|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 15-09-2022 Peter Olesen: Kik ned KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto fra forlaget Bogen spænder vidt: Masser af dæksler, riste, fliser og mønstre i mange forskellige materialer. Der er blomsterbede – og bede med vand, altså bassiner. Så er der al den offentlige trafik under jorden: S-togsstationer og ikke mindst metroerne. Desuden er der kirkekrypter (flere og smukkere end jeg anede), et par enkelte museer, og endelig er der toiletterne. Forbløffende mange restauranter og caféer ligger så lavt, at der er flere trin ned til dem – så de er også kvalificerede til at komme med i denne veloplagte bog. Der er faktisk en hel del mere, hvor et af mine yndlings nedkik er det fra Højbro med undervandsskulpturgruppen Agnete og Havmanden af Suste Bonnén. Det er en fantastisk idé – at lave skulpturer under kanalens vand, som får figurerne til at bevæge sig stille og drømmende. Synet er forskelligt alt efter, hvor lang tid, der er gået siden sidste oprensning. Broerne er også ofte blevet udpeget af Peter Olesen blandt andet i bogen Broerne i København. Men denne gang er vinklen en anden, fordi det er kikket ned fra (eller eventuelt gennem!) broerne, der er i fokus – og der er så mange smukke farver at få øje på – naturligvis afhængigt af lyset. Snublesten som mindes ofre for nazismen 1940’ernes krigsår har også fået plads i bogen – med foto af nogle af de første sten lagt herhjemme i Krystalgade ved synagogen. Stenene er beton, men med en messingplade, der fortæller ofrets navn og forskellige andre oplysninger. Blindespor, hedder et kapitel. Hvad mon det er, tænkte undertegnede anmelder. Jeg anede det ikke, men har godt nok rundt omkring i København lagt mærke til rækker af messingknopper og til aflange former (Peter Olesen sammenligner dem med marcipanbrød…). De ses virkeligt mange steder, når man først har fået øje på dem. De er en form for blindeskrift, som fødderne kan aflæse: ’Marcipanbrødene’ angiver retningen – messingknopperne betyder ’stop’. Olesen antyder lidt tvivl om, hvorvidt disse tegn nede i flisehøjde er tilstrækkelig hjælp til svagtseende. Rigtigt mange kirker har underjordiske rum, som kan være ganske undseelige og måske bare bruges til kontorer og mødelokaler, men forfatteren har besøgt flere af dem, der hører til store, gamle kirker i København, og vi får endda info om mulighederne for at se disse krypter. Det må udnyttes! Bogen er også flere steder direkte underholdende – f.eks. når han fortæller om, hvordan han måske reddede toiletterne i Nyhavn: disse er bygget i 1906 i kvalitetstræ og messing – og de er betjent. Men så sidst i 1980’erne blev de ” truet af modernisering – ombygning til ukendelighed”, snerrer Olesen. Nå, men disse toiletter endte med i 1989 at få en fin placering, med fotos og rosende omtale i hans bog København bag facaderne. Moderniseringen – den blev afblæst. Om det var Olesens fortjeneste, er jo ikke til at vide, men han fik i hvert fald et julekort det år fra de ansatte på nævnte toiletter, hvor de takker ham for indsatsen. Henrik Bjerregrav har (som så mange andre gange) taget de fremragende billeder til bogen – og de spiller i den grad sammen med teksten. Her er det eneste problem, at når teksten henviser til den side, hvor man kan se et bestemt billede, ja så har billedsiden (næsten) aldrig et sidetal. Det er næppe hverken forfatteren eller fotografen, der er ansvarlig her, men det er faktisk ret ærgerligt. Nu har mit eksemplar fået sidetal på de fleste billedsider, men dem har jeg altså sat selv ved at tælle mig frem fra de sider, der har et sidetal. Og nu jeg er i gang – så blev jeg ked af det i forbindelse med teaterfliserne på Frederiksberg Allé – fem fliser er repræsenterede i bogen og fire af dem er fint gengivet, men hvorfor skulle fotografen lige snuppe billedet af flisen, der hædrer den fine danser, sanger og skuespiller Silas Holst, i lige det øjeblik en lille dreng satte sin sandalfod på hans ansigt? Det er det eneste foto i bogen, hvor interaktionen mellem byens udsmykninger og mennesker ikke er respektfuld. Nærværende anmelder kender Silas Holst personligt, bør det måske tilføjes. En elegant og hyggelig detalje, hvis man kigger sig igennem alle billederne (eller så mange man kan nå!) er, at Peter Olesen selv er med på så mange af dem. Altid meget diskret, men absolut genkendelig – jeg smilede lidt ved at komme til at tænke på en verdensberømt instruktør, der i mange af sine film lige gjorde en ganske kort entré – en cameo appearance. Der er grund til at være taknemmelig for endnu en bog, der får os til at kikke ned (og altså ikke ned i telefonen, som Olesen gør opmærksom på), når vi går rundt i byen. Så kommer man til at nyde sine gåture endnu mere – til at gå nye steder hen. Bogen 184 sider er udgivet af Frydenlund Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
