|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 24-06-2026 Lucian Freud: Alt er portræt KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Kunstneren formulerede det selv sådan: Alt er selvbiografisk, alt er et portræt. Det var det, som hele hans lange, produktive liv handlede om - at fremstille mennesker. Mange gange, faktisk hyppigst, portrætterede han mennesker, han kendte og som betød noget for ham personligt - han formulerede det selv sådan:” Whom else can I hope to portray with any degree of profundity? ” . Han var hele sit kunstneriske liv igennem en figurativ maler - ikke noget med symbolik her - eller næsten ikke, for i hans tidlige værker er der nu træk af surrealisme - f.eks. i hans ’ Man with a horse on his head’ (1939). De første mange af hans produktive år var tegningerne Freuds primære område, senere var det først og fremmest malerierne - fra tegning til maleri. Han forlod vel at mærke aldrig tegningerne, men de blev efterhånden færre - han mener selv, at antallet af hans tegninger er omkring 200 gange hans malerier. Hvis man nu tænker, at det da også er hurtigere at tegne end at male, så prøv at se, hvor mange forskellige medier, han valgte til sine tegninger: pen og blyanter af mange slags - nogle meget hårde med både grafit eller trækul og ler tilsat, så forskellige hårde/bløde streger kan opnås, og papiret kan være mat eller blankt og i forskellige farvetoner. Han skulle jo prøve det hele. Det ved vi en masse om, for der findes bevaret skitser og små tegninger fra hans hånd lige fra, da han var barn. Billederne er ophængt på museet i kronologisk rækkefølge - i hvert fald næsten, for nogle gange kan der være gode grunde til at lempe lidt på det, men det er i hvert fald en god idé at starte i den såkaldte ’ Søjlesal ’ ned ad trappen lige udfor Louisiana Café. De gamle mestre gennem den figurative portræts kunsts århundreder ville nok have genkendt Freuds stræben, men samtidigt måske have undret sig f.eks. over den måde, han lagde malingen på og nærmest modellerede sine portrætter specielt af ældre mænd. Atter andre tidligere portrætmalere kunne have bemærket de store øjne, som Freud typisk udstyrede yngre mænd og kvinder med. 
Freud inddrager til gengæld rundhåndet selv de tidligere kunstneres værker i sine egne: f.eks. er en radering af et elmetræ direkte efter et maleri af den engelske landskabsmaler Constable fra begyndelsen af 1800-tallet. Men det umiddelbart forudgående århundredes impressionister, ekspressionister og adskillige andre -ismer, ville ikke have haft meget til fælles med Freud. To af hans portræt-studier skiller sig ud - begge af Caroline Blackwood (som var hans anden kone) - begge billeder er en del af den aktuelle udstilling det ene fra 1952 og det andet fra 1954 og de hænger tæt på hinanden. Det er to meget forskellige portrætter af samme kvinde: på det første ser man kun kvindens smukke, rolige ansigt og hænder - resten er dækket af dynen. Det gælder også billedet fra 1954, men hvor ser hun fortvivlet ud - og manden, kun en næsten sort silhuet ved siden af sengen - hvad mon han tænker - og kvinden - hvad tænker hun?. 
En meget berømt radering fra han hånd var nok også hans sidste værk: han havde i 2006-7 færdiggjort et maleri af en god ven og restauratør - Jeremy King. Derpå gik han i gang med en radering af King og det blev aftalt, at de sidste indgraveringer på kobberpladen skulle finde sted 8. juni 2011. King har senere bemærket, at det hele nu gik langsomt. Hvis man selv har holdt en gravørpen i hånden og forsøgt at tegne selv noget aldeles primitivt og mærket, hvor hårdt, det er, så undrer det ikke, at kunstneren her var udmattet - han døde 88 år gammel nogle få uger senere. Men historien slutter ikke her, for han nåede med pastelmarkeringer at tilføje et par detaljer på kobberpladen - de kan stadig tydeligt ses, men til gengæld kan raderingen aldrig blive trykt. Det er trods alt hans malerier, der virkelig har udgjort hans eftermæle - hans portræt af dronning Elisabeth II Queen Elisabeth II fra 2000-2001 var specielt for ham - han kendte jo naturligt nok ikke hende så godt som andre modeller gennem tiden, men han ville faktisk rigtigt gerne male hende. Helt i tråd og tradition med andre ’hofmalere’ som f.eks. Velazquez. Det kan man blandt meget andet læse om i udstillings kataloget ’ Drawing into painting’, som kan købes i Louisiana Butik (Første kapitel er i dansk oversættelse en del af Louisiana Magasin 62, 2026). Bogen udkom som katalog til udstillingen ’ Lucian Freud Portraits’ på National Portrait Gallery i London og udstillingen kan nu ses her i landet. Seniorkurator Sarah Howgate fra National Portrait Gallery, som kuraterede udstillingen i London, har også skrevet nogle af bogens artikler - blandt andet det indledende. Der er mange fine gengivelser af Freuds værker i kataloget samt fremragende tekster til belysning og perspektivering af samme. Undertegnede var specielt glad for en lang samtale mellem Sarah Howgate og Lucian Freuds datter Bella Freud - hun var ikke vokset op sammen med sin far, men hun fortæller om, hvor vigtigt det havde været for hende at opsøge ham, da hun var 16 og gerne ville ’sidde’ for ham - blive en af hans portrætterede og på den måde lære ham at kende. Man kan have glæde af at læse i bogen som forberedelse til at se udstillingen - og sandelig også bagefter. Credits: Lucian Freud Portrait of a Young Man, 1944 Black crayon and chalk on paper, 31.1 x 27.9 cm Private Collection Photo: © The Lucian Freud Archive. All Rights Reserved 2026 / Bridgeman Images Og Lucian Freud Alt er portræt 11. juni - 27. september 2026 Intallationsfoto fra udstillingen. Foto: Camilla Stephan / Louisiana Museum of Modern Art Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |
