Et menneske vil typisk bære rundt på ca. 250 gram DNA. Ikke en voldsom stor brøkdel af et menneske – men afgørende for alle dette specielle menneskes egenskaber.
Alle har hørt om DNA og hørt politikere og erhvervsfolk tale om henholdsvis ”partiets eller virksomhedens DNA”, skriver forfatteren i bogens første afsnit. Men hun er tydeligt nok helt bevidst om, at ikke alle nødvendigvis ved, hvordan molekylet DNA fungerer. Det har hun sat sig for at lave om på – og det er i den grad lykkedes. Og hvor er det godt! For hele den videnskabs-og forskningshistorie, der handler om DNA, er en voldsomt fascinerende og spændende del af naturvidenskaben. Tænk, at det har kunnet lade sig gøre at få så meget viden om dette lille molekyle, der bestemmer så meget om hver enkelt af os.
Lotte Bjergbæks lille bog er tæt pakket med viden om både, hvordan forskere langsomt kom på sporet af, hvordan nogle (men ikke alle) egenskaber nedarves fra forældre til afkom. Denne historie kulminerer i 1953, hvor Cambridgeforskeren Francis Crick bekendtgjorde, at han sammen med amerikanske Watson havde løst gåden om DNA-molekylets struktur – noget der indtil da havde kostet mange hovedbrud. Bekendtgørelsen af det, der blev kendt som ’The Double helix’ eller ’dobbeltspiralen’ skete i øvrigt på en pub, fortæller Bjergbæk. Vi får også forklaret det såkaldte ’centrale dogme’, som handler om, hvordan informationerne fra DNAmolekylet oversættes til proteiner. Det sker gennem et slags budbringermolekyle, der ligesom DNA bærer arvemateriale, og som hedder RNA. Dette RNA rummer stadig en del gåder, og der er bl.a. en teori om, at RNA-molekyler allerede eksisterede på et meget tidligt tidspunkt af evolutionen - så tidligt, at der endnu ikke fandtes hverken DNA eller celler, så at RNA på det tidspunkt var eneste bærer af arvemateriale.
Forfatteren fører så historien frem til pandemien i 2020, for den coronavirus, der forårsager Covid-19 (SARS-CoV-2), har netop RNA (og ikke DNA) som sit arvemateriale. Medens DNA som nævnt ovenfor er dobbelt, altså har to strenge i sin spiral, så har RNA kun en enkelt streng og er dermed en mindre stabil bærer af arvemateriale end DNA.
Nu til Novo Nordisk, som i dag producerer insulin ved hjælp af gær og ikke ved at anvende insulin fra svin, sådan som det skete i gamle dage. Et stort fremskridt, som bygger på teknikken med at klippe/klistre i DNA-molekyler ved hjælp af enzymer. Dette forklares i detaljer, og derpå går Bjergbæk over til det humane genom-projekt og en åndeløst spændende fortælling om kapløbet mellem dette projekt, der var et offentligt samarbejde mellem forskninginstitutioner verden over med dagligt opdaterede informationer om fundne gensekvenser på den ene side, og et kommercielt firma, hvis ejere ønskede at patentere de fundne gener på den anden side.
De fleste ved jo godt, at politiet kan bruge DNA i efterforskning af forbrydelser. Men hvordan i alverden kan det egentlig lade sig gøre, når vi samtidigt får at vide, at to individers kodende DNA er 99,99 % identisk? Hvad vil det for resten sige, at noget DNA så åbenbart er ikke-kodende? Tro mig: det bliver forklaret!
Men nu er der jo så etiske aspekter, der presser sig på, knyttet til mulighederne forat få sit DNA analyseret – dem tager Lotte Bjergbæk også fat i – hvorpå hun afrunder bogen med et kapitel med overskriften ”Fagre nye verden” – her bringes vi både forbi fåret Dolly og filmen Jurassic Parc samt en helt ny idé nemlig muligheden for, at DNA måske kan benyttes til at opbevare data.
Som det vist er fremgået af ovenstående, er nærværende anmelder mere end begejstret for den lille bog om DNA. Man skal vide meget om et emne for at kunne skrive så kort og få så meget med uden, at det på noget tidspunkt virker opremsende. Men det har forfatteren været i stand til, og hun har magtet at indkoge centrale pointer til klare og letforståelige korte afsnit. De mange gode historier, billeder og analogier hjælper godt på vej. Jeg har med en uges mellemrum læst bogen to gange - bogen var endnu bedre, da jeg læste den anden gang.
”DNA” er nr81 i den fine serie ’Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag. Forlaget udgiver 10 bøger om året (juli og august springes over), og de ligger altid på præcist 60 sider og kan altid fås enten på print, som lyd-eller ebog. Bøgerne er hver gang skrevet af forskere ved Århus Universitet. Her er Lotte Bjergbæk således lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Det er avancerede stofområder, men Bjergbæk formidler stoffet fremragende med brug af så få fremmed-og fagord som muligt, og hun forklarer dem, som hun bruger. Dermed er målgruppen alle, der vil blive klogere på et mildt sagt centralt emne.
Kig grundigt på forsiden af bogens omslag! Omslagslayout på Tænkepauserne er givetvist meget stramt tilrettelagt – det er jo en serie – men det er imponerende, hvad der kan komme ud af det – som altså her – eller se også på f.eks. Tænkepausen om myrerne….
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
