Forsøg eller fremlæggelse af synspunkter vedrørende den frie vilje.
Det har lige været Reformationens år – eller måske snarere Luthers år herhjemme, og man kunne næsten få den opfattelse, at Luther (1483- 1546) var den eneste betydningsfulde person i det 16. århundredes åndsliv. At det overhovedet ikke forholdt sig sådan, kan man blive meget klogere på ved at læse en bog, der udkom i efteråret 2017.
Det drejer sig om oversættelsen for første gang til dansk af en bog fra 1524 skrevet på latin af teologen Erasmus af Rotterdam(1469 -1536) Om den frie vilje. Bogen diskuterer for og imod menneskets frie vilje – er der en sådan? Eller afgør Gud alt, uden at menneskets egne gerninger spiller nogen rolle?
Problemstillingen var bestemt ikke ny på det tidspunkt – bare indenfor kristendommen går diskussionen tilbage til kirkefædrene, hvor Augustin med sin vision om menneskets frie vilje under Guds forsyn vandt kampen mod Pelagius, der afviste alle tanker om andet, end at mennesket har sin frie vilje og frit kan handle.
I den forbindelse spiller Luthers velkendte 95 teser slået op på kirkedøren i Wittenberg i 1517 en afgørende rolle. Teserne retter sig først og fremmest mod handelen med de såkaldte afladsbreve, som er et af omdrejningspunkterne i Luthers kritik af den katolske kirke og af den tids paver.
Afladsbrevene eksisterede kun i kraft af tanken om skærsilden – den tilstand som sjæle gennemgår mellem døden og dommedag og hvor de kan renses for de af deres synder, som ikke var blevet tilgivet, mens de levede. Nu var der jo stor forskel på, hvor stor en byrde af synder på den ene side og af gode gerninger på den anden side, den enkelte havde med sig, og det er præcist her afladsbrevene kommer ind i billedet: igennem århundrederne har kirken i kraft af mange fromme mennesker kunnet opsamle en skat af gode gerninger – et slags overskud, der kan komme andre til gode: man kunne købe et afladsbrev, som ’indeholdt’ en del af denne skat af gode gerninger, og dette brev kunne bruges som betaling for en afdøds synder, så denne kom hurtigere ud af skærsilden.
Hele denne praksis vendte Luther sig imod – den var usmagelig, mente han, men endnu værre var det, set med hans øjne, at den åbner for, at mennesket kan frelse sig selv ved gode gerninger – enten egne eller andres (gennem afladsbreve). Et menneskes frelse er helt og aldeles afhængig af Guds nåde– mennesket kan intet gøre selv, sådan var Luthers kompromisløse opfattelse.
Der er dermed ingen fri vilje, ja Luther går så langt som til at ønske at ordene ’fri vilje’ aldrig var blevet opfundet, som han i 1520 skriver i sin ’Assertio(Påstand)– om menneskets vilje’. Dermed var Luther i åben kamp med den katolske kirke.
Erasmus af Rotterdam havde på det tidspunkt allerede længe i tale og skrift rejst alvorlig kritik mod kirken – her var han bestemt ikke alene, og specielt afladssystemet var han og mange andre stærkt modstander af. På den anden side ønskede Erasmus bestemt ikke, at der skulle ske et brud indenfor kirken og bekymringen for, at dette kunne blive en følge af Luthers kampskrifter, fik ham til at prøve at gyde olie på vandene – uden større held, tværtimod høstede han absolut ingen tak fra hverken Luthers side eller fra Romerkirken.
I begyndelsen af 1520’erne var Luther voldsomt produktiv, hvad skrifter angår – ikke mindst breve, som han sendte til et væld af mennesker bl.a. til fælles bekendte af Erasmus og ham selv.
I et af disse breve skrev Luther om Erasmus, at han var ”uden sans for nåden…ikke optaget af korset men af freden”. At blive beskyldt for ikke at have sans for nåden, var meget voldsomt for den ellers ret fredsommelige Erasmus, der nu satte sig for at skrive en bog, der skulle forklare Luther, hvad han mente og belyse det med henvisninger til biblen.
Det blev så til nærværende bog ”Om den frie vilje”. Bogen indledes med en problemformulering: hvad er det, der er til debat? Den allerførste sætning lyder: ”Blandt de vanskeligheder, som vi møder en del af i de hellige skrifter, er næppe nogen labyrint sværere at finde ud af end spørgsmålet om den frie vilje.”Derpå hele den argumenterende del, hvor hvert eneste punkt er med henvisning til et skriftsted, der taler om den frie vilje – først fra Det Gamle Testamente, så fra Det Nye Testamente. Så følger en egentlig diskussion med forskellige teologer, der har udelukket den frie vilje – og her har Luthers ovenfor nævnte Assertio naturligvis en prominent plads – ledsaget af endnu en samling skriftsteder, der kunne se ud til at modsige den frie vilje, men som Erasmus kan vise, gør det modsatte. Et enkelt eksempel på Erasmus’ anvendelse af skriftsteder: her fra Det Nye Testamente, hvor Paulus citeres for at sige: ”Ved Guds nåde er jeg den, jeg er” og ”Hans nåde har ikke været uvirksom i mig” og Erasmus kommenterer, at Paulus anerkender sit ophav og, at man i Paulus’ ord hører den menneskelige vilje, der støtter sig på den guddommelige hjælp. I hele kristendommens historie har teologer diskuteret forholdet mellem menneskets frie vilje og Guds nåde – kan man nå til en endelig afklaring? Erasmus forstår problemet, selvom han ikke anser det for meget vigtigt at få afgrænset det præcise omfang af den frie vilje – diskussionen går jo i øvrigt langt tilbage til filosoffer århundreder inden kristendommen, som Erasmus gør opmærksom på.
Erasmus’ bog Om den frie vilje slutter ganske forsonligt med nogle sætninger henvendt til Luther personligt, idet Erasmus skriver, at selvom han er en gammel mand ”vil det ikke genere mig at blive belært af en ung mand, hvis nogen kan belære mig med evangelisk mildhed om noget mere indlysende”.
Erasmus’ bog udkom i 1524 og allerede året efter var Luther klar med sit svarskrift ”Den trælbundne vilje” – synspunktet her er stadig: Guds nåde og kun den frelser mennesket.
Selvom Luthers svarskrift for længst er oversat til dansk, er det først nu man kan læse Erasmus’ bog oversat fra latin til dansk. Det er der grund til at være rigtig glad for – det er et vigtigt værk i de mange teologiske debatter, der foregik i dette det 16. århundrede, hvor for første gang tanker kunne spredes hurtigere end nogensinde før og i mange eksemplarer takket være bogtrykkerkunsten. Oversættelsen er til et meget smukt og letlæseligt dansk og de forskellige ledsagende forklarende og introducerende tekster giver et for de fleste læsere formodentlig nyttigt indblik i forudsætninger og baggrund for Erasmus og hans bog om den frie vilje.For alle, der interesserer sig for, hvad der i Europa rørte sig i kirken og kulturen i det 16. århundrede med både reformation og spirende humanisme, er denne bog et fund, som jeg varmt kan anbefale.
Det er Gyldendal, der har udgivet bogen både på papir og som e-bog. Den trykte bog koster 100 kroner mere end e-bogen, og jeg vil helt klart anbefale at bruge de 100 kroner mere for at sidde med bogen på papir. Selv hvis man er vant til at læse e-bøger, så er dette en bog, hvor man meget gerne vil hoppe frem og tilbage i selve teksten og i alt det forklarende materiale, og så er det lettere at orientere sig på papir. Den trykte udgave har været udsolgt fra forlaget, men er netop kommet i et nyt oplag.
Erasmus’ bog er oversat fra latin af forfatteren Villy Sørensen, der inden sin død i 2001 nåede den første tredjedel og af den klassiske filolog Gorm Tortzen, som har oversat resten og tilrettelagt noterne. Teologen Sten Haarløv har skrevet bogens introduktion, mens historikeren Gert Posselt i et efterskrift gør rede for Villy Sørensens opfattelse af Erasmus. Gyldendal 2017.
Fotoet: Gyldendal
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
