|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 20-03-2022 Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Datoen var 30. august 1918, og stedet en fabrik i Moskva, hvor en kvinde ved navn Fanny Kaplan havde affyret tre skud mod Lenin, som hun mente havde forrådt revolutionen. De to af skuddene sårede ham, men han overlevede. Denne begivenhed er dokumenteret – en del af den russiske revolutions historie. Den danske bodyguard, Oskar Madsen, som er bogens hovedperson, er derimod fiktiv – eller måske ikke helt fiktiv? – det vender jeg tilbage til. Madsen havde fået sit meget specielle job, fordi han otte år tidligere havde reddet Lenin fra et andet attentatforsøg, som fandt sted i København. Her opholdt Lenin sig i en månedstid i det tidlige efterår 1910 i forbindelse med Den Anden Internationales 8. kongres og benyttede samtidigt lejligheden til at studere den danske andelsbevægelse på det Kongelige Biblioteks læsesal. Lenin og Madsen havde tilfældigvis indlogeret sig på samme beskedne pensionat på Vesterbrogade og havde i første omgang kun beskeden kontakt med hinanden, selvom også Madsen benyttede sig af læsesalen. Så en aften blev han vidne til, at to store mænd overfaldt en meget mindre mand inde i bibliotekshaven – i stedet for at tilkalde hjælp, besluttede han selv at gribe ind – ” jeg glædede mig ligefrem til at slås”, erindrede han, og som tænkt så gjort og et par drabelige slag og spark senere, kunne russeren og danskeren sammen forlade bibliotekshaven. Lenin kunne nu fortælle, at mændene ikke var nogle almindelige bøller, men to af zarens agenter. Oskar var ganske vist dansker, men var meget tidligt – dårligt nok voksen – emigreret fra Slesvig til Amerika, hvor han havde klaret sig godt – og f.eks. blevet vicesherif i en lille by. Nu ville han så gerne lige se sit gamle land igen – specielt sin storesøster, som var hans eneste familie. Begivenhederne her i landet i 1910 udgør bogens del 1, og slutter sørgeligt, da han forlader sin søster i raseri, fordi hun er kæreste med en anden kvinde. I bogens anden del er han tilbage i USA – det går ham fint, og han bliver både sherif og derefter US Marshall. Det går ham også godt privat, men ender sørgeligt, så da han en dag i 1917 får en opfordring fra sin gamle ven, Lenin, om at komme til Rusland og være livvagt, betænker han sig ikke længe, men tager afsted. Hermed er vi fremme ved bogens tredje del, som i første omgang bringer Oskar til København og så videre til Finland (som på det tidspunkt var en del af Rusland), hvor han møder Lenin og derpå sammen med ham videre til Petrograd (Skt. Petersborg) og dermed til oktoberrevolutionen. Året efter (1918) drog Lenin (og hans livvagt) til Moskva - og til borgerkrig med sult og nød for befolkningen – og Kaplans attentatforsøg mod Lenin. Det er en livsfarlig periode – for stort set alle. Også for Oskar, som er begyndt at se sig om efter en lejlighed til at forlade landet og komme til Danmark og derfra tilbage til USA. Det lykkedes da også, men ikke uden voldsomme strabadser. Den russiske revolution er tæt kædet sammen med 1. Verdenskrig – de tre baltiske lande, Ukraine, Finland og kaukasiske republikker havde erklæret sig selvstændige, bliver vi mindet om, og ” Den Store Krig kaster lange skygger, og vil kaste endnu længere skygger i årene, der kommer”, sukker en officer fra ’ Den danske baltiske Bataljon’. Profetiske ord. Leif Davidsen kender Rusland som kun ganske få ellers gør, og specielt den del af bogen, der foregår dér, er næsten ikke til at lægge fra sig, så spændende er det. Men man skal holde øjnene åbne og ørene stive for at følge med, for årene 1917 til 1919 var i særklasse tumultariske, forvirrende og helt forfærdelige – femten millioner mennesker døde, men Lenin selv ’ havde altid haft et abstrakt forhold til ukendte menneskers skæbne og død’, lader Leif Davidsen i bogens sidste sætning Oskar Madsen fortælle. Det er på mange måder en nærmest klassisk dannelsesroman, hvor hovedpersonen her er nået frem til afklaring af, hvad han har oplevet gennem de cirka 10 år, han fortæller om. Det er en stort anlagt fortælling – og vi kommer vidt omkring og det ikke bare geografisk, men også mindretals problemer (både i Slesvig og i USA) samt kvinders rettigheder har forfatteren fået plads til. Det er også vigtige problemer, som det er godt at få ind i begivenhederne, så ikke revolution og verdenskrig står som det eneste, der prægede årene 1910 – 1919. Nu er det netop ikke historieskrivning, men en historisk roman, så det er klart, at også mad og drikke hører med. Det er sammen med beskrivelserne af beskidte gader og laset tøj med til at skitsere tidens materielle forhold. Men behøver måltiderne – og ikke mindst det, der drikkes til og mellem måltiderne, at fylde SÅ meget, som det gør her i bogen? Noget som gør en historisk roman spændende er også, at forfatteren kan tage stilling til de historiske personer, der i romanen optræder på lige fod med de fiktive – så vi får et positivt indtryk af Karl Radek – og det absolut modsatte af Feliks Dzerzjinskij. Det fungerer fint! En pudsig ting er det sprog, som Oskar Madsen af og til bruger og som kan virke sært nutidigt. Jeg tvivler f.eks. på, at nogen i de første årtier af det tyvende århundrede kunne finde på at sige eller tænke: ” Det kommunistiske Rusland var vist […] på røven” Nå, måske jeg tager fejl. Historien er i sin helhed fortalt af Oskar Madsen. Vi får ikke at vide, hvem han taler til, men han fortæller selv allersidst i historien, at han arbejder på nogle notater om ’ en mand, der forandrede verden, og som jeg en kort tid var bodyguard for’. De notater – hvad mon der blev af dem? Nu skal jeg ikke røbe for meget, men det kan betale sig at læse først epilogen med overskriften Moskva, november 2017 – og derpå Efterskriftet til allersidst . Ja, det er en underfundig bog, Leif Davidsen her har skrevet! Det er en spændende roman, som i den grad er værd at læse – og læse med fuld opmærksomhed, for der er meget at tænke over, og det er svært at få overblik over revolutioner, verdenskrig og borgerkrig – begivenhederne nærmest falder over hinanden. Davidsen har tilføjet en litteraturliste – det er ikke en egentlig kildesamling, men den indeholder ’ nogle af de bøger, der har gjort mig klogere’ som han formulerer det. Her er det en pikant detalje, at to af de forfattere, der står på den liste (John Reed og Louise Bryant), også er vigtige bipersoner i fortællingen om Oskar Madsen. Bogen 440 sider er udgivet af Lindhardt og Ringhof Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
