SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER


Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update




De mange sager om social dumping er kun toppen af isbjerget
INTERVIEW: POLITIK:
Senest har en virksomhed ved Facebook-byggeriet indgået forlig om at betale næsten syv millioner kroner i bod

Nu er Fiats retrobil også noget for mænd
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Successen for Fiat 500 fortsætter. Nu med en noget kraftigere city-model med en større motor. Den populære genskabelse af en bilklassiker er tema for denne udgave af motorradioen.

- flere interviews om emnet

Lejelovgivningen er balance på en knivsæg
INTERVIEW: POLITIK:
I Dansk Byggeri har det vakt stærk opmærksomhed, at der er lagt op til et straksindgreb i Folketinget mod udenlandske kapitalfondes opkøb af udlejningsejendomme i de store danske byer – først og fremmest København


Små klasser giver ikke fagligt dygtigere elever
INTERVIEW: POLITIK:
En forskningsoversigt viser, at antallet af elever i en klasse kun betyder ganske lidt for de faglige resultater.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Aabenraa vil være forrest med nyt G5 netværk

KORT NYT
Det skal være lettere at drive en lille virksomhed




Niels Wium Olesen: Poul Schlüters tid 1982 - 1993
INTERVIEW: POLITIK:
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forsiden fra forlaget
Som statsminister viste Poul Schlüter et nærmest suverænt taktisk overblik over den parlamentariske proces.


- flere interviews om emnet


Sådan laver du en App til dit firma
INTERVIEW: ERHVERV:
I denne udgave af magasinet MereMobil får du en guide i app-udvikling og samtidigt kan du lytte til rigtigt mange guldkorn fra en af branchens eksperter.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Milliardlempelser på vej til erhvervslivet

KORT NYT
Nu kommer der hegn langs den dansk-tyske grænse




Kogebog: Man tager en alligator
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Læser du kogebøger for selv at gøre kokkene kunsten efter i køkkenet, kan det blive svært med denne. Den starter nemlig med: Man tager en Alligator.... Men du kan faktisk selv være med ved kogeblusset derhjemme.

- flere interviews om emnet



S snyder med infrastrukturudspil
INTERVIEW: POLITIK:
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen hilser det velkomment, at Socialdemokratiet har præsenteret deres eget udspil til en langsigtet plan for investeringer i dansk infrastruktur

- flere interviews om emnet



Jyderne rykker for en Hærvejsmotorvej
INTERVIEW: POLITIK:
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen peger på, at Vejlefjordbroen er en meget truende flaskehals. Seneste trafiktal viser, at der på et hverdagsdøgn kører over 100.000 biler over broen

- flere interviews om emnet

Ny side 1

MEST AFLYTTEDE 
RADIO UPDATE 19/2



Kogebog: Man tager en alligator

S snyder med infrastrukturudspil

Sådan leder du teams i virksomheden

Jyderne rykker for en Hærvejsmotorvej

Siciliansk dom er en bombe under de danske overenskomster

Så langt er EU med de grønne planer

Socialdemokratiet tager r…. på regeringen

For meget papir – for lidt handling


  annonce spalte 3
Annonce

Ny side 1

Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Små virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis
I årevis har Early Warning gratis givet uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder d....



Håndværkere skal lære at være bedre ledere
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det....

Kroneselskaber blev brugt til svindel - nu lukkes de
Da regeringen indførte muligheden for at stifte et selskab med blot en krone i kapital, sk....

Ny side 1

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Kongetal viser flad beskæftigelsesudvikling i byggeriet

Bitcoin børser tvinges til at udlevere oplysninger til Skat

Birgitte Rahbek Kornum: Forstå din søvn

BAT kræver opgør med wild-west i offentlige udbud

Hvem er størst i Danmark på mobiltelefoner

Den danske arbejdsmarkedsmodel er i fare


Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Byggebranchen halter bagud med it-investeringer
Flere end hver sjette medarbejder i bygge- og anlægsbranchen har inden for det seneste år ....



Flot produktivitetsvækst må ikke blive en sovepude
Mens erhvervslivet som helhed havde en produktivitetsvækst i 2017, toppede byggeriet med h....

Sådan får mindre byggevirksomheder bedre bundlinie
Det nye udviklingsværktøj BYGEFFEKT.NU stilles til rådighed for HELE byggeerhvervet, altså....

Ny side 1

LYTTERNES
FAVORITTER
19/2



Martin E.O.Grunz: Folkets tid

Udvikling i hovedstadsområdet kræver bedre infrastruktur

Nu kan du høre RadioUpdate på FM i Syd- og Sønderjylland

Hovedstadsudspil med masser af muligheder for bygge-anlægssektoren

Sådan får din virksomhed succes i Kina

De fik salget af varebiler til at eksplodere

Tilsyn med overnatning i containere eller skurvogne SKAL overholdes

Klaus Høyer: Hvem skal bruge sundhedsdata - og til hvad?


 
Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Simon Fruelund: Optegnelser fra verdens ende
Foto af forsiden fra forlaget
”Man kan ikke leve uden at ....



Start selv og bliv din egen forlægger
Det er et kæmpearbejde, siger forlægger Nina Ewald. Men det lønner sig på mere end én måde....

Jesper Stein: Solo
”Han følte sig amputeret i en grad han aldrig havde prøvet før.”....

Ny side 1

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

EKSPORT

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 
annonce spalte 3
Annonce


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN

Ny side 1











DF er nyttige idioter for Danske Beredskaber


Dansk Folkeparti har, selv om partiet står bag den oprindelige vedtagelse af reglerne for byggesagsbehandling, et beslutningsforslag om, at Regeringen skal fremsætte lovforslag eller ’foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter med det formål at flytte myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger fra kommu....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Erhvervsmagasinet UGENS ERHVERV
Erhvervsmagasinet Ugens Erhverv produceres i samarbejde med Odsgard Medier. I denne udgave sættes fokus på den manglende perspektivering i planlægningen af dansk infrastruktur. Interviews med formanden for Dansk Infrastruktur Jesper Arkil, vicedirektør i KRAKA Jens Hauch, Henning Hyllested (Enhedslisten) og Kristian Pihl Lorentzen (Venstre)....


Nu skal robotterne hjælpe byggeriet
ERHVERV:
Virksomhederne mangler medarbejdere - men de er på vej i form af robotter. Men byggeriet stiller særlige udfordringen, som industrien ikke kræver.....


Byggeriet bør arbejde mere sammen
ERHVERV:
En undersøgelse peger på, at længerevarende samarbejder imellem byggevirksomheder, leverandører og bygherrer kan gavne virksomhederne, der får både effektivitet og besparelser ud af det. Vi ....


Byggefolk vil tidligt på pension
ERHVERV:
- Det er ikke noget almindelige lønmodtagere vil kaste sig ud i, lyder det fra BAT kartellet om byggesektorens ansatte, når de overvejer at blive på arbejdsmarkedet længere for at få 50.000 ....

Antallet af arbejdsulykker eksploderer
Byggeriet er ramt af stadigt flere ulykker. Nu griber myndighederne ind med ny strategi for kontrol på byggepladserne. Byggeriet er den branche, der har det næsthøjeste antal ulykker.....

Byggebranchen roder og udvikler sig ikke hurtigt nok
ANNONCE

Radio Update

3 GODE BØGER PÅ 
RADIO UPDATE

LYT TIL 3 BOGINTERVIEWS FRA RADIO UPDATE's MAGASINREDAKTØR 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1

Marianne Aagaard Skovmand: Thomasevangeliet

Siddhartha Mukherjee: Genet

Øbro & Tornbjerg: De ustraffede

Denblaafasan
ANNONCE
Besøg os nu - klik og se de spændende ting - køb online
Radio Update

MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 19/2 - RADIO DER GIVER MENING


Socialdemokratiet tager r…. på regeringen
POLITIK:
I månedsvis har regeringen trukket en langsigtet infrastrukturplan i lang drag, og pludselig som lyn fra en klar himmel, bringer Socialdemokratiet deres plan på banen....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

For meget papir – for lidt handling
ERHVERV:
Dansk Infrastrukturs direktør, Henrik Friis, frygter at regeringens mange store planer for blandt andet hovedstadsområdets infrastruktur er mere teori end praksis....


- flere interviews om dette emne



Forbrugerne er for godtroende over for håndværkere
Af en analyse fra Erhvervs- og Konkurrencestyrelsen fremgår det, at forbrugerne gennemgående har en ret så ukritisk tilgang til håndværkerens pris og tilbud, når de skal ....


- flere interviews om dette emne



Martin E.O.Grunz: Folkets tid
Foto af forsiden fra forlaget
Et fotografi er et øjebliksbillede og blot et lille udsnit af virkeligheden. ....


- flere interviews om dette emne



Udvikling i hovedstadsområdet kræver bedre infrastruktur
POLITIK:
Bilisterne i Københavnsområdet havde allerede i 2010 forsinkelser svarende til cirka 29 millioner timer og et deraf følgende samfundsøkonomisk på grund af trængsel på cir....


- flere interviews om dette emne



Nu kan du høre RadioUpdate på FM i Syd- og Sønderjylland
Nu kan lyttere i det meste af Syd- og Sønderjylland lytte til Radio Update. Det er resultatet af endnu et samarbejde med fire lokale radiostationer, der fremover bruger ....


- flere interviews om dette emne


Hovedstadsudspil med masser af muligheder for bygge-anlægssektoren
POLITIK:
Blandt andet har erhvervsministeren besluttet at fjerne en del af den støjzonebarriere, der har umuliggjort udvikling af byerne omkring Roskilde Lufthavn....


Sådan får din virksomhed succes i Kina
ERHVERV:
Det kinesiske marked er stort, spændende og udfordrende. Det er et godt sted for nye investeringer, for der er fuld gang i aktiviteterne. Hugo Gaarden forklarer, hvad der....


- flere interviews om dette emne


KONTAKT REDAKTIONEN
Radio Update

TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1






Brexit trækker spor i Europas EU modstand






Mattias Tesfaye (S): Manglende arbejdsklausuler SKAL have konsekvenser






Bygningsministeren må se at få hænderne op af lommen


OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER