Marie Krøyer: Selvportræt, august 1889, Skagens Kunstmuseer
Maleri, møbler og kunsthåndværk,
En udstilling om Marie Krøyer - og et katalog i form af en bog, der rummer meget mere, end man har lov til at forvente - en glædelig overraskelse.
Udstillingen giver i den grad liv til Marie Krøyer. Det er ikke ligegyldigt, hvordan malerier hænges op og præsenteres på en udstilling: et eksempel - det allerførste maleri, man møder, Maries selvportræt, hænger helt alene, men indrammet af ranker med grønne trekløvere, håndmalede - et motiv, man så kan genfinde senere i andre sammenhænge, når man møder hendes arbejder med møbler - for eksempel Trekløverstol. Udstillingen afrundes af et rum, der præsenterer den svigerfamilie, hun kunne have fået, da hun en kort periode var forlovet med Robert Hirschsprung, inden hun mødte P.S.Krøyer. Hun brød forlovelsen i et brev med den begrundelse, at han (trods sine forsikringer) ville forhindre hende i at arbejde som kunstner. Robert Hirschsprung døde sørgeligt ung af tuberkulose tre-fire dage efter Maries og Krøyers bryllup. Familien Hirschsprung støttede mange kunstnere, men allermest gavmild var støtten til P.S.Krøyer, så længe han havde brug for den. Det tjener ægteparret Hirschsprung til uvisnelig ære.
Udstillingens første maleri er også bogens forside, Marie Krøyers selvportræt - malet med olie på træ i august 1889 på bryllupsrejsen, efter hun og P.S. Krøyer i juli var blevet gift. På det tidspunkt havde hun allerede en række oliemalerier bag sig, og på selve bryllupsrejsen blev det til mere end selvportrættet, og den danske maler Kristian Zahrtmann, som parret besøgte i Italien, mente ligefrem, at Marie var den flittigste af de to nygifte. I sin artikel i kataloget med titlen Netværk og kunstnerisk identitet har Mette Bøgh Jensen, museumsinspektør ved Skagens Kunstmuséer tilføjet en undertitel: Fra Marie Triepcke til Marie Krøyer. og forfatteren læser selvportrættet som Maries ’ visuelle forsøg på at genforhandle sin kunstneriske identitet’. Hun smiler ikke, og hvad mon hun fokuserer på og tænker på? Måske på, hvorhen, og i hvilke retninger hun nu skulle udfolde sig som kunstner? Det har været en stor omvæltning for Marie at blive gift med den berømte maler, og det er fascinerende læsning her i kataloget at se hendes udvikling dokumenteret ved hendes egne malerier og tegninger og ved P.S. Krøyers samt forskellige skriftlige kilder. Ægteparret Krøyer havde i et par somre lejet en længe i en Madam Bendsens gård - og derfra har udstillingen to dejlige oliemalerier fra Maries hånd. Men hun befandt sig ikke godt i det, der ellers var Skagensmalernes yndlingsmotiver: landskaber og fiskere. Nej, det var interiørerne, der trak i hende, og hun fik sig skabt en ny identitet som indretningsarkitekt og designer. Hendes kvaler i den overgang er rørende (i denne anmelders øjne) skildret i en blyantstegning af P.S.Krøyer, hvor Marie står foran sit staffeli med tårerne løbende.
Marie og P.S. Krøyer: Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer, 1890, Skagens Kunstmuseer
Cirka et år efter Marie Krøyers selvportræt arbejdede hun og hendes mand sammen om et dobbelt selvportræt - forstået sådan, at hun malede ham og omvendt. Et ægteskabeligt dobbeltportræt er på ingen måde deres opfindelse, understreger Bridget Alsdorf, professor ved Princeton University og forfatteren til kapitlet ’ At male i fællesskab’, og de to kunstnere her har uden tvivl på deres rejser set eksempler fra både den italienske og den hollandske renæssance. Men det er noget helt nyt i netop denne periodes danske kunst, at dette dobbeltportræt af to ægtefæller er malet i fællesskab af dem. Men hvem af de to mon malede først? Det er ikke helt let at afgøre, men kræver en grundig faglig vurdering af detaljerne i billedet - med både kunstneriske og mere tekniske argumenter. Men billedet bliver igennem denne diskussion fra Alsdorfs side mere og mere levende og spændende at se på - og prøv selv at finde frem til en teori om rækkefølgen - enten ved at se på gengivelsen i kataloget - eller endnu bedre inde på udstillingen.
Marie forlod oliemaleriet i årene op til og omkring århundredeskiftet i en proces, hvor hun til gengæld designede bogomslag, blomsteropstillinger og møbler. Hun skabte i alt tre hjem et i Skagen, et andet i København, begge sammen med P.S.Krøyer og så et tredje i Sverige i sit nye ægteskab med Hugo Alfvén. ’Et Gesamtkunstwerk er den totale forening af kunstneriske metoder, materialer og muligheder til et hele’, skriver Heidi Laura, forfatter og journalist i sit essay i kataloget, som hun har givet titlen Den beboelige utopi. Den er meget rammende formuleret, tænker jeg umiddelbart, men jeg må nok tænke lidt længere over hendes sammenligning af periodens skønvirkehjem med det, som designere af videospil nu til dags kalder world building - spændende at overveje, hvad kunstneren selv ville tænke om den betegnelse - men mange unge i dag vil garanteret umiddelbart forstå tankegangen. P.S.Krøyers fotografier og værker med aquarel/blyant på udstillingen og i kataloget dokumenterer Marie Krøyers værk i Skagen.
Signe Havsteen, kunsthistoriker og pt ph.d.-stipendiat ved Den Hirschsprungske samling foretager nogle nedslag i Marie Krøyers maleri og indretningskunst i artiklen Forbindelser i periferien. Helt afgørende peger hun på ” at hendes arbejde med maleriet må ses i lyset af eller som forstadier til hendes senere arbejde med design og indretning”. Hvor kan man nu se det helt konkret? Jo, Havsteen har (blandt andet) udvalgt fire oliemalerier tre af dem forestiller vaser/kar og et af dem en pige med et sytøj, hvor det kridhvide stof glider og vælter fra hendes hænder og ned på gulvet. Det er i sig selv meget smukt, men der er på samme maleri også et stort messingkar med røde stokroser. Og på et andet oliemaleri ligger også et messingkar ensomt og tomt væltet om på siden. Farven og formen gav mig lyst til at røre ved karret og mærke, om det er varmt eller koldt. Endnu et eksempel: en orange-gul glaskande med en enkelt stikling, som fortæller, at der er altså vand i kanden. ’ Rummet filtreres gennem det varme gyldne glas’, skriver Havsten. Hermed er vi fremme ved indretningen af Bergensgade 10 på Østerbro i København, som er blevet gennemfotograferet - og billederne er en del af bogen. Det er den tomme lejlighed, vi har mulighed for at se, så der er ingen vaser, krukker og blomster, men der er et væld af vægpaneler med gentagne mønstre af blomster og svaner, der er trappegelændere, vinduesrammer og ornamenter af træ og/eller metal inspireret af den engelske arts and crafts bevægelse, som Havsteen gør opmærksom på.
Marie og P.S.Krøyer flyttede ind i det nye hjem i Bergensgade i 1898 - en bolig, der blev bemærket og rost for sin originale og smukke indretning. I 1900 blev P.S. Krøyer syg og indlagt i nogle måneder med diagnosen ’melankoli og hallucinationer’. I 1902 møder Marie første gang den svenske komponist Hugo Alfvén - de bliver forelskede, og Marie beder om skilsmisse, men det nægter P.S.Krøyer - og det er først i 1906, at skilsmissen går igennem efter en separation året før, hvor huset i Bergensgade er blevet solgt, og Marie har født en datter - faderen er Hugo Alfvén. I forvejen havde Marie og P.S. Krøyer en datter født i 1895.
Alfvénsgården i Sverige, Den kombinerede daglig- og spisestue. Foto Lars Engelhardt
De køber en grund i Dalarna, og det er i årene 1909-10, at Maries sidste indretningsprojekt bliver gennemført: bygningen af huset Alfvénsgården. Marie stod for det hele: tegninger, placering af gården på grunden, hvordan arkitekturen skulle være både udvendigt og indvendigt, og hun styrede selv hele byggearbejdet. Alfvénsgården kaldte hun selv for sit ’sidste barn’ og beskrev det som ’et kunstværk’ Her er ingen spor af arts and crafts i indretningen, men huset er ”et personligt og unikt Gesamtkunstwerk udført i nationalromantisk stil”, skriver Karin Sidén i sit kapitel Marie Krøyer Alfvén. Museumsdirektør ved Prins Eugens Waldemarsudde. Marie og Hugo bliver gift i 1912. I 1927 indleder han så et forhold til en meget yngre kvinde, men først efter mange kvaler i forbindelse med en skilsmisse, går en sådan igennem i 1936.
Fordi Marie Krøyers arbejde med interiør og indretning var så væsentlig en del af hendes kunstneriske virke, er det en meget fin del af udstillingen, at der er bygget tre miniaturemodeller af de tre hjem, hun har stået for - modellerne er lavet sådan, at man ser ind i rummenes indre - den fjerde væg er der ikke. Studerende ved Arkitektskolen i Aarhus har udfærdiget modellerne.
Hirschsprungs Museum har gennem de senere år gjort en prisværdig indsats for at synliggøre de kvindelige kunstnere i 1800-tallet - deriblandt Bertha Wegmann. Museet har erhvervet det smukke maleri, som Wegmann malede i 1885 af Marie Triepcke, som endnu ikke var blevet Marie Krøyer - find endelig frem til dette maleri - en fin tilføjelse til samlingen.
Den aktuelle udstilling med tilhørende bog giver tilsammen et fremragende indblik i Marie Krøyers liv, kunst, kunsthåndværk og design.
Udstillingen Marie Krøyer er skabt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer og vises på Den Hirschsprungske Samling i perioden 22 september 2023 - 10 februar 2024, samt senere i 2024 på museet Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm.
Udstillingen og kataloget er støttet af en lang række fonde - de penge er godt givet ud!
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
