|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 12-08-2021 Florence Given: Du skylder ikke nogen at være smuk KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Dens indhold er fordelt på omkring 20 kapitler alle med iøjnefaldende overskrifter som ” Du er dit livs kærlighed” eller ” Livet er kort, drop dem”. Hvis man begynder læsningen fra en ende af, introduceres man straks til de bøger og forfattere, som forfatteren er inspireret af i sin egen bog, der udforsker tanken om skønhed som en slags valuta, og hvordan skønhedsidealer er forbundet med kapitalisme. derpå følger en række hæsblæsende kapitler med f.eks. en samtale mellem forfatterens ældre og yngre jeg – det hele illustreret med tegneserieagtige kvindefigurer og iøjnefaldende overskrifter alt sammen i kradse farver i den rød/orange/gule ende af spektret. Forfatteren indrømmer selv, at hendes rejse ind i den feminisme, som hun anbefaler, har været udmattende - men nødvendig. Hvorfor det? Jo, for ved at acceptere en lille og ukomfortabel omvæltning får man til gengæld et ’helt liv med vækst og udvikling’, skriver hun. Det komfortable ligger i, at livet er lettere for kvinder, når vi gør noget ud af vores tøj og make-up på jobbet for at afspejle samfundets opfattelse af skønhed, hvor til gengæld det er ukomfortabelt ikke at gøre noget for sit udseende – derved mister kvinder nemlig deres attråværdighed og dermed deres privilegier. Hvad det er med disse privilegier, kommer jeg tilbage til. Et meget væsentligt kapitel finder vi lige midt i bogen – det er kapitel 9 med titlen ”At date eller ikke at date” . Her er mange gode råd og overvejelser at hente – f.eks. at det ikke er personen, man falder for, ’ når det kaldes kærlighed ved første blik’, men ens egen projektion af ønsker og drømme. Florence Given taler om de kvinder, der går rundt og siger, at de er trætte af altid at tiltrække de samme forkerte, ubehagelige mænd. Hun hader at sige det, siger hun, men peger nænsomt på, at det kan skyldes kvindens lave selvværd – ’vi accepterer den kærlighed, vi tror, vi fortjener’, er hendes forklaring. I dette kapitel leverer Given mange gode råd til dating, og hvis dating ikke lige er det, man selv står og skal bruge, er mange af rådene værd at tænke over i mange andre menneskelige forhold. Ikke bare her, men flere andre steder, lægger hun vægt på ikke at være fordømmende overfor andre, som f.eks. begår fejl, som man selv lige er sluppet af med. Kapitel 9 er desuden det sted i bogen, hvor hun direkte fortæller om sine oplevelser, da hun ”sprang ud” (hendes anførselstegn) som queer og måtte gennemgå en ubehagelig transition, sådan som hun selv beskriver og forklarer det. Derpå følger et par kapitler, som vil være vanvittigt nyttige specielt for mænd, som ikke rigtigt har forstået, hvordan man beder om samtykke – eller hvordan man i hvert fald ikke har forstået det. Og der er advarsler til kvinder om, hvordan de (inden det er for sent) kan få øje på mænd, de gør klogt i at undgå. Til trods for sit hæsblæsende tempo og ind i mellem voldsomme sprog med en del kraftige gloser (nogle af dem må jeg indrømme, jeg dårligt forstår), så er Florence Given et venligt menneske, som giver gode råd til at undgå det, hun kalder mikroaggressioner. Men man skal ikke tage fejl – hun skærer ind til benet, når hun f.eks. højt råber, at ’ livet er for kort til at holde fast i et forhold, der ikke er fyldestgørende’. Så var der jo det med at være privilegeret: forfatteren definerer det med at blive ’ tildelt ufortjente fordele i samfundet ud fra hvilken social gruppe, man tilhører.’ Hun beskriver sig selv som privilegeret i og med, at hun ’ er hvid, tynd, kropskapabel, ciskønnet og neurotypisk’. Men samtidig oplever hun som queerkvinde sexistisk og homofobisk undertrykkelse. Derpå følger i alt seks tjeklister, hvor man kan hjælpes til at forstå egne privilegier – nyttige lister, fordi et privilegie er usynligt for dem, der besidder det, indtil de bliver gjort opmærksom på det – eller mister det. Sidst i bogen er en række ordforklaringer – på den ene side meget nyttigt: godt at få forklaret ord som ’kropskapabel’ og ’femme’, men når ’kapitalisme’ og ’ansvarlighed’ forklares, er det vist mere for at komme med et politisk statement, end fordi Given mener, læserne ikke kender ordet. Desuden er der til gengæld flere ord i bogen, jeg gerne ville have forklaret, men OK – de er jo nemme at slå op på nettet. Nu vi er ved ordene – det har helt sikkert ikke været let for oversætteren Simone Ejstrup at føre teksten over fra engelsk til dansk – for hvornår er et engelsk udtryk blevet så indarbejdet i dansk, at man bare lader det glide igennem? ’Stalke’ er et eksempel på netop det, men hvad med ’ghoste’ – er det ved at komme ind i det danske sprog? Eller Gaslighting. De står i hvert fald i Den Danske Ordbog , men det gælder ikke ’cishet’ – som i et ”cishet mandeblik”. Det måtte jeg finde i en video på Youtube – både for at forstå ordet og fange udtalen. Ingen af disse ord optræder i øvrigt i bogens nævnte ’Ordforklaringerne’. Et sidste eksempel (der er tale om en succesfuld kvinde): ”Rocker hun altid et fantastisk outfit?”. og så er der anglicismer, som ’at kalde nogen ud som LGBTQ+’. Et par steder er der pludselig store bogstaver midt inde i et ord – som f.eks. hvis en pige vil gå i bukser, så ’undskyld lille ven, men De eRtiLDrEnGe’ hvis der er en pointe i de store bogstaver her, så fanger jeg den i hvert fald ikke. Bogen er Florence Givens første udgivelse – hun er født i 1999, og hun har haft stor succes som influencer og med sine illustrationer (i bogen er der eksempler på næsten hver anden side). Hvem er bogen så skrevet for? Den udkom jo på engelsk sidste år, så jeg kiggede på Læser hjemmesiden ’Goodreads’, hvor en læser havde stillet spørgsmålet, om den var for avanceret til en 9-årig pige. Det var fire svar, hvoraf en helt klart mente, at det var fin lekture for den ni-årige, mens de tre andre holdt på at læseren burde være et par år ældre for at få det fulde udbytte. Nærværende anmelder ville nok mene, at læsere på 15-16 år og opefter ville være mest oplagt – og hvorfor egentlig kun piger? Bogen på 320 sider er udgivet af Politikens Forlag Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
