|
 |
|||||
|
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
|
Blåt vand i årerne, Historien om Kurt Skov og Blue Water KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto fra forlaget Initiativet kom fra et københavnsk shippingfirma og et rederi, som i fællesskab hyrede Kurt Skov til at starte et nyt shippingfirma i Esbjerg. Københavnerne kom med startkapital – og en af dem foreslog det navn til firmaet, som det så siden er blevet verdenskendt under: Blue Water Shipping – inspireret af en udflugt til Blåvand Fyr. Bogen er historien om årene siden 1972, der kan læses i Lars Bo Kirks bog – og undertegnede skal love for at de gode historier står i kø på siderne for at blive fortalt. Kurt Skov er nærmest sindbilledet på en iværksætter. Han er ude af stand til at sige nej til en ny kunde, en ny opgave, en ny udfordring – og han er slet ikke i stand ikke selv at få idéer til at prøve noget nyt. Inden Blue Water havde Skov allerede som speditørlærling arbejdet med lastning og losning af skibe – det var dengang havnearbejdere bar, skubbede eller trillede forskelligartede beholdere med varer ned i skibene. Det var så også lige før containere blev taget i brug, først langsomt derpå hurtigere, da de blev standardiserede – og det ændrede alting lige omkring 1970, hvor Kurt Skov som ganske ung fik ansvar for samtlige containere på Esbjerg Havn. Han nød det. Det var et skelsættende år også for ham privat, for i juni 1970 blev han og Gyrithe gift – de havde været kærester siden skoletiden. At læse historien om Blue Water og Kurt Skov er ligesom at læse verdenshistorie: i 1973 ramte verdens første oliekrise – en tønde råolie kostede i oktober det år 3 dollars – i december var prisen 12 dollars – en firdobling! Der blev indført rationering af industriens forbrug af olie – og fragtpriserne steg til uhørte højder, og Kurt Skovs kunder fik pludselig ingen nye ordrer. Så måtte han jo ud og skaffe sig nye kunder – og nye forretningsområder og nye samarbejdspartnere, hvor det viste sig, at transport med bil og trailer lastet med en container pakket til sidste kvadratmillimeter, kunne udgøre et billigere alternativ til ren søtransport. Efter endnu en oliekrise i 1978 gik det stærkere og stærkere, og på mindre end 10 år havde Blue Water kontorer i en lang række europæiske byer og arbejdede med enhver tænkelig side af håndtering af gods lige fra frossent kød over mejerivarer til maskinkomponenter. Det var virksomhedens ansvar at klare hele forløbet med nedpakning, lastning/losning, toldpapirer og hele tiden kundekontakt. En af de gode historier handler om fetaost: en dag i 1986 fik Kurt Skov en henvendelse fra et iransk-indisk rederi, som havde købt tre køleskibe med henblik på at sejle den efterhånden meget eftertragtede danske fetaost til en havn i den Persiske Golf, hvorfra den (naturligvis på kølebiler) skulle fordeles til hele Iran. Når osten var losset af, skulle skibene returnere til Danmark med pistacienødder og ægte tæpper. Rederiet havde hørt godt om Blue Water Shipping og ville gerne have dem med som partnere til at stå for logistikken. Kurt Skov var glad for henvendelsen, og derpå fulgte først et besøg i Esbjerg fra rederiets kommercielle direktør. De afsluttende forhandlinger fandt så sted i Teheran mellem MD Foods som sælger af osten, den iranske importør og Blue Water, som skulle stå for transporten af osten fra mejerierne frem til Esbjerg, have ansvaret for dens opbevaring på havnen og for lastning og håndtering i skibene. Det var Kurt Skov selv, der tog til Teheran, og han fortæller, at parterne faktisk sad på en restaurant, da de blev enige om aftalen: ”Vi sad der midt i maden, og jeg havde selvfølgelig ikke noget papir, så jeg skrev det hele ned på en serviet. Og da de havde accepteret prisen, skrev de under på servietten” . Overfor Lars Bo Kirk tilføjer han så, at de egentlig var godt vante til mundtlige aftaler, så en serviet var ren luksus. Det var den største forretningsaftale, som Blue Water indtil da havde indgået, og Kurt Skov fortæller om de oplevelser i Iran, der derpå fulgte med mange gode kontakter og venskaber, men også de mere dystre sider af livet i landet under det religiøse styre. For ham personligt blev det begyndelsen på ”den måske mest spændende tid i hans liv”. I kapitlet med den fængende titel The wild, wild East fortæller Kurt Skov om hektiske dage 1990’ernes Aserbajdsjan med de voldsomme mængder af olie – og deraf afledte forretningsmuligheder. Et lille nydannet transportfirma A&N i Baku søgte en samarbejdspartner, og Kurt Skov lagde billet ind og rejste til Baku. De to parter syntes godt om hinanden, da de mødtes – og endnu mere væsentligt fik de tillid til hinanden gennem forhandlingerne, som mundede ud i en aftale om partnerskab, hvor den fælles virksomhed fik navnet Blue Water Shipping Baku. En af de tre unge mennesker, der havde stiftet det lille transportfirma hed Fina Garber, og hun blev nu direktør i Blue Water Shipping Baku og kom til at kende Kurt Skov rigtigt godt – og siger om ham til bogens forfatter, at han har en fantastisk intuition. ”Han oplever en situation og kan næsten mærke, hvor mulighederne og risiciene ligger. Og så træffer han sine beslutninger øjeblikkeligt.”. Denne investering i Baku blev en af de bedste i Blue Waters historie. Det var også med udgangspunkt i Baku, at Kurt Skov udviklede et system til at transportere alting, og jeg mener som i ALTING, på store pramme ad de russiske flod-og kanalsystemer. En af de største opgaver vandt han i 2004. Opgaven bestod i transport af en platform til gasproduktion. Den blev fremstillet i moduler 88 meter lange, 16,65 m brede og 15 meter høje, som var bygget, så de lige præcist kunne passere sluserne i Volga/Don flodsystemet. Et eksempel på noget, der kunne gå helt galt, men ikke gjorde det, fandt sted i Dubai, hvor en forståeligt meget bekymret medarbejder (og her udelader jeg detaljerne) blev nødt til at aflevere 23.000 dollars til en russer med to skummelt udseende bodyguards stående i baggrunden. Medarbejderen spurgte høfligt (og forsigtigt) om ikke russeren ville skrive under på at have fået pengene. ”Jo, det kan jeg da”, svarede han venligt, tog bankbilaget på beløbet skrev under og rakte det tilbage med et smil. Men nogle gange går ting jo helt galt, og for Blue Water skete det i Kina, hvor Kurt Skov havde besluttet at starte et nyt kontor i Qingdao. Tilfældigvis havde Blue Water i sit Rotterdam-kontor en ung kinesisk medarbejder, der faktisk kom fra Qingdao. Han sagde ja tak til at lede det nye kontor, og Kurt Skov tog med ham til Kina, hvor de to arbejdede tæt sammen med at finde kontor, sætte det op, finde kontakter og kunder. Kurt fortæller, at de blev rigtigt gode venner. Der blev tjent gode penge fra dag 1. Men kun et år efter sagde den unge kineser op – han havde fået et andet job, skrev han. Kurt troede dårligt sine egne øjne og tog straks til Kina. Men den unge kineser havde ribbet kontoret for ALT – og orienteret kunderne om, at virksomheden havde skiftet navn, men ellers fortsatte som før! Han havde straks indrettet sig hos en konkurrent til Blue Water – med alle de stjålne kunder. Blue Water var færdig i Qingdao, men ikke i Kina – og kontoret ligger nu i Shanghai. Hvor står så Blue Water Shipping i dag? Der blev stiftet en erhvervsdrivende fond, som fik overdraget 75% af aktierne i Blue Water Shipping A/S. De resterende 25% ligger så i Kurt Skov Holding A/S. Da det hele var på plads, kunne Erhvervsbladet citere Kurt Skov for at sige, at det havde været en nem beslutning at træffe: ” Familien ejer fortsat 25% af firmaet og vi behøver ikke flere penge” . Bogen er velskrevet og så spændende, at den er svær at lukke i. Kurt Skov har selv skrevet forordet til bogen, hvor han fortæller om sit samarbejde med forfatteren og blandt andet siger, at denne ’på baggrund af grundig research og utallige interviews [har] rekonstrueret og dramatiseret mange af fortællingerne. ’ Der måtte denne anmelder lige sunde sig, men har foretrukket at hylde ærligheden i udsagnet og stole på, at selve substansen ikke er rekonstrueret. Bogen på 246 sider er udgivet af Politikens Forlag Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
