Den ultimative ressource er altid innovation – Lars Tvede siger det igen og igen i sin bog, og han begrunder det med et væld af eksempler. Dem skal jeg nok komme tilbage til, men først lidt om bogens opbygning.
Den er inddelt i en række kapitler, som hver især omfatter et bredt område som f.eks. demografi, transport, virksomhedsledelse, eller ressourcer og miljø. Kapitlerne er så igen inddelt i underafsnit, der indsnævrer emnet – og sidst, men absolut ikke mindst, så popper de der 50 ting, jeg bør vide om fremtiden med uregelmæssige mellemrum op i form af ’love’ eller ’regler’, som markeres med blåt. Nogle af disse regler er Lars Tvedes egne konklusioner på en række problemstillinger, som han først skitserer, medens det andre gange er velkendte regler, som et eksempel fra bogens første kapitel, der fokuserer på ’spådomme’. Eksemplet er regel nr. 2, nemlig Moore’s lov om, at antallet af transistorer eller komponenter i et integreret kredsløb (f.eks. en computerchip) fordobles hvert halvandet år
- altså en eksponentiel udvikling. Tvede ved naturligvis godt, at denne lov efter 50 år uden modsigelse nu er på vej til at blive forældet, men straks påviser han, hvordan computere kan blive mere effektive også uden at blive hurtigere!
Lad os se på et par andre kapitler: Demografi og velstand: her er det velkendt, at størrelsen af verdens befolkning vokser. Men, hov, befolkningstilvæksten er samtidigt voldsomt faldende, fordi (og her kommer bogens 15. tommelfingerregel i kort citat): Når lande bliver rigere, får befolkningen færre børn…og befolkningstallet vil [på et tidspunkt] begynde at falde. Tvedes konklusion er, at den selvsamme acceleration i innovation og velstand, der satte befolkningseksplosionen i gang til sidst vil bremse den. Her er der naturligvis en række problemer: der vil blive en overvægt af ældre, landområder affolkes, og er der ikke samtidig en stigende ulighed? Alle disse temaer behandles også i kapitlet.
I kapitlet om transport hedder en af reglerne, det er nr. 41: Moderne økonomier fremmer selvbetjening og automatisering af næsten enhver art. Her sammenligner Tvede chaufførens fremtid med ældre tiders elevatorførere, men må indrømme, at der jo også er glæden ved selv at køre sin bil. Det problem kan dog klares ved muligheden for at slå over på manual drive. Man aner, at forfatteren godt kan lide selv at køre sin bil. Et endnu mere interessant tema i dette kapitel er de muligheder, som dronerne åbner, hvor Dubai har indført en såkaldt quadrokopter-taxa.
Så er der kapitlet om innovations betydning for ressourcer og miljø, hvor forfatterens hjertebarn ”innovation” altså er helt centralt, selvom det dukker op mange gange i bogens øvrige kapitler. Regel 30 bør citeres i sin helhed og lyder Innovation er menneskehedens vigtigste ressource. Det er kun via innovation, at vi får nye ressourcer, og da vores innovation er eksponentiel, vil vores adgang til ressourcer også være det. Derfor løber innovative samfund ikke tør for ressourcer. Man kan næsten selv tænke sig til alle de indvendinger, der kan stilles op mod denne regel: hvad med mangel på råstoffer? Fødevarer? hvad med nedhugningen af skovarealer og hvad med forureningsproblemer? Dem tager forfatteren fat i ét ad gangen – nogle af dem dog en del grundigere end andre.
Nu fremgår det jo af bogens titel, at forfatteren mener, at læseren bør vide noget om fremtiden. Forudsigelser og spådomme har der altid været, og i det første kapitel peger Tvede på en lang række dystre profetier, der vel at mærke aldrig er blevet virkelighed. Tvede henviser til Hans Rosling – en svensk universitetsprofessor og statistiker som bl.a. i TED-talks har givet mange eksempler på, at selv veluddannede folk systematisk overvurderer verdens problemer. Læseren bliver også mindet om den frygt, der greb hele verden frem mod årsskiftet 1999 til 2000, fordi computerne måske ville gå grassat – og det var i hvert fald ikke en frygt, der kun greb dårligt uddannede og særligt bekymrede! I den mere muntre genre citerer Tvede en række forudsigelser, der må siges at være faldet til jorden. Bare et enkelt eksempel, hvor han citerer chefen for det amerikanske patentkontor i 1899 for denne perle: ”alt, hvad der kan opfindes, er opfundet”.
I få ord opsummerer forfatteren sit syn på både folk og verden, når han siger: ”Verden er meget bedre, end folk tror”. Og optimisme præger alle bogens velskrevne kapitler, der i hurtigt tempo gennemgår et helt spektrum af moderne teknologi sammen med en lang række overvejelser om historiske epoker – f.eks. hvorfor de græske bystater er så interessante også i dag. Meget at lære – og så er bogen endda ikke bare spændende, men også underholdende!
I forordet beskriver Lars Tvede det team, der har hjulpet ham med bogen. Det er første gang, han ikke har arbejdet helt alene, men hvis man har læst hans tidligere bøger, så er det meget tydeligt, at han selv har stået bag hver eneste sætning. Han har sin helt egen stil, og den er præget af letlæseligt talesprog – f.eks. i let forkortet citat ”Nu tænker du nok, at selvom det lyder spændende nok at genskabe uddøde dyrearter, så vil du helst ikke ….. se Kongens Nytorv blive raseret af en mammutflok…” . Han fortæller også om sig selv både mellem og på linjerne – f.eks. sidst i bogen i et appendiks om kilder og inspiration, hvor han skriver om, hvordan han bruger både lyd –og printbøger og hvilke forfattere, der specielt har inspireret ham.
Sune Ehlers/River design har stået ikke bare for omslaget (med foto af Bax Lindhardt), men for bogens grafiske tilrettelægning og illustrationer. Det er virkelig flot arbejde!
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
