|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 26-04-2023 Vildskab i haven KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Prøv at starte med at læse om ’Vildskabsmetoden’, som præsenteres i kapitel 4 - der er fire elementer i den metode, og ingen af dem kan undværes: for det første er der behovet for plads, og det betyder ikke bare et stort antal kvadratmeter, men af og til det modsatte - det kræver en forklaring: insekter og større dyrs levesteder skal nemlig være tæt på føderessourcerne, ellers kan de simpelthen ikke få nok at spise - nogle vilde bier flyver f.eks. ikke længere end 50-100 meter fra deres rede, når de samler føde. Så er der selve ressourcerne, altså vand, føde, nattely og skjulesteder både varme og kølige. Variation er også vigtig, for det er svært for haveejeren at gætte sig frem til det hele, så løsningen er lidt af hvert både med hensyn til planter og niveauforskelle. Forfatterne nævner både muldvarpeskud og myretuer som eksempler - det skal man ikke lade sig afskrække af. Og endelig er der tid, ja, man skal give sig tid, for træerne gror med en hastighed, der måles i år eller årtier. Men man kan fælde et træ på under en time. En vild have er en proces, lyder det fra forfatterne, som igen og igen understreger betydningen af træer - særligt gamle træer. ’Det er bare haveaffald’, siger sommerhusområdets haveejere med trailerne proppet med dejligt materiale, der kunne være blevet til skjulested for pindsvin eller føde for insekter og larver, der igen kunne blive føde for fugle. ” I naturen findes der ikke affald”, konkluderes det til gengæld i bogen. Betyder det så, at man kan placere sig i liggestolen og aldrig tænke på at luge? Hm, nej ikke helt, for der er jo det med variation, og naturen er ikke flink. Den stærkeste plante vil uvægerligt erobre plads på bekostning af andre planter, og græs vil let kunne brede sig over store arealer og udvikle sig til en monokultur på bekostning af andre arter. Det arbejder man jo netop i disse år for at forhindre ved at lade ’store græssere’ som køer holde græsset nede - hvilket ikke er forløbet helt problemfrit. Men i en have - hvad gør man, når man på den ene side gerne vil have græs, og på den anden side ikke vil have det til at dominere? Hvad med næring til havens planter? Mangel på næring kan være positivt, forklarer forfatterne. Rigelig forsyning af næring favoriserer nemlig de hurtigst voksende planter, og de nøjsomme, langsomt voksende bliver simpelthen skygget væk af de hurtige på matriklen. Her i landet har der historisk været mange åbne, sandede arealer uden meget næring i jorden, og derfor er de fleste af vores vilde planter tilpasset netop den type jord. ” Når planter vokser langsomt og nøjsomt, er der plads til mange arter….op til 50 forskellige indenfor en enkelt kvadratmeter”, skriver forfatterne. Men i velgødet jord vil enkelte arter tage over, får vi at vide. Men det kan man gøre noget ved, kan man også læse sig til her. Blomsterenge er meget oppe i tiden - og når de står i fuldt flor, er de fantastiske! Men de blomster, det her drejer sig om, er netop den nævnte nøjsomme type, så hvis man køber en vildengs-frøblanding og spreder den i et område, hvor der f.eks. tidligere har været græs, kan man til sin skuffelse oplever, at græsset hurtigt bryder frem og overhaler og derpå bortskygger de langsomt spirende blomster. Men det kan altså lade sig gøre med en ’ masse knofedt, tid og tålmodighed’ at rense jorden typisk for græs. Men noget græs er jo dejligt at have, og bogen har da også et meget fint afsnit om græsser - dem findes der over 100 hjemmehørende arter af og næsten lige så mange halvgræsser - og hvad skal man så vælge? Her er helt konkrete praktiske råd til netop det. Og træerne - der er meget få haver uden træer, og forfatterne har et dejligt og stort kapitel om alle vinkler på træerne. Jo ældre de er, jo mere værdi har de som levesteder for insekter - og fugle, der spiser insekter. Behold nu de gamle træer, opfordrer de indstændigt til og begrunder det med, at alle de skavanker og hulheder, som gamle træer får, udvikler sig til - ’ rene biodiversitetsoaser’. Ja, de gør - og så kan man da ikke nænne at tage øksen op. Hvis man nu alligevel gør det, fordi træet måske truer med at vælte ind i huset, så lyder anbefalingen at lade så høj en del af stammen som muligt blive stående - og selvom stammen bliver hakket i af flagspætten, gnavet i af insekter og gennemboret af larver, så er det en nydelse f.eks. efter mørkets frembrud at få øje på en fugl, der er gået i seng i et af hullerne, mens dens halefjer, lige akkurat stikker ud, sådan som jeg så det i et af mine egne gamle træer forleden - jeg listede så meget stille videre. I kapitlet om træer er der et afsnit kun om svampe - ejendommelige er de - faktisk tættere på dyr end på planter, men regnes nu for deres helt egen livsform. Og nu vi er ved ejendommelighederne, så anede jeg ikke, at bænkebideren slet ikke er et insekt, men et landlevende krebsdyr - dem er der ikke mange af - og faktisk er der visse bænkebiderarter, der ånder ved hjælp af gæller - ikke så underligt, at de mest træffes i fugt under gamle krukker og den slags. Bogen er meget systematisk bygget op med omhyggelig underinddeling af de enkelte kapitler, der i indholdsfortegnelsen er forsynet med hjælpsomme titler. Der er stikordsregister, lister over træer, buske, planter - og årshjul med inspiration til, hvornår man skal/kan gøre hvad i haven. Forfatterne er alle tre biologer og har gennem mange år arbejdet med biodiversitet - i den grad også i praksis. For eksempel inddrages Katrine Turners egen kolonihave som eksempel på, hvordan man planlægger en have. Fantastisk, hvad hun har fået ud af 400 m2. I forordet forklarer forfatterne deres projekt med bogen, hvor udgangspunktet er den stadigt voksende forskningsbaserede viden om biodiversitet. Deres mål er så, at læseren virkelig forstår de mekanismer, der ligger bag de tiltag og råd, de giver i bogen. Det er i den grad lykkedes. Nærværende anmelder er selv den heldige ejer af en stor, vild sommerhushave, og bogen har givet mange gode idéer til at gøre den endnu vildere - og allervigtigst givet alle forklaringerne for eksempel, hvorfor det er vigtigt, at blomster er spredt over hele haven, da vilde bier simpelthen ikke flyver særligt langt fra deres rede - og de kan være bittesmå, disse vilde bier, som også har fået et meget oplysende kapitel. Det var også godt at få solid viden om værdien af et gammelt hult egetræ, hvor bakterier, insekter og svampe lever i træets ved og omdanner den til muld, samtidig med at træet under barken stadig har et levende vækstlag, der forsyner kronen med vand og næring. Til allersidst vil jeg lige tilføje, at alle tre forfattere er meget aktive på nettet - bare søg på navnene, og der dukker spændende blogs, hjemmesider og foredrag op! Bogen er på 264 sider - og med et væld af fotos - næsten alle sammen taget af forfatterne selv. Den er udgivet af Politikens Forlag Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
