|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 14-06-2019 Trap Danmark: Frederiksberg Kommune KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Det handler naturligvis om Frederiksberg, der på alle sider er omgivet af Københavns Kommune. TrapDanmarks store værk, der beskriver hele Danmark, omfatter i alt 34 store bind, som hver skildrer et større område. F.eks. omfatter bind 29 de tre kommuner Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg. Så udgives derudover 98 bind, som hver omfatter en enkelt kommune, som her Frederiksberg. Indholdet i denne kommunebog er identisk med stoffet om kommunen i nævnte bind 29 – dog med en enkelt interessant undtagelse – den kommer jeg tilbage til. Efter en kort indledning falder Frederiksberg-bogens indhold i fem grupper: Natur og landskab, Historie, Byerne, Kultur og endelig Samfund og erhverv. Præcist samme systematik gør sig gældende for de andre 97 kommuner. Naturligvis er der forskel på vægtningen af de enkelte emner fra den ene kommune til den anden – og naturligvis er der elementer, der binder de forskellige hovedområder sammen. Men i store træk er beskrivelserne altså bygget sådan op. Til det faste stof hører betydninger af stednavne, som her Frederiksberg, som vi første gang møder i et dokument fra 1699, hvor Christian V lader er beløb udbetale til byggeri af ”des Hauses Friedrichsberg” – altså Frederiksberg Slot, som netop ligger på Frederiksberg Bakke. I løbet af det følgende århundrede blev navnet Frederiksberg taget i brug for hele det område, der i dag udgør kommunen. Hvis vi går tilbage til middelalderen, finder vi landsbyen Solbjerg, som tilhørte kongen og formodentlig har ligget midt i det, der nu er Frederiksberg Have. Sammen med et par andre landsbyer samt den markedsplads, der blev kaldt Havn, forærede kong Valdemar den Store så Solbjerg til biskop Absalon – det skete i 1160. Omkring 250 år senere under Erik af Pommern i 1417 kom hele området så igen på kronens hænder, og Havn blev rigets hovedstad, fik navnet København og bredte sig mod både nord og syd. Men Solbjerg og dens ’udflytterby’ Nyby blev aldrig en del af staden København. I 1623 havde Christian IV fået bygget en ny ladegård, der skulle sikre fødevareforsyningen til hoffet – og de to landsbyer, Solbjerg og Nyby, blev simpelthen nedlagt, bønderne flyttet rundt til andre landsbyer under kronen, medens dyrkningen af ladegårdens marker blev varetaget mestendels som hoveriarbejde. Men det fungerede åbenbart ikke ordentligt, for allerede i 1651 blev ladegården nedlagt og markerne overdraget i fæste til 20 hollandske fæstebønder fra Store Magleby på Amager. Det gik heller ikke så godt, men denne gang var det nu svenskekrigene, der havde skylden, og i 1697 blev det hele udlagt til hømarker og i løbet af det næste århundrede dukkede stille og roligt landliggersteder op – og hele området tog navn efter det nybyggede slot og hed fra da af Frederiksberg. Man kan så selv sidde og tænke over alle de mennesker, der i de forløbne århundreder var blevet flyttet rundt på, som var det byggeklodser. I 1858 fik den nuværende Frederiksberg Kommune samme status som købstæderne i resten af landet og ved den kommunale udvidelse af København små 50 år senere blev Frederiksberg (i modsætning til f.eks. Brønshøj) i året 1900 formelt skilt ud fra København som en selvstændig enklave. Denne selvstændighed som kommune har siden da været en selvfølge og end ikke været omtalt i Strukturkommissionens betænkning, der ledte op til nytegningen af det kommunale Danmarkskort i 2007. Frederiksberg er helt klart den tættest befolkede kommune i landet med sine 1200 indbyggere pr. km 2 – og (måske lidt mod nogle fordomme?) med en lavere ældrekvote end resten af landet. Er der så plads til natur i den tætbefolkede kommune? Ja, er svaret! Læg f.eks. mærke til den store koloni af fiskehejrer i Frederiksberg Have – hejrerne forvilder sig nu tit ud i byskabet, men finder vist fint nok tilbage igen – og tilsvarende med svanerne og ænderne i den smukke Landbohøjskolens Have. Der er ikke kun de store parker – Haveselskabets Have i udkanten af Frederiksberg Have er et rent blomsterhav, og bogen omtaler også mange dejlige, helt små grønne områder. Og der er offentlig adgang til alt dette (undtagen ved nogle -ganske få - særudstillinger i Haveselskabets Have). Forfatterne har endda fundet sjældne, selvsåede planter langs fortovskanterne på Jacobys Allé. Og så er der de nye byrum, som er ved at udvikle sig f.eks. omkring CBS, der ligger tæt på Solbjerg plads – læg for resten mærke til det gamle navn, der stadig lever her. Der er utroligt meget andet læseværdigt stof i bindet – jeg har her f.eks. slet ikke omtalt hverken de geologiske forhold, jernbanernes betydning i området – for slet ikke at tale om det politiske landskab – herunder den såkaldte Frederiksberg-konservatisme. Illustrationerne er et helt kapitel for sig og fordeler sig på fotos, tabeller og kortudsnit. Jeg lovede i indledningen at komme tilbage til en undtagelse fra det totale sammenfald mellem kommunens del af det store værk og præsentationen i den selvstændige bog – og det kommer her: sat ind i en lomme inde på bagsiden af kommunebogens bløde bind ligger et kort over ikke bare Frederiksberg, men over hele området mellem Øresund (inkl. Saltholm) og Roskilde Fjord fra Hillerød i nord til Lille Skensved i syd. Kortet er naturligvis identisk med et antal opslag i Trap Danmark Topografisk Atlas, men her får man hele det nævnte område trykt for sig – lige til at brede ud på bordet og fordybe sig i. Det kan i den grad anbefales at gå ind på Trap Danmarks hjemmeside , hvor der er et væld af oplysninger om tilblivelsen af værket – blandt andet netop kortmaterialet Her på Radioupdate har vi også læst og anmeldt bind 26 (om fire nordsjællandske kommuner) af TrapDanmarks store udgivelse. Det vil være en god idé som supplement at læse eller lytte til også den anmeldelse, – her er et link: Anmeldelse af bind 26 Foto af forsiden fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
