|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 09-02-2025 Hos mig - Skagensmaleren Viggo Johansen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Forside billede fra Den Hirschsprungske Samling. Når titlen på den aktuelle udstilling på Den Hirschsprungske Samling (og på den tilhørende bog) indledes med ordene Hos mig, så er det helt passende, fordi en stor del af hans billeder var fra hans eget hjem - malet i mange forskellige situationer - og rigtigt mange gange var hans kone Martha med i maleriet, for slet ikke at tale om deres børn - dem var der seks af. Hos mig/Chez moi var i øvrigt også den franske titel på maleriet Aftenpassiar fra 1886, da det blev udstillet i Paris, hvor det blev meget rosende omtalt. Udstillingen er ikke kronologisk opbygget, men tematisk, hvor landskabsbilleder, familiebilleder og det, der kaldes ’ netværksbilleder ’, er ophængt gruppevis. Det fungerer fint, meget endda, fordi man automatisk glider ind i en fordybelse af det, man introduceres til - det opleves specielt tydeligt i de mange familiebilleder - her er det først og fremmest Viggo Johansens kone Martha Johansen, der er i fokus, men de mange børn er bestemt heller ikke ladt ude af billederne! Der er mange beslutninger, der skal tages, når malerier skal placeres, så det netop giver mening i forbindelse med temaerne. Her er det Camilla Klitgaard Laursen, der har været kurator. Hun er kunsthistoriker og museumsinspektør ved Den Hirschsprungske Samling - og så har hun i bogen skrevet et stort kapitel om Viggo Johansens billeder af Martha Johansen. De fleste af billederne viser en aldeles uromantiserende dagligdag i en børnefamilie: ungerne skal i bad og vaskes grundigt, der skal læses højt, fortælles historier og børnene skal da også sættes i gang med at tegne eller male. Laursen kommenterer i bogen, at der, som hun ser det, intet findes til sammenligning i dansk 1800-tals kunst, hvor kvindens usynlige arbejde skildres så direkte, uforskønnet og intimt. Hvor er faren i øvrigt henne? Han kunne jo snildt have malet sig selv ind i bare enkelte af sine billeder af mor og børn, men det gør han altså ikke. Camilla Laursen gør i øvrigt opmærksom på, at Martha stort set ikke har øjenkontakt med de små børn, selvom de bogstaveligt talt myldrer rundt om hende og klatrer op. Hvorfor ikke? Er hun for udmattet? Her er det interessant med et andet billede nogle år senere, hvor Martha sidder med de fire piger, nu vist teenagere, og her er hun helt opmærksom og har netop øjenkontakt med en af dem. De samme fire piger var noget yngre på et dejligt billede, hvor de sidder omkring et bord og maler hver sin akvarel af de blomster, der står på bordet foran dem, værket hedder: Børn, der maler forårsblomster. 
Der er tydeligt plads til en person til ved bordet - en person med ryggen til os, tilskuere, og fin vinkel på alle fire børn samt alle blomsterne på bordet. Der kunne maleren/faderen præcist have siddet, men igen - han maler jo aldrig sig selv ind i sine billeder. Det er i øvrigt interessant, at to af pigerne siden blev uddannet som malere og en som billedhugger. I øvrigt erhvervsvalg, som Martha ikke var ganske tilfreds med ’ mænd som kunstnere behøver kun at koncentrere sig om kunsten - kvindelige kunstnere har jo også alt i husholdningen at tage sig af, har hun nøgternt kommenteret. Udover den helt nære familie havde Viggo Johansen en ganske stor omgangskreds - den omfattede andre kunstnere samt nære venner og fjernere bekendte. Det affødte en lang række malerier, som kunsthistorikeren Elisabeth Fabritius har behandlet under overskriften: Netværksbilleder. Hun peger her på et interessant aspekt: venskabsbilleder er ganske vist en velkendt kunsthistorisk genre, men netop i 1880-erne var fotografering ved at blive udbredt - herunder også snapshots af en vennegruppe - og det var jo noget helt nyt, som kunne have været til inspiration for Johansen. Når man ser hans første venskabsbillede, Aftenpassiar fra 1886, kan Fabritius udpege en række velkendte kunstnere - og så også Martha Johansen (sidder hun for resten ikke og gaber?) Læg i øvrigt mærke til den tomme stol - maleren selv har jo lige rejst sig. 
I en række andre billeder optrådte kun mænd - typisk i meget afslappet stemning - som på en slags fotografiske snapshots, som forfatteren kalder Broderskabsbilleder - også her kan alle identificeres. Et eksempel er maleriet ’ Mellem kunstnere’. Det lidt specielle ved netop det billede, som viser et middagsselskab er, at Johansen selv valgte, hvem der skulle med på maleriet- nogle af de oprindelige gæster blev hen ad vejen udskiftet med andre! Middagen fandt sted i 1901, men maleriet blev først færdigt i 1903 - og i lange tider måtte bordet derfor stå fint dækket - meget upraktisk for Martha Johansen, bemærker Elisabeth Fabritius og tilføjer, at Viggo Johansen intet atelier havde i sit hjem - og det er da også livet i stuerne både med familien og omgangskredsen, der interesserer ham - og ’ vi er med i de stuer[ …… ] han skildrer ’, konkluderer hun. Salen med landskabsbillederne giver (udover motiverne) en voldsom fornemmelse af, at nu er man kommet ud af de mørke stuer og ud i lyset. Der er fra museets side gjort meget ud af lysforholdene og dermed de skiftende indtryk, som malerierne giver - helt gennemført frem til den sidste sal, der med sin vemodige stemning bl.a. rummer et maleri af kunstnerens døde mor - malet lige efter hendes død. Belysningen i stuerne har været leveret af petroleumslamper eller stearinlys, og her er det en god idé at gå så tæt på, som det er tilladt, og studere flammerne fra (stearin)lysene. Johansen har brugt et tykt, fedt lag hvid/gullig oliemaling til at gengive flammen: det er fantastisk vellykket, og selv det allerbedste foto kan ikke gengive denne tredimensionelle effekt. Da levende lys indgår i så mange af Johansens malerier, er netop interesse for lyset i lampelysmalerens kunst tilstrækkelig grund til at se udstillingen, men hele kurateringen er så knivskarp i de smukke sale, at det i sin helhed er en stor oplevelse. Bogen udgivet i forbindelse med udstillingen er værd at fordybe sig i - både på grund af al den viden, teksterne giver og de oplevelser billederne med deres tårnhøje kvalitet leverer. Så se udstillingen og få fat i bogen - eller omvendt rækkefølge! Udstillingen på Den Hirschsprungske Samling om Viggo Johansen åbnede 7.februar 2025 og kan ses der helt frem til 25. maj 2025. Udstillingen er lavet i samarbejde med Ribe Kunstmuseum og Skagens Kunstmuseer - og vil senere blive vist der også. Den tilknyttede bog med samme titel som udstillingen udkom også 7. februar 2025 på Strandberg Publishing. Rigtigt mange af udstillingens billeder kan ses i bogen - reproduceret i tårnhøj kvalitet ledsaget af de meget interessante og læseværdige artikler - forsynet med præcise og nyttige noter - og selvom den er i blød indbinding, ligger den fint åben på opslag. Både udstilling og bog er støttet af en lang række fonde. Fotos i denne anmeldelse er er pressebilleder fra Den Hirschsprungske Samling Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
