Store virksomheder løber fra deres ansvar for at uddanne unge i praktik- og lærepladser. 93 procent af befolkningen arbejder i de store virksomheder - men de unge vil de ikke tage, og der er intet krav om at virksomhederne oplyser, hvor mange lærlinge de har.
Vi har på radio Update set på tallene - og talt med LO om problemet.
Fakta om de stores ansvar
93 procent af de beskæftigede danskere arbejder i en stor virksomhed, og hvis andelen af unge i lære savrede til andel af ansatte, ville der ligefrem mangle unge til praktikpladserne.
Hvis blot de 50 eller 100 største virksomheder havde samme andel af unge i lære som de små og mellemstore, ville problemet være stort set forsvundet.
Politikerne har pålagt virksomheder økonomisk, grønne og sociale regnskaber - men ikke at oplyse, hvor stor en andel af medarbejderstaben, der er unge under uddannelse.
Store virksomheder klager i øjeblikket over at de ikke kan få velkvalificeret arbejdskraft - special uddannede smede, teknikere, ingeniører og så videre - men de uddanner dem ikke selv. I stedet mener de at muligheden for at importere udenlandsk arbejdskraft bør lempes.
Problemet med manglende kvalificeret arbejdskraft er ikke kun skadelig for virksomhederne selv - det skader også samfundsøkonomien og de unge - men alligevel kan kunder og politikere ikke se, hvilke virksomheder der konkret er, der ikke vil taget unge i lære.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.