres i bogen ud fra de citerede cases for at det kan ske groft taget på fire måder:1) involvering af læserne, 2) aktivistisk journalistik, 3) konstruktive nyheder og 4) utraditionelle samarbejdspartnere.
1) Involvering af læserne handler om at lade læserne gå fra at være abonnenter eller ’passive’ læsere til nærmest af være medlemmer af et fællesskab som en forening eller en klub. Og der kan være alle grader af tilknytning fra tilbud i ny og næ om rabat på teaterbilletter til det, som nichemediet Billy Penn i Philadelphia leverer til deres målgruppe af unge mennesker i alderen 18-35 år bosatte i netop denne by: mediets redaktør i perioden 2014-17 beskriver dets indhold som f.eks. offentlig transport, cykelstier, mad,gå i byen-stof,uddannelsesstof og politik. Men ikke hjemløshed og sociale forhold – det bliver dækket af andre medier, forklarer redaktøren. Desuden tilbydes der hele tiden events og arrangementer målrettet præcist til udvalgte segmenter af målgruppen – tilbud, der naturligvis formidles gennem de sociale platforme. Og det virker: i perioden september 2016 til februar 2017 steg tallet af unikke brugere på Billy Penns site fra omkring 300.000 til flere end 700.000. ”vi taler ikke til, men med vores brugere”, forklarer redaktøren. Netop denne nævnte gruppe af millenialser specielt eftertragtet af nyhedsmedierne, men alt er nu ikke bare lyserødt, det er bogens to forfattere godt klare over, for den samtidige indsnævring af publikum og indhold kan let minde om et ekkokammer. Lisbeth Knudsen (tidligere redaktionel topchef i Berlingske og i DR) er ikke begejstret for de nye nichemedier, som ”ingen forpligtelse [har] til politisk balance, mangfoldighed, public service, væsentlighed eller objektivitet”. En case herhjemme er Fyens Stiftstidende, som har etableret Café Stiften. Caféen afholder 40-50 events hvert år for ca. 150 mennesker hver gang og stort set altid med fulde huse. Samme avis rykker også gerne ud til en enkelt bydel og afholder et aftenarrangement, hvor beboerne blive bedt om at byde ind på, hvad de er mest optaget af i deres område – f.eks. sikre skoleveje.
2) Fyens Stiftstidende leverer også en væsentlig case, når det gælder aktivistisk journalistik: i 2014 indledte avisen en stor redaktionel kampagne med det helt præcist formuleret mål helst at få fjernet broafgiften over Storebælt eller i hvert fald at få den sænket. Afgiften er skæv, lyder argumentationen, og afgiften udgør en toldmur ned gennem Danmark, som f.eks. gør det dyrere for en fynsk entreprenør at byde ind på en af de mange opgaver i hovedstadsområdet. Kampagnen kører faktisk stadig og om det er den, der har virket, er jo ikke til at sige, men siden den startede, er broafgiften jo blevet sat ned – først for pendlere og senere for alle i forbindelse med finansloven for 2018. En anden case her er britiske The Guardian, der i 2015 gennemførte en kampagne mod fossile brændstoffer: ”Keep it in the ground”, blev den kaldt og blev gennemført i samarbejde med en international aktivistgruppe, 350.org. Kampagnens præcise mål var at få to af verdens største velgørende fonde til at afvikle deres engagement i olieindustrien. Om de konkrete resultater har kunnet måle sig med den opmærksomhed kampagnen vakte, er ikke fuldt belyst.
3) Så er der de konstruktive nyheder. Det er nyheder, hvor der ikke bare peges på et problem, men også på en mulig løsning. Et helt nyt begreb i en verden, der har været vant til at se journalisten, som den der skulle pege på problemer, være kritisk og grave sandheder frem – navnlig de upopulære af slagsen. Derfor vakte det også opsigt, da nyhedsredaktør i DR, Ulrik Haagerup, opsagde sit job i 2017 for netop at arbejde med den konstruktive journalistik. Han er grundlægger af og direktør for den private, fondsejede organisation, Constructive Institute. Haagerups ambition er i løbet af få år at ændre den globale nyhedskultur. At traditionel graverjournalistik faktisk kan udmøntes i løsninger på afdækkede problemer viser de to forfattere derpå gennem endnu en case.
4) De utraditionelle samarbejdspartnere er et stort emne i tredje og sidste del af bogen, der handler om hele mediehuse. Nyhedsmedierne må opgive troen på, at de kan og skal gøre alting selv, lyder det i bogen. Og det kan lade sig gøre: i forbindelse med de såkaldte Panama Papers samarbejdede f.eks. 400 journalister fra 100 medier i 80 lande om at bearbejde 11,5 millioner lækkede dokumenter. Endnu mere bemærkelsesværdigt er et såkaldt innovationslaboratorium, kaldet ’Matter’: her er et væld af samarbejdspartnere omfattende blandt mange andre New York Times og Google! Matter investerer i nye medieinitiativer og støtter dem samtidigt i deres udvikling f.eks. gennem fem måneder lange kurser.
Der er så meget at fordybe sig i, når man får taget hul på denne bog. Antallet af velbeskrevne cases er enormt og her er der kun taget enkelte eksempler med. Alle bør være interesserede i bogen, for de fleste kan nok være enige i, at den uafhængige journalistisk er af betydning for demokratiet. Men hvordan skal det dog gå i en verden, hvor de elektroniske platforme på få år har erobret så store lunser af ikke mindst de helt unges opmærksomhed? De to forfattere har i bogen ydet et fremragende og væsentligt bidrag til at forstå det mylder af muligheder, der trods alt er for journalistikken i dag – og forhåbentlig også i morgen.
Om forfatterne:
Per Westergård er født i 1952 og er bestyrelsesaktiv i JyskFynske Medier, Ritzau, Constructive Institute, Dansk Handelsblad, Fynske Medier og Fyens Stiftstidende.Han har været ansvarshavende chefredaktør på Fyens Stiftstidende, adm. direktør og chefredaktør for Aarhus Stiftstidende, Randers Amtsavis samt nyhedsmagasinet Ingeniøren og har haft chefposter på Politiken og Børsens Nyhedsmagasin. Tidligere styrelsesformand for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet.
Søren Schultz Jørgensen er født i 1967 og ph.d. i mediesociologi, cand.scient.pol. og journalist. Han har siden 2006 ejet og drevet den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande og er forfatter til en lang række analyser og udgivelser om journalistik og nyhedsmedier. Sørens ph.d.-afhandling "Gamle medier er også sociale" (2016) undersøger nyhedsmediernes sociale betydning i borgernes hverdagsliv. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Den fynske Bladfond.
Bogen er udgivet af Gyldendal Business,
Helle Harder, Monotone, står for omslaget
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
