SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg - Radio Update Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet.

I 2021 blev et enormt restaureringsarbejde afsluttet, og denne bog er nu udkommet med en grundig gennemgang af både hele den oprindelige byggeproces og den nyligt gennemførte restaurering af selve huset, med tilbygninger, og af den enorme have som den dejlige krone på værket. En række forfattere med specialviden indenfor hver deres område har bidraget.

J. C. Jacobsen tegnede selv de første udkast til villaen – og ikke bare det: den meget teknisk begavede brygger designede selv og lod udføre et avanceret anlæg til luftopvarmning i hele huset – og i væksthusene. Der var også vandkloset og badekar, i spisestuen madelevator, gardiner med snoretræk – og meget, meget mere, skriver arkitekturhistorikeren Peter Thule Kristensen i sit bidrag. J.C. Jacobsen vidste godt selv, hvordan han ville have sin hovedbygning, og villaen var jo ikke bare var ét enkelt hus, men der var også vigtige væksthuse og udestuer – med forskellige arkitekter. Men der var én, der leverede den første tegning og klart styrede det hele: J C Jacobsen selv. Men det var måske ikke hele historien – det vender vi tilbage til. Inspirationen fra den italienske renæssancearkitekt Palladio er iøjnefaldende, og det er så heldigt, at der er et væld af tegninger i Carlsberg arkiv - ikke bare Jacobsens skitser, men også de forskellige arkitekters bidrag, blandt andet farvelagte dekorationstegninger til rummenes indretning. Forfatteren peger på, at vi her møder både guldalder og middelhavskultur . Her er det også vigtigt at se, hvordan genopdagelsen af farverne i antikkens kunst kommer til udtryk: væggenes varme, røde farver i den pompejanske stil møder de nyklassicistiske hvide skulpturer, buster og relieffer. Her oplever villaens besøgende specielt Thorvaldsen, som bryggeren var en stor beundrer af, skriver kunsthistorikeren Birgitte Anderberg, som gennemgår villaens værker med interessante detaljer og anekdoter. Hendes gennemgang af Thorvaldsens relieffer er fremragende – man får i den grad lyst til at sidde og se længe på værkerne, der naturligvis er gengivet i bogen. En del af dem er udført specielt til deres placering i huset, og her var Jacobsen særdeles styrende overfor kunstnerne, hvor han helt konkret ved en enkelt lejlighed direkte med en lommekniv skar en hårlok, som han ikke syntes passede, af en gipsfigur. At han lod sig selv optræde (ganske vist diskret og i baggrunden) på et andet relief, er jo ikke et ukendt fænomen for mæcener i kunstværker.

Villaen ligger spektakulært placeret i en af landets største private haver – oprindelig 15.000 m2, men siden udvidet til det dobbelte. Kapitlet her er skrevet af landskabsarkitekt Kristine Jensen, som var ansvarlig for anlæggets restaurering. Også her var bryggeren særdeles aktiv – der foreligger fra hans egen hånd en helt nøjagtig fortegnelse over havens planter; den er naturligvis gengivet i bogen, men er nok lettere at læse i transskriberet udgave på: Carlsbergfondets onlinearkiv

Kristine Jensen har sammen med kunstneren Cathrine Raben Davidsen stået for et af de få helt moderne elementer i restaureringsprojektet: Vinterhaven på knapt 150 m2, skulle helst kunne rumme forholdsvis mange mennesker, der bevæger sig rundt mellem både hinanden og grønne omgivelser. Løsningen blev 16 endog meget store krukker med meterhøje planter. Krukkerne er tegnet af Kristine Jensen og fornemt udsmykket i patineret bronze af Raben Davidsen. De allerældste af de oprindelige træer står stadig i haven, som (sammen med bryggeriet) blev overdraget til Carlsbergfondet i 1888. Siden skete der efterhånden en del ændringer i havens indretning, men siden 2009 har den været fredet. Oprindeligt var der dejlig udsigt fra terrassen henover København og helt ud til Kalvebod Strand - det syn er nu forhindret af nye bygninger – man aner forfatterens vemod over det, men til gengæld kan man glæde sig over, at adgang til haven nu er offentlig.

Selve restaureringsarbejdet er grundigt beskrevet af Christoffer Thorborg, lektor ved arkitektskolen i Aarhus. Det er fascinerende at bringes til at overveje, hvad der er ’en god restaurering’ contra en såkaldt ’stilrestaurering’, som kan betyde total ødelæggelse for sit offer, tordnes der i teksten. Mon det ikke er denne debat vi herhjemme aktuelt ser omkring Nyborg Slot?

J.C Jacobsen havde i 1876 testamenteret villaen til at være fribolig for en mand eller kvinde, der udmærkede sig gennem vigtige bidrag til samfundet som videnskab, litteratur eller kunst. Men naturligvis først efter at hans nærmeste slægtninge enten var døde eller ikke ønskede at bruge huset selv. Laura Jacobsen boede i huset frem til sin død i 1911, og efter sønnen Carls død i 1914 fungerede villaen som ’æresbolig’ frem til 1995, og var i løbet af lige over 80 år hjem for fem beboere. Æresboligen har sit eget kapitel skrevet af historikeren Kristian Hvidtfeldt Nielsen. Tanken var jo, at boligen ud over at være et hjem også skulle tjene som et sted, hvor netværk kunne dannes og mødes. Det fremgår, at der har været stor forskel på, i hvor høj grad husets beboere havde mulighed for at leve op til den ambition. De mest prominente beboere har været Niels og Margrethe Bohr i årene 1932-62. De levede i den grad op til forhåbningerne til netværk. ” Bohr-familien passede perfekt til æresboligen”, skrev en hollandsk fysiker mange år efter han havde været på besøg. Men samfundsmønstret ændrede sig i den grad i løbet af de 80 år, og på et direktionsmøde i Carlsbergfondet i 1995 blev konklusionen, at tiden var løbet fra æresboligen, og to år efter blev boligen til Carlsberg Akademi, hvor der afholdes møder, konferencer og symposier.

Bogens hovedkapitel er skrevet af historikeren Birgitte Possing. Det er en bærende tanke her, at fortællingen om Laura Jacobsens og J.C. Jacobsens livsværk er en nødvendig forudsætning for at forstå den fantastiske villa, der er bogens fokus. ” Deres magt blev stor, og de forvaltede den målrettet og med et generøst overskud, selvom deres værdier forblev gammeldags under det tilstundende moderne gennembrud”, skriver hun og peger på, i hvor høj grad det lykkedes for bryggeren at styre sit eget eftermæle, så han selv, ene og alene, står som skaberen af Carlsberg Bryggeri og Carlsberg Fondet. Den historie gør hun nu op med i sin beretning om, hvordan det hele blev til baseret ikke bare på vilje, viden og flid, men også på forbindelser og netværk. Netop det sidste spillede en stor rolle – J.C. Jacobsens far, brygger Christen Jacobsen, var i sin tid indvandret fra Jylland til København, og Laura Holst var kommet fra Nordjylland til København, hvor hun var inviteret til at bo hos bryggerfamilien for at ’ hjælpe til og lære nyt’. Hun blev så (i 1839) gift med Jacob Christian. Imponerende mange nære og fjernere slægtninge til navnlig Laura blev på ikke mindst hendes initiativ tiltrukket af København og kom til at indgå i både private og professionelle relationer til bryggerfamilien og til disses venner.

Birgitte Possing har i sin tekst indsat et dobbeltopslag (to sider), hvor man kan få et overblik over de vigtigste familiemedlemmer og venner – og med hensyn til de sidstnævnte er det markeret om det var videnskab, politik, kunst eller bryggeriet og villaen, som var bindeleddet. Meget nyttigt at fordybe sig i.

Men hvordan gik det hele nu til? Jacob Christian, J.C., gik ud af skolen i en alder af 14 år og kom i praktisk bryggerlære hos sin far. Han fik aldrig yderligere formel uddannelse – og det gav ham en følelse af underlegenhed, som ”kan have udviklet sig til den mangel på empati, som blev registreret af nogle af hans omgivelser og samarbejdspartnere”, vurderer Possing. Det havde han nu ingen grund til, for hans far var helt klar over nytten af uddannelse og ansporede sin søn til sammen med ham selv at følge H.C. Ørsteds forelæsninger på Polyteknisk Læreanstalt (netop oprettet i 1829). Christen og hans søn fulgte også blandt andre fag kemi, og Christen var den første brygger, der fandt ud af at bruge et termometer til at følge temperaturen under bryggeprocessen – bryggerne plejede ellers bare at stikke fingeren i øllet for at vurdere varmen under gæringen.

I 1846 købte J.C. Jacobsen den velkendte grund på Valby Bakke, og han opkaldt grunden efter sin fireårige søn, Carl, og byggeriet begyndte nærmest med det samme – først kom bryggeriet, hvor der var rejsegilde i 1847 – to år efter var haven færdig og allersidst villaen, hvor familien flyttede ind i 1854. Birgitte Possing fortæller levende, engagerende og detaljeret om, hvor aktiv Jacobsen var indenfor både erhvervsliv og politik, hvor han f.eks. i flere perioder sad i Folketinget. Bare et enkelt eksempel på, hvad han overkom selv midt i den store byggefase: som medlem af bestyrelsen for Københavns Vandforsyning var han aktiv i at sikre byens drikkevand efter den store koleraepidemi i 1853. Hvor var nu Laura Jacobsen i alt det? Overalt, lyder svaret fra Possing ud fra hidtil oversete kilder, og det var ikke småting, Laura stod for: hun havde ansvaret for maden til bryggeriarbejderne - de var nemlig på fuld kost og flere af dem boede faktisk på Carlsberg, og så var det hende, der skulle sørge for lægehjælp, hvis nogen kom til skade eller blev syge. Desuden var der jo opsynet med alt i den private husholdning. Til ølbrygningen var der udgravet kolossale kældre – og al opgravet jord blev lagt der, hvor så villa og have skulle ligge med den helt rigtige placering i landskabet, og først og fremmest skulle det være smukt, sagde bryggeren. Og det blev det sandelig også. Det samme syntes gæsterne, der blandt mange andre talte H.C. Andersen. Hvem mon sørgede for planlægning af festerne bl.a. med faste såkaldte fredagsmiddage, menuen, organisering af arbejdet med madlavningen i køkkenet, borddækning – og så skulle der vel også vaskes op. Det gjorde Laura Jacobsen – men alligevel omtalte hendes mand middagene som ”sit selskab”. Det var ikke fordi Jacobsen generelt overså kvinder – hans venskab og brevveksling med skuespillerinden Johanne Louise Heiberg er velkendt og – beskrevet. Nathalie Zahle var en hyppig gæst i hjemmet og på mange måder en loyal støtte for Laura. Bryggeren så hende som iværksætter og støttede hende også økonomisk, da hun byggede skolen på Nørrevold – for han mente bestemt, at kvinder skulle kunne uddanne sig. Her var den nævnte skuespillerinde absolut ikke enig, fremgår det.

Birgitte Possing konkluderer, at det for begge ægtefæller var vigtigt at skabe et smukt hus, som kunne være samlingssted for ” ildsjæle på tværs af viden, fag og landegrænser”. Men hvorfor kunne JC dog ikke værdsætte og anerkende Lauras store indsats, og hvorfor gik han så vidt som til at brænde hendes breve – og i det hele taget selektere kilderne til sit eget eftermæle?

Trods alt lå der alligevel i Carlsberg arkiv mange relevante og hidtil ikke læste skrifter, som Possing har benyttet i denne bog. Men der eksisterer stadig mange ubrugte kilder til forståelse af Lauras og J.C.Jacobsens familienetværk, så her venter en stor forskningsopgave, skriver Possing i et meget interessant efterskrift, hvor hun også peger på andet endnu uudforsket stof.

Med hensyn til det, at J.C. Jacobsen brændte sin kones breve, har nærværende anmelder helt for egen regning en kommentar: kunne det slet ikke tænkes, at brevene var så private, at han ikke ønskede en forudseelig interesse i eftertiden for at fordybe sig i dem?

Det er en righoldig bog, hvor de enkelte kapitler sagtens kan læses uafhængigt af hinanden. Det er dejligt, at de forskellige forfattere i høj grad har hver deres egen fortællestemme – der har helt klart ikke være noget forsøg på at ensrette dem. Bogen er et flot bidrag til forståelsen af Carlsbergfamiliens liv og bedrifter – og det vil undre (og skuffe) mig, hvis ikke Birgitte Possings ’Opgaver til videre forskning’ bliver taget op.

Endelig er bogen meget, meget smuk med både historiske fotos og nye fotos ved Anders Sune Berg. Billedredaktion og –koordination er gjort med stor omhu og forståelse af teksten. Der er valgt henholdsvis blankt papir til rene billedsider og mat papir til tekst og tekst med indsatte billeder. Teksterne er sat med Carlsberg og CarlsbergSans, ja, de er!

Bogen på 272 sider er udgivet af Carlsbergfondet og Strandberg Publishing – på dansk, men desuden også på engelsk

Foto af forsiden fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg




Containeren forandrede verden - og Danmarks erhvervsliv




Lars Hedebo Olsen: Danske stel




Jens Andersen: Et liv med LEGO




Erhvervseventyret groede frem af danske kirsebær
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ:



Manden bag butikken, der har alt
RADIO UPDATE FOKUS:
Amazon er mest kendt for bøgerne, men Jeff Bezos ville skabe den ultimative detailvirksomhed, fortæller Brad Stone i bogen om Butikken, der har alt: jeg taler med Rasmus Dahlberg, historiker og forfatter om bogen, der er mere spændende end de fleste romaner.



Alt er netværk, og du er forbundet med alle andre i verden
RADIO UPDATE FOKUS:
Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, forklarer Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet



Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen: Fremtidsklar
RADIO UPDATE FOKUS:
Om at lære, leve og lede i en eksponentiel verden, hedder det i en undertitel.


Lars Bo Kirk: Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
RADIO UPDATE FOKUS:
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma.



Sådan får din virksomhed succes i Kina
RADIO UPDATE FOKUS:
Det kinesiske marked er stort, spændende og udfordrende. Det er et godt sted for nye investeringer, for der er fuld gang i aktiviteterne. Hugo Gaarden forklarer, hvad der har givet succes og hvad der har været problematisk for netop danske virksomheder.



Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg
RADIO UPDATE FOKUS:
Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet.


Containeren forandrede verden - og Danmarks erhvervsliv
RADIO UPDATE FOKUS:
Problemer med at få tilstrækkeligt med containere fragtet fra den ene ende af verden til den anden giver lige nu erhvervslivet hovedpine. Men hør historien om Mærsk Line og historien om, hvordan containerskibsfarten forandrede verden.


Vær med til at forme RadioUpdate's nye magasin-programmer
Bliv samarbejdspart og ene-sponser på vores nye magasin om dette emne. Klik her og hør nærmere.


Lars Hedebo Olsen: Danske stel
RADIO UPDATE FOKUS:
Porcelæn - så fint og tyndt – dejligt at røre ved – og lækkert at spise sin mad af.



Jens Andersen: Et liv med LEGO
RADIO UPDATE FOKUS:
”Vi har i familien igennem en årrække forberedt os grundigt på fremtiden”, lød det 1. september 2021 fra Kjeld Kirk Kristiansen i en pressemeddelelse udsendt af Kirkbi, som er familiens private holdingselskab.



Erhvervseventyret groede frem af danske kirsebær
RADIO UPDATE FOKUS:
Hør historien om familien, der blev rige på danske kirsebær, men tabte det hele igen, da de forsøgte sig med rederivirksomhed. Et københavnsk eventyr, der har sat sine spor på Christianshavn.


TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV  
Danske virksomheder overser det sydlige Tyskland

De opfindsomme danskere - Postordresalg

Sne og frost: Når bilen ikke vil starte

Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere

Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen

Byggeriets ansatte spilder en tredjedel af arbejdstiden



HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere

Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen

Jerk W. Langer: Faste uden sult

Pernille Oldgaard: Overblik - alt du skal vide om hverdagsøkonomi

Økonomi: Blikket vendes mod USA

Byggeriets ansatte spilder en tredjedel af arbejdstiden


 

DAGENS ERHVERVSBOG
 

Lars Bo Kirk: Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma.....



MEST POPULÆRE 
BØGER LIGE NU

 
Søren S. Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse

Arne Haugen Sørensen: Tiden grebet i halen

Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid

Lisbet Lundquist Hvor er stjernerne når det er lyst

Simon Fruelund: Optegnelser fra verdens ende

Jonas Bonnier: Helikopterkuppet

Carlo Rovelli: Tidens orden

Øbro & Tornbjerg: De ustraffede

Start selv og bliv din egen forlægger

Trap Danmark: Odsherred, Holbæk, Kalundborg




UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance


Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Frygt for konkurs og bureaukrati gør at vi ikke tør starte virksomhed
En gang om året er det iværksætteruge, hvor vi skal inspireres til at starte egen virksomhed. Men mange tøver, fordi de er bange for konkurs og bureaukrati. Men er det nu så slemt, som vi tror. I dette magasin ser vi på realiteterne....


Butikkerne i bymidten har klaret sig godt under krisen
ERHVERV:
Landets handelsbyer har ikke mistet forretninger. Tvært imod er de blevet styrket. Men der lurer nye udfordringer, viser en stor undersøgelse.....


Kun hver femte SMV'er bruger den offentlige erhvervsfremme
ERHVERV:
Næsten alle små og mellemstore virksomheder arbejder med udvikling, men de søger hjælp i deres eget netværk frem for hos den offentlige erhvervsservice. ....


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 4/5 - RADIO DER GIVER MENING


De skabte et af vores mest kendte supermarkeder
ERHVERV:
I vores serie om De opfindsomme danskere handler det denne gang om de to mænd, der startede et af vores mest kendte supermarkeder - og det skete i Aarhus.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Tag med på tur i indbegrebet af en Mercedes
POLITIK:
Mercedes Benz e 220d - sådan som du har kendt den altid - men nu i en spritny udgave. Mild hybrid elmotor samt 197 HK dieselmotor og dermed også mindre forurenende end en tilsvarende benzinudgaver. ....


- flere interviews om dette emne



Historien om det danske søværn
POLITIK:
Hvorfor har Danmark en flåde - og hvad har det egentlig betydet for Danmark og den danske selvforståelse at vi har været en stor sømagtsnation? Det ser vi på i dette maga....


- flere interviews om dette emne



Karl Anker Jørgensen: Livets naturlige drejning
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Prøv at skænke et glas rødvin fra en ærværdig gammel flaske. Mange gange vil der i bunden af glasset være lidt bundfald - og netop d....


- flere interviews om dette emne



Finansmagasinet: Forår på vej
ERHVERV:
I Europa falder inflationen, arbejdsmarkederne er stærke og økonomien ser bedre ud end længe. Hvad bliver meldingen fra Christine Lagarde & Co. på næste uges rentemøde i ....


- flere interviews om dette emne



Danske virksomheder overser det sydlige Tyskland
ERHVERV:
Der ligger mange, mange milliarder og venter på de virksomheder, der kører lidt længere sydpå, når de vil eksporter til Tyskland. Og det er lige et marked for danske prod....


- flere interviews om dette emne


Engen og Fogh: Vildt og smukt med blomster fra naturen
Det pibler op af jorden derude.....


- flere interviews om dette emne



Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864
MAGASIN:
Den Hirschsprungske Samling i perioden 15. marts - 28. juli 2024. Billede fra Samlingen ....


- flere interviews om dette emne



  ANDRE UDVALGTE INTERVIEWS



MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Bonnie R. Mürsch & Jens Peter Munk: Dragespringvandet
Historien om vandkunsten på Rådhuspladsen


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Sankt Hans: Er hun en heks
Hekseafbrændinger er en uhyggelig og mørk del af den danske historie. Men hvorfor brændte man kvinder og mænd, Hvad havde de gjort og hvem dømte dem? Var det kirken der stod bag?


- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Glyptotekets arkitektur
Glyptotekets bygninger er samlet set museets største kunstværk.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Dansk opfindsomhed satte spor i verdens bølger
I vores serie om de opfindsomme danskere handler det denne gang om skibet, der blev en sø-milepæl på verdenshavene. Ikke kun på grund af sin motor - også fordi det var indrettet helt anderledes end man var vandt til.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Design betaler sig på bundlinien
Virksomheder skal tænke i design, hvis de vil forøge overskuddet. Og tallene taler deres tydelige sprog: Der er penge i at bruge design, fortæller rektor for designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, der tidligere var med i regeringens designudvalg.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Genbrug sten, træ, gamle krukker og meget mere i din have
Nina Ewald giver et væld af gode idéer i en bog, der kan give inspiration lige præcist nu, hvor det kribler i alle fingre for at gøre haven dejlig.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Fuld fart på ny Kia
Fuldt elektrisk Kia med 4-hjuls træk, to elmotorer og fra 0 til 100 på tre et halvt sekund. De 585 hestekræfter gemmer sig i modellen med navnet Kia EV6 GT Longrange Performance, som Søren Clauding ser nærmere på i dette indslag.


- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
H. J. Kolmos: Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel
Foto af forside fra forlaget



- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Jesper Stein: CITY
Foto af forside fra forlaget

”Jeg kan ikke komme i tanker om nogen politimand i mine 25 år i etaten, som har overtrådt flere regler og aftaler og handlet mere egensindigt end dig”.


- flere interviews om dette emne




POLITIK:
Flere ord end konkret forandring i ny skolereform
Det lød som om folkeskolen skulle have flere praktiske fag, da regeringens reformkommission kom med deres anbefaling om praktik og afskafellese af 10. klasse. Men en nærlæsning viser, at der blot er tale om at flytte lidt rundt på nogle få timer.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Danmarks nationale klenodie - Historien om Solvognen
Hør historien om Solvognen, det danske nationalklenodie, som blev fundet på en mark i Nordsjælland og som gårdejerens søn legede med på gårdspladsen de første dage efter fundet.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Moderne kogebog med gammeldags opskrifter
Med den hyggelige kogebog, God mad til alle tider, får den unge generation hele rækken af danske klassikere serveret så de er til at lave på en nem og hurtig måde.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Vi snupper det usunde mellem måltiderne
Chips og chokolade er ikke de eneste årsager til at mellemmåltiderne er en vigtigt grund til at overveje, hvad man spiser i løbet af dagen.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Lille Vildmose virker som en CO2-svamp
Højmosen Lille Vildmose i Nordjylland var det første naturområde i verden, der blev udpeget til internationalt beskyttet natur, fordi den kan opsuge CO2 – og ud over at være en verdenssensation var det i 2015 også første gang i 25 år et dansk naturområde kom på listen under konventionen for naturbeskyttelse.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Bomstærkt arbejdsmarked holder økonomien oven vande
Det store fald i energi- og råvarepriserne trækker inflationen yderligere ned, men vi har endnu ikke set de sidste rentestigninger fra hverken de store centralbanker eller Nationalbanken, lyder vurderingerne i dette finansmagasin fra Nordea


- flere interviews om dette emne



OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER