Vi ved det godt. Vi burde holde her, meeen…- vi snupper lige et afsnit eller episode mere af den spændende serie.
Selvom selve seriebegrebet er flere hundrede år gammelt, er det forholdsvist nyt, at vi nu kan sluge en hel stribe afsnit på en enkelt aften – binge-watching er gået hånd i hånd med streamingtjenesternes fremmarch, forklarer Tore Rye Andersen og tilføjer, at Netflix ligefrem opfordrer sine abonnenter til at kappes med vennerne om, ”hvem der kan se flest afsnit af yndlingsserien på en weekend”.
Andersen citerer i begyndelsen af bogen en amerikanske serieforsker (Roger Hagedorn) for definitionen på serier som fortællende tekster (narrative), der gøres tilgængelig i adskilte dele eller episoder. Det kan naturligvis gøres på mange måder, og vi får en interessant gennemgang af seriens historie, som i følge Hagedorn kan dateres til midten af 1600-tallet. Men det er nok de franske og engelske aviser og magasiner to hundrede år senere, der med deres føljetonromaner især har dannet grundlag for nutidens spændingsserier. Det er helt overraskende at læse, at franske forfattere allerede dengang benyttede redskaber som cliff hangers– her var en i dag ikke så velkendt forfatter, Eugène Sue, specielt behændig. Men det var ikke det eneste. Vi får også at vide, at både Eugène Sue og den i dag noget mere kendte Honoré de Balzac var mestre i at beskrive vilkårene i Paris med detaljer om byens fattigdom og vold – world-building er fagudtrykket for netop det, der i dag f.eks. til fulde udnyttes både J.K.Rowlings Harry Potter univers både i bøgerne og i filmene – og f.eks. i streamede serier som Game of Thrones. Man kan så selv tænke over, at medens de nævnte franske forfattere og engelske Charles Dickens beskrev deres samtids verdens materielle kår, så foregår nutidens allermest sete serier i fantasiuniverser.
Mange serier på streamingtjenesterne er i dag oppe på fem sæsoner eller mere - og her peger Andersen på en principiel forskel: enten udgør de enkelte episoder en afsluttet helhed – nye seere kan i princippet springe på hvor som helst – eller også er der en udvikling henover den enkelte sæson og fra den ene sæson til den næste, hvor vi nærmest opnår et personligt forhold til personerne i serien – det hedder et parasocialt forhold – som er meget stærkere end den relation, der kan opbygges i en enkeltstående film. Det hører med her, at vi ser personer udvikle sig – og hvis hovedpersonen er et barn, når vi læser den første bog i serien, så vil hovedpersonen i sidste bind være en ung voksen, hvis det f.eks. er Harry Potterbøgerne – eller filmene, vi taler om. Eller tænk på Mad Men – hvor enorm en udvikling hovedpersonerne der undergår.
Den aktuelle lille bog er en del af Aarhus Universitets Tænkepauser og er dermed selv en del af en serie, som forfatteren Tore Rye Andersen gør opmærksom på, og han fortæller i den sammenhæng lidt om selve konceptet i serien, hvor hver bog altid er på 60 sider. Det er karakteristisk for serier, at de kan være afhængighedsskabende– og Tænkepauser er netop sådan en serie. Og til forskel fra, hvis man har forspist sig i søde sager eller alt for mange amerikanske serier på en weekend, giver det ikke overmæthed at have snuppet mere end én tænkepause på en fridag. Alle bøgerne i serien holder et fornemt niveau – og Serier er ingen undtagelse. Den kan snildt læses på en timestid, men der er stof til meget længere tids eftertanke.
Tænkepauserne kan fås både på papir, som lydbøger og e-bøger – og de kan købes enkeltvist og i abonnement – i flere modeller - læs mere:her
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
