FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                     
MESTERNYT Seier – et roadtrip. En bog om Saxo bank. Sendt første gang den: 16-10-2020
Seier – et roadtrip. En bog om Saxo bank.


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

- I valutahandel er der kun en eneste, man kan skyde skylden på, hvis det går ad helvede til, og det er en selv, lyder det i starten af Hanne Sindbæks bog.

Sådan siger Lars Seier i en af bogen første samtale, da han skal forklare, hvorfor han sætter pris på netop valutahandel i stedet for at investere i aktier, hvor man så er afhængig af, hvordan andre gør deres arbejde i en virksomhed.

Det roadtrip, som bogens titel henviser til, starter 31. oktober 2019 efter en idé fra Seier om en opfølgning på Hanne Sindbæks bog fra 2010 om Saxo bank. I september 2019 tog hun idéen op og foreslog et roadtrip rundt til steder, hvor Lars Seier havde boet – lige fra sin barndom frem til 2020. Nu lyder det som en traditionel biografi, men det er bestemt noget helt andet.

Hvert kapitel har en overskrift med det sted turen går til samt, hvilke år Seier boede på stedet. Kapitlerne er så igen inddelt i kortere afsnit – hele tiden kan man følge med i roadtrippets datoer, hvor Hanne Sindbæk omhyggeligt leder samtalerne hen på de spor, der vil give et billede af Lars Seier, som kommer hele vejen rundt.

”Hvad får læseren ud af at læse bogen?” det er jo et godt spørgsmål og et, som forlagschefen stillede til Hanne Sindbæk. Forfatteren gør det klart, at hun selv har lært meget under samtalerne – om mandens karriere i erhvervslivet specielt med Saxo bank, som han forlod i 2016 og senere solgte sine aktier i, om hans forhold til politik – her hans engagement i Liberal Alliance og sidst men ikke mindst om hans planer for nye projekter. Samtidigt lægger forfatteren ikke skjul på, at hun har hygget sig gevaldigt i selskabet med Seier, hvor hun udover de nævnte områder får plads til samtaler om både sport, mad og vin, hvor Seier virkelig har stemplet solidt ind gennem livet – og stadig gør – også i kraft af velvoksne investeringer. Det er en god læseoplevelse at være med på den rejse, de to foretager. Jeg selv læste den i ét hug, og beretningen starter muntert med, at Lars Seier på sin telefon introducerer Hanne Sindbæk til Saxo Traderen– den er så nem at handle på, at ”man lige skal lære at lade være”. Da han lige havde installeret den, kom han lynhurtigt ved en fejl til at foretage en dårlig handel – den kostede ham en halv million. Heldigvis har Seier en stor og velfungerende ”pyt-knap” til rådighed i sin psyke, forstår man, efterhånden som fortællingen skrider frem. Algoritmerne burde egentlig kunne klare handlerne selv – hvis man ellers kunne finde ud af at beskrive helt nøjagtigt, hvad man vil have dem til – og så skal man også lige have råd til at tabe 500.000 kr.

Bogen leverer et eksempel på ’don’t tell them, show them’: i perioden 1981- 86 boede Seier i Torremolinos, så derhen skal de to så også. ”Det er et all-inclusive hotel”, fortæller Sindbæk ham, da de havde tjekket ind. ”Hvad er det”, spørger han forundret og lyser op, da han får at vide, at det blandt andet betyder fri bar.Seier var flyttet til Spanien lige fra gymnasiet i stedet for at begynde på at studere klassisk arkæologi, som han oprindeligt havde tænkt sig. Planen var sammen med en ven at købe et værtshus, men de havde næsten ingen penge. Det lykkedes alligevel for dem at åbne en bar, som dog havde lidt svært ved at lette, fordi den lå inde i et mørkt hjørne. Det problem løste de ved at introducere et helt nyt koncept: ’Happy hour’, to øl for en øls pris kl 18-19. Det blev ret populært.

Hanne Sindbæk bemærker, at han altid har haft en makker med i sine projekter. Det er en god idé af mange grunde, forklarer Seier – ikke bare tænker to hjerner bedre end én, men man kan også supplere hinanden ved at have sine stærke sider på forskellige områder, det er bare vigtigt ikke at blive en ’fejlfinder’, der kun kan se den andens fejl og sine egne gode ting. Ved at starte noget sammen, som Kim Fournais og han gjorde med Saxo Bank, så udvikler man sig også side om side. Ved en fusion mellem to allerede etablerede virksomheder vil der derimod tit være to managementteams, der er tilbøjelige til konkurrere med hinanden.

”Der kan være gode penge i at finde hullerne i lovgivningen – sådan noget er vel fristende?” spørger Sindbæk en dag. ”Nej”, lyder svaret, og Seier uddyber grundigt – blandt andet ved at forklare, at hvis man er meget optaget af at få skattefordele, så mister man perspektivet på, om det egentlig er en god forretning, man laver. Det ærgrer ham, at han blev beskyldt for skattetænkning, da han flyttede til Schweiz – det skatteår betalte han trods alt 84 millioner kr i skat i Danmark.

Forfatteren har mange spørgsmål om derivater- optioner og futures. De spørgsmål besvares grundigt – Seiers pointe her er, at spekulanten tager den risiko, som virksomhederne ikke vil have selv – derfor er spekulanter vigtige for et samfund. Det var medens Seier sammen med partner Mark Hauschildt handlede futures i London, at de ved et pudsigt tilfælde blev opmærksom på mulighederne i valutahandler. Han har siden gjort sig mange tanker om, hvordan man kommer ind på sit livs løbebane – hvor ens kompetencer og interesser ligger, og da de to på roadtrippen dag sidder og ser på en running sushi bar (begge elsker sushi), siger Sindbæk, at hun synes, det er så morsomt – det med sushi på et transportbånd, mens Seier tænker, at der sparer de lige fem medarbejdere. ”Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan mon den forretning hænger sammen? Det er en erhvervsskade. Men faktum er, at valuta og finansmarkedet er min eneste reelt dybe ekspertise, selvom der også er meget der, jeg ikke ved nok om”, tilføjer han.

Men så er der fremtiden – i et af bogens sidste kapitler tager samtalen fat i Seiers projekt Concordium. Det er tydeligt meget vigtig for ham at forklare, hvad både baggrund og indhold er i det projekt – og det er ikke let læsning, men det betaler sig at holde ørene stive, mens han redegør for valutaen bitcoin og teknologien blockchain, som han vil bruge til bl.a. at muliggøre aftaler eller informationer, som er låst, så der ikke senere kan ændres i dem – en form for garanteret tillid, kalder han det.

Bogen er jo ikke en biografi, men læseren lærer bestemt Lars Seier at kende – langt mest om hans professionelle liv og hans interesser og venskaber, men også en del om hans familieliv. Det er f.eks. en rigtig god historie, hvordan han mødte sin kone, Yvonne. Det skete i London 14. februar 1991, hvor Seier var på pub med sin gode ven og partner, Mark Hauschildt. Sidstnævnte kom til at spilde øl i håret på en kvinde, der stod bøjet over sin taske og ledte efter noget. Hun blev rasende og skældte Mark huden fuld. Seier ville gyde olie på vandene, og det gjorde han så effektivt, at de kort efter flyttede sammen, lidt senere blev gift – har fem døtre og indtil videre ét barnebarn – en datterdatter!

Bogens lange fortløbende fortælling, hvor vi bevæger os mellem roadtripoplevelserne i realtime og erindringer om begivenhederne gennem Lars Seiers liv, fungerer elegant, og mon ikke forlagschefen har fået svar på sit spørgsmål? Vi lærer Seier at kende – mestendels for det gode, men han har såmænd ikke noget imod også at gå ind i sager, der måske ikke helt passer ham, når Sindbæk prikker til ham. Det er bestemt ikke en ukritisk lovprisning, men efter læsning står man tilbage med et billede af en sympatisk mand, der har haft eminent succes, men stadig har empati for andre samt en veludviklet portion selvironi. Desuden har læseren fået større viden blandt meget andet også om undertiden meget indviklede aspekter af handler med derivater og valuta – herunder kryptovalutaer og sidst, men ikke mindst, så er man blevet godt underholdt ved at følge de to på deres roadtrip.

Sidste dato i bogen er 20. februar 2020, men slutter med et efterord dateret juli 2020 og overskrift ’Postcorona’.

Bogen er udgivet af Politikens Forlag, 294 sider

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Seier – et roadtrip. En bog om Saxo bank.




Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water




Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg




Jens Andersen: Et liv med LEGO


ERHVERV:
Håndværkere lærer at tænke på japansk
– Virksomhederne fortæller, at de bagefter er gået videre med nye løsninger. De er begyndt at se ind i deres eget maskinrum og er selv blevet i stand til at forbedre. Og når jeg hører det, så ved jeg at det har været en succes. Sådan fortæller konsulent i Dansk Håndværk, Mads Okking om de seneste måneders erfaringer med virksomheder, der har været med i Dansk Håndværks Lean Construction forløb.




ERHVERV:
Seier – et roadtrip. En bog om Saxo bank.
- I valutahandel er der kun en eneste, man kan skyde skylden på, hvis det går ad helvede til, og det er en selv, lyder det i starten af Hanne Sindbæks bog.



ERHVERV:
Mange små virksomheder overlever ikke til næste generation
SMVerne er for dårlige til at forberede sig på ejerskifte. Når pensionsalderen nærmer sig, viser det sig alt for ofte at virksomheden ikke kan sælges. Det betyder tab af både arbejdspladser og skatteindtægter.




Regler for anmeldelse af arbejdsulykker lempes
Fra den 1. juli skal mindre alvorlige arbejdsulykker først anmeldes, hvis en medarbejder har tre dages fravær ud over den dag skaden skete. Skader skal fortsat anmeldes senest 14 dage efter ulykken.


Aarsleff køber CG Jensen, Adserballe & Knudsen og flere mindre
Per Aarsleff Holding A/S har indgået aftale om at overtage 100 % af aktierne i selskaberne CG Jensen A/S og Adserballe & Knudsen A/S samt tre mindre selskaber.



ERHVERV:
Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water
Første september 2022 var det præcist 50 år siden, at Kurt Skov åbnede et lille firma, der viste sig at vokse sig til noget meget større.



KORT NYT - LYD
Salget af varmepumpertilbage på normalen

KORT NYT - LYD
Troen på fremtiden vokser hos landets mindre virksomheder



ERHVERV:
Caffe latte-reglen: Sådan bliver du milionær
Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær. Sådan lyder løftet på forsiden af Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegeners bog.


Byggeriet står for 10 pct af CO2 udledning - ikke 30 procent
Byggeriets fagblade bringer et virvar af påstand om hvor står byggesektorens udledning er. Her er fakta.


Ny kampagne hvis ansatte udfører farligt arbejde
Er du selv eller andre i fare på arbejdet, så hører Arbejdstilsynet gerne fra dig. Borgere, medarbejdere og fagforeninger kan nu kontakte Arbejdstilsynet, hvis de oplever alvorlige brud på arbejdsmiljøloven.




Pas på mails fra falsk virksomhedsregister om dit CVR nummer
Erhvervsstyrelsen får mange henvendelser fra virksomheder, der har modtaget en e-mail med trusler om afregistrering, hvis de ikke betaler et gebyr. Der er tale om phishing.



ERHVERV:
Fra håndværker til super koncern og retur
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virksomhed vi alle kender - selv om den ikke længere eksisterer. Industriproduktion i den store skala.



KORT NYT - LYD
Håndværkere drukner i byggeaffald

KORT NYT - LYD
165 millioner til ny uddannelse af håndværkere



ERHVERV:
Mens en byrde afskaffes komme en ny og større til
Erhvervslivet trygler politikerne om at reducere den dyne af byrder, der koster virksomhederne milliarder i ren administration. Så når det sker, bør politikerne også have ros, mener Dansk Håndværk.




Lønstigningen i byggeriet aftager
Mens lønningrne generelt steg med 3,4 pct. i det seneste år, er tallet for byggeriet blot 2 pct. - et fald fra de 4 pct. på årsplan som det var for blot 3 måneder siden.



ERHVERV:
Finansmagasinet: Rentestigning og håb om fred i Mellemøsten
ECB har sat renten op som følge af den stigende inflation. Herhjemme fulgte Nationalbanken trop. Nu er der måske udsigt til en fredsaftale mellem USA og Iran. Hvad vil det betyde for rentepolitikken fremover?




TEST AF BILER TIL DIG OG DIN VIRKSOMHED
- RADIO DER GIVER MENING






Varebiler er spændende - og vi kan ikke klare os uden dem






Ny Transit fra Ford - men anderledes end du tror






Europas mest populære varebil kører på el


UPDATE TEMA - HÅNDVÆRKSMESTRE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN









Postej banede vejen for firmaets eventyr


I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om manden, der står bag vores mest elskede smørrebrød. Men også om familien, hvis produkter nok i langt højere grad forbindes med en flaske med rødt indhold.....

Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om den københavnske smørhandler, der gjorde sin tiger verdenskendt.....


De skabte et af vores mest kendte supermarkeder
ERHVERV:
I vores serie om De opfindsomme danskere handler det denne gang om de to mænd, der startede et af vores mest kendte supermarkeder - og det skete i Aarhus.....


De opfindsomme danskere - Postordresalg
ERHVERV:
Iderigdom og opfindsomhed har altid været nøglen til succes. Det er den, der har udviklet dansk erhvervsliv til det, som det er i dag. Vi tager en lille pause, og ser på forløberen for inter....


Han satte Danmark på verdenskortet
De opfindsomme danskere. I dette afsnit af vores serie om danskere, der har udrettet noget særligt skal vi helt tilbage til 1676. Opdagelsen af at også lyset har en hastighed satte Danmark p....

De opfindsomme danskere: Super iværksætteren
Denne gang skal vores lille hvilepause for ørerne handle om en af Danmarks største iværksættere - manden bag en lang række af de store virksomheder vi alle kender.....

Dansk opfindsomhed satte spor i verdens bølger

LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Skal der Italiensk mad i dine danske gryder






Henrik Vilain og Ingo Schauser: Løg






Efter ferien: Indkøbsguide til de lokale etniske butikker



MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 15/10 - RADIO DER GIVER MENING


Teknologisk advarer mod produkt, der kan give lugtgener
Der er tale om et middel til brug for frostbekæmpelse på byggepladser, som ifølge Teknologisk efterfølgende kan føre til misfarvninger og lugtgener.......


AT laver kampagne om de 13-17 åriges mulighed for fritidsjob
Indsatsen skal fortælle om de nye muligheder unge har fået efter at reglerne om, hvad de må arbejde med er blevet lempet. Fritidsjob er nemlig vigtig for de unges tilgang til arbejsmarkedet.......


Lønstigningen i byggeriet aftager
Mens lønningrne generelt steg med 3,4 pct. i det seneste år, er tallet for byggeriet blot 2 pct. - et fald fra de 4 pct. på årsplan som det var for blot 3 måneder siden.......





Der er ikke mange ladestandere i en ørken
Ny Pick-Up fra Volkswagen er absolut ikke en elbil. Til gengæld kan den rigtigt mange andre ting. Og det er helt naturligt, at fabrikken for en gangs skyld har holdt el ud af den nye Amarok.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Jan Damsgaard: Blockchain business
ERHVERV:
Man behøver ikke at forstå blockchain for at kunne høste fordelene, skriver Jan Damsgaard beroligende allerede på første side i bogen!....


- mere om dette emne



Finansmagasinet: Stærk afslutning på regnskabssæsonen
ERHVERV:
Krig, energikrise og stigende renter. Det preller alt sammen af på aktiemarkederne, som fortsat oplever stor medvind fra stærke kvartalsregn....


- mere om dette emne



Plastvirksomhed springer over hvor gærdet er højt
ERHVERV:
BoligmarDet er ikke alle SMV'ere, der springer over, hvor gærdet er lavest. På Uson Plast i Svendborg vil man frem på verdensmarkedet, og de....


- mere om dette emne



De skabte det Danmark vi lever af
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til et an....


- mere om dette emne





- mere om dette emne


Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg
ERHVERV:
Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet. ....


- mere om dette emne


Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen
ERHVERV:
Gratis, landsdækkende smartphone-app gør det nemmere for dig at fortælle din kommune, når du støder på huller i vejen, graffiti eller andre forhold, der skal udbedres.

Peter B. Alsing forklarer at "Giv et Praj" vil gøre det lettere for alle, at få mindre problemer udbedret. Appen sender et foto til den kommune, der har ansvaret for problemet med en oversvømmelse, et hul i asfalten eller et væltet vejskilt.

Du kan hente appen på AppStore - hvis du har en IPhone eller via Google, hvis du ...


- mere om dette emne



Som leder skal du vise medarbejdere tillid
ERHVERV:
Skal du som leder have dine medarbejdere til at yde mest muligt, må du vise, at du har tillid til dem. Her får du opskriften på tillidsbaser....


- mere om dette emne



FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Den store bog om små haver






Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder






Genbrug sten, træ, gamle krukker og meget mere i din have

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER