|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 29-08-2021 Morten Vittrup: Vi ville så meget KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
De sidder med kaffe og morgenmad. Dørtelefonen melder om besøg: det er to betjente fra Bagmandspolitiet. Sigtelsen lyder på, at Jonas har medvirket til insiderhandel i forbindelse med sit arbejde i Copenhagen Cleantech, som lever af at investere andre folks penge i projekter som solenergi, biomasse og vind. Det var Jonas’ første job, som han var trådt ind i straks som færdiguddannet, og i et langt tilbageblik følger vi ham tilbage til efteråret 2011, hvor han (naivt) videregiver fortrolige papirer om et børsnoteret selskab til en venlig amerikaner, Jerry, som han har kendt nogle år. Jerry arbejder i en hedgefond, som overvejer en investering i Solar Corp, et børsnoteret selskab, som han ved, Jonas kender rigtigt godt gennem sit arbejde – og på ingen måde må delagtiggøre ham i. Alligevel beder Jerry om et råd om netop det selskab – og da er det, at Jonas begår sin fejl – og til overflod faxer fortrolige dokumenter til Jerry. Så Jonas er egentlig ikke så overrasket over besøget fra bagmandspolitiet. Han ved godt, hvilken fejl han har begået – ikke at han selv havde fået økonomisk fordel ud af det, understreger hans advokat, så dommen ender med betinget fængsel og en stor bøde. Naturligvis bliver han fyret fra sit job. Senere, i 2017, har Jonas så været heldig at lande et nyt job, nemlig i en britisk investeringsbank, Powell & Partners, hvor han arbejder med sit gamle felt, nemlig den vedvarende energi, som nu var blevet endnu mere hot end fem år tidligere: ” Så længe det var grønt, var det guld” og derfor interessant for Jonas. Er en stor dæmning i Bolivia et godt, grønt projekt, når det vil koste livet for et hav af plante - og dyrearter? Jonas er virkelig ikke bare grebet, men plaget af tvivl. I hvert fald er det et projekt, som banken sætter ham til at sælge – i første omgang til Verdensbanken. Hvis det lykkes, vil andre investorer givetvis følge efter. Det er en god historie, som Morten Vittrup fortæller, og man tror på Jonas Marker som person. Selvom han klart er hovedpersonen, er der endnu er figur, der optræder som en væsentlig spiller på bogens scene: Ben Faber. Han er til gengæld så gennemført ubehagelig, at jeg nærmest sukkede lettet, når han en sjælden gang viste en sympatisk side. Han er egentlig journalist med speciale i musikanmeldelser, men han har virkelig svært ved at få enderne til at mødes i sin elendige økonomi, som kun holdes oppe ved, at han skriver de der tekster til supermarkedsvarer, der skal lovprise f.eks. vin med kommentarer om ældgamle vinstokke og druernes noter af mineralske jordlag etc. Han lader bare sin fantasi få frit løb, men mister jobbet, da han falder for fristelsen til at skrue lidt for mystiske smagsoplevelser ind i teksten. På nettet optræder han på de sociale medier under navnet Frank Mills, når han virkelig har behov for at slippe alt sit had og foragt ud over folk, der har gjort sig mere eller mindre fortjent til det. Det er virkelig en ejendommelig side af Bens karakter. At han har et vist held med at få kærester, kunne i hvert fald denne anmelder undre sig over. Ligesom jeg måske nok synes at, ’lort’ – både ordet og tingen (specielt i afsnittene med Ben) har en lidt for fremtrædende position. Ben er mere end rasende over dæmningsprojektet, som han ser som udtryk for bankers og investorers grådighed og tyveri fra almindelige mennesker, sådan som han tidligere havde været med til at demonstrere imod som deltager i en britisk udgave af Occupy Wall Street bevægelsen. I Bolivia krydses Jonas og Bens veje op til fortællingens dramatiske klimaks. Bogen er absolut en ’pageturner’ – og sætter samtidigt tanker i gang. Skildringen af problemer med store projekter i fattige landes kæmpestore ellers forholdsvist uberørte naturområder ligger klart Morten Vittrup på sinde. Han behersker i den grad sprogets udtryksmidler – og han nyder tydeligt nok sit håndværk, når han på fire –fem linjer magter at skrive en hel lille roman, som her portrættet af Nicole, en ung latinamerikansk kvinde, ansat i Powell & Partners: ” Nicoles mormor var rejst illegalt ind i Californien fra Mexico og havde plukket jordbær og appelsiner under Central Valleys sol i tre årtier. To generationer senere var hendes ældste barnebarn dimitteret fra Stanford og tjente nu en sekscifret årsløn i dollars på Wall Street og købte fuldkornsbagels til fem dollars stykket ved et økologisk bageri på 64th Street. ” Citat slut. Eller om verden inden finanskrisen som ” et stort æble, man kunne tage uendelige bidder af” og om en tiltrædelsestale fra en ny chef, som ” trak vod i klichéernes uudtømmelige sump”. Det er interessant den måde, de to personer Jonas og Ben spejler hinanden – et psykologisk studie i forskellige personligheders håndtering af samfundsskabte udfordringer. Det er tankevækkende at læse forfatterens håndtering af værdier stillet op overfor hinanden: finansverdens fokus på afkast, klimaaktivisters fokus på naturen – og alles fokus på det privatliv, som gennem hackerangreb pludselig blotlægges på nettet. Angreb skildret så detaljeret, at det forhåbentlig ikke er realistisk, men det er godt nok spændende at læse om. Forlagene er blevet mere og mere opmærksomme på betydningen af den fysiske bogs udseende, og det kan man kun være glad for. Jeg nyder at få noget så smukt som denne bog i hænderne. Indbundet, med dejligt store typer på lækkert mat papir og med et omslag, som Simon Lilholt fra Imperiet har stået for. Billedet på forsiden er et foto taget nedefra og op langs tre skyskrabere, hvor dejlige grønne planter vokser op ad dem – næsten til toppen. Mon det kan lade sig gøre? Eller er fotoet manipuleret – fin idé, under alle omstændigheder. Bogen ligger godt åben på opslag, er på 368 sider og er udgivet af Politikens Forlag. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
