SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio UpdateHilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN GRÅ BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Trap Danmark Bind 2 Samfund og kultur




Trap Danmark Bind 1 Natur og Landskab




Putins Rusland af Carsten Jensen og Mette Skak




Erindring - en del af vores identitet




Sissel-Jo Gazan: Uglens øje




Trap Danmark: Stevns kommune
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      

8. JUNI 2022 BEMÆRK: Netsiden er blevet fornyet. Virker et ældre link ikke kan du finde det med et stikord i søgefeltet eller ved at søge på de fire tal, der står i det gamle link (fx page=4356).


Lær at bage det bedste brød med Brødbogen
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Til at bage et brød skal der bruges vand, mel, hævemiddel og lidt salt – og så er den vel egentlig ikke længere – eller hvad? Sådan lyder det i Annemette Voss Fridthjofs bog om brød

På udflugt til Danmarks industrielle revolution
INTERVIEW: ERHVERV:
Se 25 af de mest betydende steder, der fik det moderne Danmark til at vokse frem - med alt fra den lille smedje til den store industriproduktion med dampmaskine eller vandkraft. Hele landet er dækket og turen kan starte derhjemme på nettet.

- flere interviews om emnet

Skodas kompakte nyhed
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Du kender dem som storsponsor for Tour de France men her er en af de modeller, du ikke ser så tit i den sammenhæng.

- flere interviews om emnet



Finans - Fokus rettes mod Fed
INTERVIEW: ERHVERV:
Inflationen er det eneste, som er på dagordenen, når der er rentemøder i centralbankerne for tiden. I næste uge rettes fokus mod især mod USA.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Antallet af salgskilte stiger men boligpriserne falder måske ikke tilsvarende

KORT NYT
Byggeriet i voldsom tilbagegang i andet halvår




Sådan finder du dit brænde og tænder op i din ovn
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Hvis man overhovedet kan skaffe brænde, så er det nu man skal lære at tænde op i brændeovnen eller pejsen. Hør hvilke typer af træ, der brænder bedst når du skal købe brænde.

- flere interviews om emnet


En perfekt studiecomputer som du bliver glad for
INTERVIEW: ERHVERV:
Den nye MacBook Air er god, men den har også begrænsninger. Lyt med i tech-magasinet fra mere mobil og få overblikket på 5 minutter.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Pas på med at skrue for meget ned for varmen for at spare

KORT NYT
Vores forbrug er slet ikke faldet så meget selv om priserne er steget




Braklægning sat i bero af alle i EU - på nær Danmark
INTERVIEW: POLITIK:
EU Kommissionen lod det være op til de enkelte lande at bestemme, om de vil sætte braklægning af landbrugsjord på standby. Det benyttede samtlige EU lande sig af undtagen Danmark.

- flere interviews om emnet



Nyt skattefradrag skal stoppe virksomhedernes bøvl
INTERVIEW: POLITIK:
Håndværksmestre drukner i administrative byrder, men et nyt skattefradrag skal ny sætte en prop i strømmen af krav fra det offentlige.

- flere interviews om emnet



God ledelse er at brænde for opgaven - og give plads
INTERVIEW: ERHVERV:
Ledelse skal tænkes på en ny måde, forklarede Irmachefen Alfred Josefsen da han udgav sin bog om at have passion for ledelse for næsten syv år siden. Vi har været i arkivet og fundet inspiration for de kommende ledere frem i en serie om ledelse, som du kan høre i den kommende måned.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Trap Danmark: Stevns kommune


Foto af forsiden fra forlaget
Danmarks næststørste slette – en næsten vandret moræneflade, som stort set uden undtagelse dækker kommunen. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Nina Ewald: Design din altan og tagterrasse
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Hvor mange blomster kan man have på 3. sal i en storby? ....


Trap Danmark: Lejre kommune
MAGASIN:
Foto af forsiden fra forlaget
Skjoldungernes gamle kongesæde, Ledreborg Gods samt masser af moderne kunst i det offentlige rum – det er blandt oplevelserne ....


Lone Simonsen: Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Som årene går og COVID -19 bliver til blot et dårligt minde, vil det blive sværere at argumentere for nye investeringer i pandemibere....


Giorgio Parisi: I en stæreflok
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Det er et værre hyr at være fysiker, men det er trods alt bedre end at arbejde”. ....

Leif Davidsen: Lenins bodyguard
Foto af forside fra forlaget
”Det ville ikke være sket, hvis jeg havde været der”, sagde Lenins danske bodyguard, ”Måske ikke, Oskar”, svarede Lenin. ....

Jørgen Kreiner-Møller: Kirkens nye huse
MAGASIN:


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 29/9 - RADIO DER GIVER MENING


Lars Bo Kirk: Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
MAGASIN:
Foto fra forlaget
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Nyt skattefradrag skal stoppe virksomhedernes bøvl
POLITIK:
Håndværksmestre drukner i administrative byrder, men et nyt skattefradrag skal ny sætte en prop i strømmen af krav fra det offentlige.....


- flere interviews om dette emne



Sådan gør du en fødevare til et brand
ERHVERV:
Hør historien om hvordan man gjorde Lammefjordskartofler til et helt særligt produkt, der blev omfattet af EU-Kommissionens Geografiske beskyttelse betegnelse. ....


- flere interviews om dette emne



En ægte SUV i ny udgave som plug-in hybrid
Den nye Kia sportage som plug-in hybrid er den seneste udgave af deres velvoksne SUV. Lyt med når motorradioen ser nærmere på modellen, der er spækket med udstyr.....


- flere interviews om dette emne



Netværk klæder fremtidens topledere i byggeriet på til grøn omstiling
ERHVERV:
Selv om det umiddelbart kan lyde, som om der er lang tid til 2030, så er det nu, at byggeriet - og ikke mindst den næste generation af topledere i byggeriet - skal gøres ....


- flere interviews om dette emne



Sådan foregår spillet om magten på Christiansborg
POLITIK:
Det handler om kampen, magten og det der foregår på Christiansborgs gange. Valgkampen nærmer sig og vi har derfor været i arkivet og fundet en bog, der er skrevet af en a....


- flere interviews om dette emne


Elektroniske netværk giver større eksport
ERHVERV:
Selv om det går godt for den danske eksport, har de fleste produktionsvirksomheder mulighed for at sælge langt mere til udlandet end de gør i dag. Det gælder både dem der allerede er på markederne rundt omkring os – og naturligvis dem der slet ikke har forsøgt sig på eksempelvis det tyske eller svenske marked endnu.....


- flere interviews om dette emne



Runestenen i Jelling var fuld af farver
Harald Blåtand valgte de dyreste farver, man kunne komme i nærheden af i vikingetiden, da han i år 965 rejste Jellingstenen. Forrige år genskabte historikere farverne.....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Find inspiration til indretning i designernes hjem






De kreative erhverv får fælles besøgscenter






Store penge i design hos små virksomheder


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER