|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 21-02-2025 Marco Malvaldi og Samantha Bruzzone: Den der standser er fortabt KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Og selvom hun har en lang liste klar, tildeler hun den absolutte, afskyelige førsteplads til det at køre bil i landsbyen. Der er i hele byen nemlig kun en eneste asfalteret hovedvej, som alle mindre veje møder vinkelret - så ligegyldigt hvor man skal hen, kommer man ikke uden om den alt for snævre hovedvej udstyret med et væld af hårnålesving. Serena var lige nået hjem, da hun opdagede, at hun ikke havde sine nøgler, og så var der jo ikke andet at gøre end at traske tilbage ad landevejen og kigge efter dem - hun havde heldigvis ikke været i bil. Og så i en skov langs vejen fandt hun - ikke nøglerne - men et lig, og så kunne hun på stedet registrere to lugte: den ene af krudt og den anden lidt mere ubestemmelig, denne sidste lugt kommer til at få stor betydning. Det er afgørende for hele plottet, at Serena er uddannet kemiker. Hun har også i en del år været ansat i et firma, der arbejder med guldbaserede katalysatorer. Men hun sagde op nærmest i raseri over ustandseligt ikke at blive omtalt som ’ cand.scient. Martini’ som kollegerne, men bare som ’vores Serena’. Hun havde så hurtigt fået et nyt job - som sommelier, hvor hendes lugtesans - medfødt og derpå omhyggeligt udviklet - sikrede hende en række diplomer. Ud fra denne indledning spinner sig så resten af historien - det er en ganske klassisk krimi: hvem skød og dræbte manden, som Serena fandt der i skoven? Hvem var manden? Hvilke motiver kunne der ligge bag? Som ikke sjældent er det mest interessante alt det, der undervejs dukker op - så lad os starte ude i skoven med det fundne lig, hvor ordensmagten hurtigt blev tilkaldt og kom til stede i skikkelse af politiassistent Corinna Stelea. Serena fortalte hende, at den dræbte hed Caroselli, og han var musiklærer på en skole tilknyttet det lokale nonnekloster, hvor hendes to sønner gik. Derefter løber fortællingen i to spor: det ene styret af Serena, som naturligvis ikke kan slippe sin oplevelse - det andet spor indledes hver gang af en paragraf fra den lovgivning, der fastlægger reglerne for kriminalpolitifunktionen, og her følger læseren Corinna. Numrene på paragrafferne er hver gang helt relevante, så vidt jeg kan se - det kommer jeg tilbage til om lidt. Corinna er skarpttænkende og resultatorienteret - ’ hun havde for længst indset, at det at forholde sig irrationelt til ligegyldige detaljer, var idioters måde at demonstrere deres magt på’ lyder det senere som optakt til en samtale mellem hende selv og vicestatsadvokaten. Så er banen ligesom kridtet op til at få mistanken rettet derhen, hvor Corinna ønsker det, nemlig mod den søsterorden, som har den skole tilknyttet, hvor Caroselli var ansat. Det lykkedes nu ikke sådan lige - i denne omgang i hvert fald. Serena på sin side følger sin næse (helt bogstaveligt) - og det bringer hende både ind på skolens toilet og noget uheldsvangert også ind i hendes eget hjem - havde der været indbrud? Serena og Corinna havde jo talt sammen under hele forløbet omkring mordet - lige fra da politiassistenten havde udspurgt vidnet, altså Serena, kort tid efter hun havde fundet den dræbte ude i skoven. Men nu var der jo gået noget tid, og der var brug for at få formaliseret, hvad man kunne kalde et egentligt samarbejde. Det sker ved, at Corinna, altså politiassistent Stelea, formelt udnævner Serena Martini til ’ad hoc-medhjælper for kriminalpolitiet’. Dette foregik (naturligvis) i overensstemmelse med lovgivningen af kriminalpolitifunktionens paragraf 348, der står som indgang til dette kapitel. Med formaliteterne i orden, kunne politiassistenten nu bede sin nyudnævnte medhjælper om at fortælle, hvad hun mener, der er sket. Så er vi fremme ved slutningen - og tilståelse aflagt overfor politiet fra den person, der skød Caroselli ude i skoven. Som læser kan man roligt nyde bogen med al den voldsomme mængde af kemi, der indgår, for begge de to forfattere, som også danner par privat, er uddannet som kemikere og véd i den grad, hvad de skriver om. Det gælder også, når der sættes fuld skrue på madlavning og specielt bagning, hvor man kan læse om, hvad både fugt, tildækning af dej og ikke mindst vente- og hævetid skal til for. Og, ja, det er faktisk relevant for opklaringen af mordet. Serena kan jo ikke lade sin faglighed ligge og samle støv - læs bare om hendes perfekte pomfritter! Bogen benytter sig et par steder af det trick, der i film kaldes at bryde den fjerde væg - d.v.s. at henvende sig direkte til publikum, som det sker her : ” …selv den mest ukyndige læser vil kunne konstatere….” og et andet sted: ”… da dette jo er en kriminalroman…”. Det er jo et greb, der ikke skal overdrives, og det bliver det da heller ikke. De to hovedpersoner Serena og Corinna udgør tilsammen et perfekt team - og undertegnede har en fornemmelse af, at det ikke er sidste gang, vi på dansk kan læse om deres samarbejde. Undervejs i historien har Serena fået et fristende jobtilbud fra en gammel studiekammerat, som arbejder med udnyttelse af bølgeenergi - hun sagde straks nej tak, men mon ikke der her er lagt en lille antydning af, hvad der kan ske i fremtiden! For resten - fandt Serena nogensinde sine tabte nøgler? Bogen er oversat fra italiensk af Thomas Harder - en opgave, han som sædvanligt har løst flot, og det må have været en specielt krævende opgave denne gang, for navnlig Serenas sprog er voldsomt sprudlende og fantasifuldt - og så al den kemi - her er der en del at lære, lidt af en bonus i en krimi. Harder har desuden bidraget med en kort introduktion til opbygningen af skolesystemet i Italien samt tilsvarende af politiet - meget nyttigt at få de sager på plads - begge dele er særdeles relevante for bogens handling. Bogen på 306 sider er udgivet af Arvids Forlag, som altid er meget omhyggelig med omslagsfoto - her ved Mathias Joong Dahl Jeppesen med et stemningsfuldt billede i tåge. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
