FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Grønland – en bog om både landets natur og kultur - Radio Update
Sendt første gang den: 15-11-2022
Grønland – en bog om både landets natur og kultur


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Tænk på et enkelt snefnug, der lander midt på Indlandsisen – dette fnug vil sammen med alle de andre snefnug blive presset sammen til is, efterhånden som nyfalden sne lægger sig ovenpå.

Trap Grønland er et bind i værket Trap Danmark. Foto: Aningaaq R. Carlsen/Visit Greenland 2021, Ilulisaat i maj

Isen er hele tiden under bevægelse – den flyder ganske langsomt fra de centrale dele af Grønlands iskappe ud mod kysten – hvor isen enten smelter eller føres videre ud i havet som del af et isbjerg. Den rejse tager typisk 10.000 år.

Indlandsisen fylder meget – den udgør omkring 81% af Grønland og har et volumen på cirka 3 millioner km3 – og den spiller en meget stor rolle i hele bogen. Det er fascinerende, at det faktisk er muligt at følge hele Grønlands geologiske historie under isen – ikke bare nogle få steder, men mange steder på øen. Ja, Grønland er en ø, og hvornår og hvordan denne ø blev dannet ved de sammenstød mellem kontinentalplader, der skete for små to milliarder år siden er grundigt gennemgået både i tekst og fotos af landskaber og grundfjeld. Ikke bare har de geologiske lag maset og puffet sig ind i hinanden – eller andre gange revet sig væk fra tidligere placeringer, men klimaet – klimaet har også taget nogle gevaldige rucheture gennem årmillionerne – eller bare indenfor de sidste hundredtusinder år. I den centrale del af Grønland er der boret en tre km lang iskerne, som har kunnet fortælle mange interessante ting: I den forrige mellemistid (kaldet Eems 130.000 -115.000 år før nu) har temperaturen været 5 grader højere i Grønland end nu, og det skønnes, at iskappen i den periode var 20% mindre. Men nu skrumper isen igen – og med større hastighed end nogensinde før, som det er veldokumenteret. Afsmeltningen sker ude i randen af iskappen, hvor overfladen er is og meget mørkere end den hvide overflade af sne inde midt på isen, hvor sneen ikke smelter om sommeren, men reflekterer ca 80% af det indkommende sollys. denne kæmpestore snedækkede iskappe er vigtig for at holde den globale temperatur nede. Når denne så stiger, stiger afsmeltningen ude i isranden – og afsmeltningsområdet når højere op på indlandsisen år for år. En selvforstærkende effekt. Jamen, der har jo også været andre, kortere perioder med temperaturstigninger i Grønland, så kan det ikke bare være det? Nej, for luftbobler fanget i den udborede iskerne er blevet analyseret for drivhusgasser, og her viser det sig, at den højeste koncentration af carbondioxid aldrig har været over 300 ppm – altså langt lavere end de mere end 400 ppm, der kan måles i dag.

Endelig kom menneskene til – de tidligste for godt 4.500 år siden er indvandret fra det nordøstlige Sibirien, over Alaska og arktisk Canada – de grupper kaldes palæo-inuit (de gamle inuit). Senere dukkede nordboerne op i den sydvestlige del af Grønland – det var lige omkring år 1000 – og cirka 450 år senere var de væk – hvordan og hvorfor er gådefuldt. I 1100-tallet finder vi igen en folkevandring fra Arktisk Canada – og det er de inuit, som er forfædre til nutidens inuitbefolkning i Grønland. Det er kapitler, det er svært at løsrive sig fra. Inuit havde intet skriftsprog, så meget vigtigere er de mundtlig overleverede fortællinger og myter – og så er det slet ikke få materielle spor, der er fundet selv af de allerældst indvandrede grupper. Der er formidable eksempler på næsten chokerende naturligt mumificerede mennesker . Der er afbilledet et spædbarn omhyggeligt og kærligt klædt på i sælskindsanorak og bittesmå støvler. Barnet er begravet sammen med sin mor i en klippegrav dateret til 1475. Mumierne er respektfuldt og smukt beskrevet og forklaret i et Trapseriens mange ’temaer’, som uddyber den ellers løbende tekst. Et andet tema i historiekapitlet er kortlægningen af Grønland. Det var i 1636, at københavnske redere fik kongeligt privilegium til at drive hvalfangst i Grønland – og på officiel opfordring bortførte disse hvalfangere en række unge inuit i årene frem til 1654. Meningen var, at de skulle ’oplæres udi Guds frygt, sproget og boglige kunster’.

Men hov, hvordan gik det egentlig til, at Grønland fik den kontakt med Danmark, der i sidste ende har ført frem til Rigsfællesskabet i dag? De førnævnte nordboere kom til Grønland fra Norge via Island og havde bygget den første kirke i Grønland i år 1000 – og senere betalte de faktisk også skat til den norske trone. Dermed var Grønland i kraft af (Kalmar)unionen også i hænderne på Danmark. Det er en indviklet historie med de danske interesser i at drive både mission og handel i Grønland – detaljeret og fint illustreret her. Som en konsekvens af Napoleonskrigene blev Danmark i 1814 tvunget til at afstå Norge til Sverige – men altså ikke Grønland. Det bør måske nok lige nævnes, at Norge faktisk i 1931 bestred dansk suverænitet over Østgrønland. Sagen kom for den internationale domstol i Haag, som i 1933 afgjorde den til fordel for Danmark.

Nu hurtigt frem gennem hjemmestyret i 1979 til selvstyret i 2008 efter en folkeafstemning med 75% af de afgivne stemmer for et ja til selvstyre, som derpå blev stadfæstet af Folketinget ved Lov om Grønlands Selvstyre. Et par meget centrale kapitler, der indledes med Rigsfællesskabet og den danske stat, giver et solidt indblik i de centrale og meget vanskelige forhold omfattende politik, administration og jura.

Missionærerne i Grønland gjorde et stort stykke arbejde med at få dele af biblen og andre vigtige kristne tekster oversat til et grønlandsk skriftsprog, som de samtidigt udviklede – i 1750 udkom den første ordbog. I 2010 blev en lov om sprogpolitik i Grønland vedtaget – mundtligt kan enhver tale sin egen dialekt, men på skrift er der en standardskrift med retskrivningsregler.

Den grønlandske kirke er en del af Rigsfællesskabets folkekirke og er et selvstændigt stift med egen biskop – ca 95% af befolkningen er medlemmer af den grønlandske kirke – det tilsvarende tal hernede er lidt under 75%.....

Hvis man gerne for alvor vil forstå udfordringerne i at få velfærdssamfundet til at fungere i Grønland, så er det landets enorme udstrækning, som er den helt store barriere: landet er det tyndest befolkede i verden med kun 56.000 indbyggere – det er kun 0,14 indbygger pr km2, isfrit område. Grønland har 17 byer og 54 bygder – Nuuk er den største by med sine godt 19.000 indbyggere – og den mindste blandt bygderne har færre end 20 indbyggere. Ingen beboede steder har indbyrdes vejforbindelse. De udfordringer disse forhold giver er genstand for et helt tema. Den infrastruktur, vi hernede er vant til at tage for givet, er under grønlandske vilkår omkostningstung – vi taler her om el, vand, varme og affaldshåndtering. Men tele, internet og mobilforbindelser er til rådighed stort set over alt, hvor der bor mennesker, og internationalt er Grønland forbundet gennem søkabler til både Island og Canada.

Selvstyreloven fordeler ansvaret for en række områder mellem Grønlands Selvstyre og Danmark. En del af disse områder kan Grønland ’hjemtage’, men forsvarspolitikken kan ikke hjemtages, den hører under Danmark, som står for forsvaret af Grønland. Men den amerikanske tilstedeværelse har i nogle perioder været iøjnefaldende, og Thulebasen indgår som en del af USA's varslingssystem. Denne tilstedeværelse har flere gange affødt utilfredshed i Grønland.

Det er ikke til at komme udenom Grønlands sociale-og sundhedsmæssige udfordringer. Infektionssygdomme er for nedadgående, men desværre vokser til gengæld de såkaldte livsstilsygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme – og den tredjehyppigste dødsårsag er selvmord. S 300. ved en kommunalreform i 2009 blev landets indtil da 18 kommuner erstattet af fem storkommuner plus den enorme nationalpark, der udgør Nordøstgrønland, og som administreres direkte af Selvstyret.

Traditionelt har eksport af fisk og skaldyr været af stor økonomisk vægt. Men på grund af de store udsving, der globalt er på den varegruppe, er Grønlands fremtidige økonomi baseret på fire ’søjler’: fiskeri, fårehold og fangst, råstoffer samt turisme og landbaserede erhverv. De to førstnævnte søjler er stadig langt de vigtigste. Med hensyn til råstofferne har kryolit fra bruddet i Ivittuut indtil 1979 været af stor betydning, fordi kryolit kunne bruges til at udvinde aluminium som frit metal. Nu er der dog ikke mere kryolit og minen er lukket. Men der er mange andre interessante mineraler i den grønlandske undergrund, som netop derfor var central i forhandlingerne om selvstyret op til 2009. Her fik Grønlands Selvstyre ejendomsretten til undergrunden og dermed til at udnytte dens råstoffer. Det blev præcist aftalt, hvordan indtægterne, når de kom over et vist niveau, skulle fordeles mellem Selvstyret og den danske statskasse, hvor sidstnævntes andel så skal modregnes i bloktilskuddet – et detaljeret og spændende afsnit om krydsfeltet mellem politik, økonomi og miljøhensyn. I Grønland er der også forekomster af de særdeles efterspurgte ’sjældne jordarter’. I samme områder findes også de radioaktive grundstoffer ( uran og thorium). Dette har vakt en del bekymring, som i 2021 blev imødekommet i en lov, ”der ikke umiddelbart muliggør udvinding af radioaktive grundstoffer”.

Man kan ikke ønske sig mere af en enkelt bog om Grønland end alt det, vi her har fået. Undertegnede anmelder er dybt imponeret over det arbejde, der er lagt i værket – fra forfattere, fotografer, redaktører – og den grafiske tilrettelæggelse som har bundet det hele sammen, så det er blevet så smukt, at bogen er svær at lægge fra sig. Til allersidst, men absolut ikke mindst: allerbagest i en plastiklomme ligger er kort over hele Grønland – det er kæmpestort, så det er muligt at aflæse alle detaljer. Stednavnene er naturligvis på grønlandsk – men dejligt, at de også er på dansk.

Der er naturligvis stikordsregister til både person- og stednavne.

Trap Grønland på 416 sider er bind 36 i værket Trap Danmark og er støttet af en lang række fonde



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Grønland – en bog om både landets natur og kultur




Jesper Stein: Lejr




Sådan slipper du af med unødige bekymringer




Sissel-Jo Gazan: I en dråbe




Peter Garde: Nødværge i fortid og nutid


Troels W. Kjær: Træk stikket
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Hjernen har brug for at blive presset, konkluderer forfatteren i bogens tredje og sidste del, som behandler Livets store pauser som orlov, sabbatår og pension.


Jens Tang Kristensen: Franciska Clausen
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Hun har arbejdet indenfor et hav af forskellige typer værker og afprøvet mange forskellige tendenser indenfor billedkunsten.


- flere interviews om emnet

Finansmagasinet: Boligmarkedet trodsede vinterkulden
ERHVERV:
Boligmarked er i topform. Især ejerlejligheder er populære for tiden, og det er ikke kun i de store byer. Uroen i Mellemøsten har fået renten til at stige. Men er det nok til at bremse prisernes himmelflugt?

- flere interviews om emnet



Antonio Manzini: Læs mere inde i bladet
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Der var ikke blevet øvet retfærdighed. Det var det, han var der for, tænker Carlo Cappai.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Havvind til en million husstande nu på vej ud i stikkontakterne

KORT NYT
Langt flere bruger AI til dagligt men de unge fører stadigt



Hanna Hirsch Pauli - kunsten at være fri,
KULTUR & FORBRUG:
Særudstilling på Den Hirschsprungske Samling, 18. februar - 16. august 2026

Foto fra udstillingen


- flere interviews om emnet


Marianne Abrahamsen: Christian 9. og hans familie
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

- bag om Fredensborgbilledet.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Arbejdstilsynet skærper tilsynet med byggebranchen

KORT NYT
Flere huller i vejene end normalt kan blive dyrt for bilisterne



Café Society
KULTUR & FORBRUG:
Kunst og fællesskaber i belle epoque Paris. Udstilling på Ordrupgaard og tilhørende katalog.

- flere interviews om emnet



De skabte det Danmark vi lever af
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til et andet af de helt store navne, der satte gang i udenrigshandelen og stiftede nogle af vore mest kendte virksomheder.

- flere interviews om emnet



Sne og frost: Ansatte må selv betale, hvis de ikke kan komme frem
ERHVERV:
Når vejrudsigten byder på snevejr, frost eller spejlglatte veje, bliver folk ofte frarådet at bevæge sig ud i trafikken. Men må medarbejdere blot blive hjemme fra arbejde, hvis vejret volder problemer?

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Skal der Italiensk mad i dine danske gryder






Henrik Vilain og Ingo Schauser: Løg






Efter ferien: Indkøbsguide til de lokale etniske butikker


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Kreativt salg smitter af på håndværkernes bundlinie


De sociale medier kan være en udfordring for små og mellemstore virksomheder, men de er også et instrument, der uden de store problemer kan give en bedre bundlinje.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Myterne om håndværkerne er vanskelige at aflive
Stil en øl frem. De bliver jo aldrig færdige. Det er blot to af myterne om danske håndværkere - men er der noget om snakken. Vi ser på virkeligheden.....


Håndværkerne går i stor stil glip af mersalg
ERHVERV:
Mange små håndværker virksomheder går glip af det ekstra salg, de kunne få, hvis de blot var bedre til at sælge til deres eksisterende kunder. Men det har håndværkernes arbejdsgiverforening ....


Bølge af tyverier vil ramme håndværkerne
ERHVERV:
Sådan lyder advarslen fra Politiet. Men der er tilsyneladende ikke meget hjælp at hente fra ordensmagten, der lader det være op til virksomhederne selv at klare ærterne. ....



FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






De skabte det Danmark vi lever af






Postej banede vejen for firmaets eventyr






Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 22/4 - RADIO DER GIVER MENING


Espersen, Kaastrup og Sjøberg: Usynlig fjende
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Underteksten lyder: Hackerangreb og hemmelige netværk ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg
ERHVERV:
Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet. ....


- mere om dette emne



Busserne kørte fast da Danmark åbnede sin første motorvej
Busserne kørte fast da Danmark åbnede sin første motorvej....


- mere om dette emne



Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen
ERHVERV:
Gratis, landsdækkende smartphone-app gør det nemmere for dig at fortælle din kommune, når du støder på huller i vejen, graffiti eller andre forhold, der skal udbedres.....


- mere om dette emne



Peter Olesen: Ældste København - fortsat i brug
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Der er heldigvis ikke så få gamle bygninger, der stadig bruges, men forfatteren har udvalgt 20. ....


- mere om dette emne



Peter Dalsgaard AI
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Vi står nu både som individer og i fællesskab overfor helt centrale spørgsmål om, hvilken rolle AI skal spille i vores liv og vor....


- mere om dette emne


Ny elektrisk familie SUV med flot design fra Citroen
Lyt med når Søren Clauding tester den nye Citroen eC3 Aircross. En bil med god plads og et flot design - og selvom den har en lidt kort rækkevidde på batteriet kan det sagtens være netop den bil man skal vælge.

Foto: Citroen Danmark - vil du se mere om bilen, kan du finde den på https://www.citroen.dk/modeller/ec3-aircross.html...


- mere om dette emne



Flere regnskyl, storme og oversvømmelser
I dette magasinprogram sætter vi fokus på vejret efter de sidste dages regnskyl. Vi skal høre interviewet med meteorolog Jesper Theilgaards om hans bog, Verdens Vilde Vej....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Hans Engell: Lusepustere og slingrefise






Menneskene bag murene på Christiansborg






Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER